Ulvedrengen Lampis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2017
  • Status: Igang
Dette er første gang jeg offentlige gøre en af mine historier og ved ikke hvor god den er.
Historien handler om Lampis som er mine egen karakter.
Lampis er ikke født menneske, men født som ulv. Pågrund af et stærkt ønske, blev han til menneske og blev taget ind af Kiba og Ora.
Lampis havde allerede mødt Kiba som ulv, da Kiba kan forvandle om til en ulv.
Dette er historier om hvordan Lampis klarer sig i Kiba og Oras landsby.

2Likes
2Kommentarer
772Visninger
AA

11. Konsekvens

Kapitel 11

”Er du drengens mester?” Vincent rystede på hovedet. Vincent havde ganske vidst sin bue på sig, men modsat Lampis som stort set altid havde sin spændt, var Vincents ikke spændt og var bundet fast til tasken. Lampis var også kun bevæbnet med en dolk, hvor Vincent gik rundt med et sværd. ”Hans værge?” Igen rystede Vincent på hovedet. ”Nej, ikke oprigtigt, men jeg holder øje med ham på denne tur. Jeg er jæger og handelsmand og har kendt drengen siden han var barn. Hans egen landsby er lille, så vi kom hertil for at finde ham en læreplads.” forklarede Vincent roligt. Igen løftede Liniken sit øjenbryn og så afmålende på Lampis. ”Har i så fundet det?” spurgte han. Vincent så på Lampis. ”Han overvejede smed.” Vincent så det lille strejf af usikkerhed i Lampis ansigt. Da Vincent så tilbage mod Liniken, kunne han se at lave mand også havde set det. ”Smed sige du…” Lampis lage mærke til at Liniken pillede ved sine pile, som han overvejede hvilken en han skulle tage. Linikens ansigt blev fast og beslutsomt. ”Kan jeg ikke tillade.” sagde han og rystede på hovedet. ”Ikke efter den opførelse jeg lige har set.” Lampis krøb lidt sammen. Han var klar til at modtage hvilken som helst straf Liniken kunne finde på. ”Nej, jeg ville forslå spejder i stedet. Jeg har allerede set drengens talent med bue og pil, og selvom han handler drastisk, så kan jeg se han har hjerte på rette sted.” Lampis så forvirret på ham. ”Spejder?” Lampis så op på Vincent som kløede sig tænksomt på hagen. ”Er han ikke for gammel til det? Jeg ved de fleste mestrer helst drengen på 12 sommer ind, men andre erhverv gøre gerne en undtagelse, men spejder?” Liniken så tænksom ud igen. ”Når han allerede har et så udviklet talent for buen, vil der kunne gøres en undtagelse, men han vil være nød til at læse op på hvad de andre allerede er gået igennem.” Lampis så forvirret mellem de to mænd. Han havde aldrig hørt ordet spejder før, eller hvilken betydning dette havde for ham. ”Kan han læse?” Vincent så ned på Lampis og overvejede tydeligvis hvad han skulle sige. ”Dårligt.” svarede Vincent ærligt. ”Men han er hurtigt til at lærer, og jeg er sikker på hvis han tager sig sammen, vil han kunne klare det.” Lampis kunne ikke klare at blive ignorere mere og greb fat i Vincents arm. ”Hvad snakker i om?” spurgte han frustreret. Vincent så forvirret på ham. ”Denne mand tilbyder dig en plads som spejder.” Lampis brød sig ikke om at Vincent lød som om det var indlysende. ”Er det da slemt at være spejder?” spurgte Lampis, der stadig troede at han skulle straffes. ”Slemt? Hvorfor i alverden skulle jeg udsætte sig for noget slemt?” spurgte Liniken og lage sine arme over kors. ”Du sagde jeg skulle straffes?” sagde Lampis forvirret. Liniken lage hovedet på strå og tænkte. ”Nej, jeg sagde at når man fortager sig en handling, så må man også acceptere den konsekvens der opstår der efter. Der er ingen der siger at en konsekvens absolut er dårlig.” sagde Liniken roligt. Lampis så op på Vincent for at få bekræftet. Vincent nikkede stille. ”Det er sandt, og spejder vil faktisk passe sig godt. Du vil kunne videre udvikle dine evner med bue og talent for at bevæge dig lydløst.” Vincent så mod Liniken igen. ”Du må undskylde, hans ordforråd er begrænset, da hans landsby var meget lille.” Liniken viftede afvisende med hånden. ”Det får han hurtigt lært her. Hvad hedder du?” det sidste var henvendt mod Lampis. ”Lampis..” svarede han stille. Liniken sukkede stille. ”En skam…” sagde han og Lampis lage hovedet på skrå. ”Hvorfor?” Vincent kunne ikke holde et grin tilbage. Lampis kunne tydeligvis ikke hører det, selvom han var så bevist om sin egen stemme og accent. Men Liniken havde en meget tydelig accent, hans tale lød meget syngende og gjorde at han trak på s og f noget mere, især hvis et af disse bogstaver kom til sidst. Hvis de var i midten af et ord, kunne han hurtigt skjule det, men i slutingen var det sværere for ham. ”Har du et efternavn?” Lampis rystede på hovedet. ”Din fars navn…” Lampis slog blikket ned og Liniken sukkede igen. ”Så holder vi os til Lampis.” sagde Liniken stille. ”Hvor lang er læretiden?” spurgte Vincent og Liniken var mere en glad for at komme uden om navnesnakken. ”Som du selv sagde, tager vi gerne drenge ind i en alder af 12 og giver dem en læretid på 5 år.” Liniken så på Lampis igen. ”Så jeg kan nok ikke placere dig hos jævnaldrende, hmm.” Liniken pillede igen ved sine pile. ”Men inden jeg kommer til det problem, må jeg teste ham først.” sagde Liniken og mødte Vincents blik igen. ”Jeg kan ikke være sikker på at dette bare var en engangs forestilling, og om han overhovedet har andre evner som vil være gældende for en spejder.” Vincent nikkede. ”Meget vel, hvad med vi siger en måneds prøvetid, så vender jeg tilbage her til.” Vincent rakte sin hånd frem og Liniken tog den. ”Meget vel…” Vincent smilte, da han slet ikke havde præsenteret sig selv. ”Vincent Incendie.” Liniken nikkede ”Liniken, ledende spejder af grev McLancens spejderkorps.” De to mænd slap hinandens hænder igen og Liniken så på Lampis. ”Så fra nu af og den næste måned frem, er du i min varetægt, Lampis.” Liniken rakte hånden frem og Lampis tog den tøvende. Det hele var gået meget hurtigt, og han forstod ikke rigtig hvad der var sket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...