Ulvedrengen Lampis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2017
  • Status: Igang
Dette er første gang jeg offentlige gøre en af mine historier og ved ikke hvor god den er.
Historien handler om Lampis som er mine egen karakter.
Lampis er ikke født menneske, men født som ulv. Pågrund af et stærkt ønske, blev han til menneske og blev taget ind af Kiba og Ora.
Lampis havde allerede mødt Kiba som ulv, da Kiba kan forvandle om til en ulv.
Dette er historier om hvordan Lampis klarer sig i Kiba og Oras landsby.

2Likes
2Kommentarer
905Visninger
AA

6. Forrådt

Kapitel 6

Der var gået en uge nu, siden Thilda havde kysset ham igen. Dagene siden da var blev brugt i tavshed. Men ikke fordi ingen af dem vidste hvad de skulle sige. Lampis ville gerne fortælle Thilda mere om skoven, men han havde ikke tid til at fortælle hende noget, da hendes læber var mod hans. Ikke at han havde noget i mod det, han kunne godt lide følelsen af hendes læber. Men selvom det altid var hende der startede deres kys, synes Lampis alligevel at kunne mærke en tøven hos Thilda. Lampis havde prøvet at spørger hvad der var galt, men hver gang havde Thilda slået det hen, sagt hun var nervøs eller kysset ham mere, og prøvet at virke mere interesseret. Men selv da, kunne Lampis mærke at der var noget. Men han slog det hen med at han ikke havde kysset nogen før. Måske det var ham der var noget galt med. Lampis sukkede stille for sig selv. Det var helt sikkert det, det var altid ham der var noget galt med. Lampis så stille på åen han gik ved siden af. Det rislende vand skabte altid ro i ham og nu hvor han havde slået fast at det var ham der var problemet, var han mere rolig. Ikke glad, bare rolig. Han så op, han var ved udkanten af skoven nu. Han havde besluttet sig for at han ville mødes med Thilda i landsbyen i dag. Thilda havde aldrig spurgt ham om han ville med til landsbyen, præcis som Alika. Lampis rystede hurtigt den tanke af sig. Men han tænkte at når Thilda ville komme ud i skoven for at mødes med ham hver dag, kunne han også tage til landsbyen for at mødes med hende. Det var ikke forbudt for ham at komme til landsbyen, han valgte bare at lade hver. Lampis kom til udkanten af landsbyen og gik ind blandt hytterne. Han vidste ikke præcis hvor Thilda boet, men landsbyen var så lille, at det ikke ville være svært at finde hende. Lampis kom fordi nogen af de voksne, og han bukkede hurtigt hovedet og sagde et lavt hej, før han gik videre. De så kort efter ham, undrede sig over hvad han lavede i landsbyen, men forsatte så deres færden. Lampis så tilbage efter dem og opdagede han havde holdt sit vejr. Han havde ikke troet at han ville være så nervøs for at komme her. Lampis kunne ikke huske hvornår han sidst havde gået ind i landsbyen. Lampis så op mod himlen og kløede sig lidt på kinden mens han tænkte. Så skulle det være den gang med Alika, da han og Thoke havde været oppe og slås. Han og Thoke var blevet hevet op af åen og slæbt hen mod landsbyen. Lampis stoppede op og greb sin trøje ved sit bryst. Hvad havde han gang i? Han kunne ikke blive set sammen med Thilda. Hvis nogen opdagede at hun var sammen med ham, kunne det samme sket som var sket mod Alika. Lampis rystede på sit hoved. Hvad havde han overhovedet gang i? Han kunne ikke lade Thilda komme igennem det samme. Lampis hørte en latter og sprang en smule sammen. Han genkendte den latter og så i retningen den kom fra. Så hørte han en stemme, en han også kendte og han så forvirret mod stedet stemmen kom fra. Han gik tættere på, men holdte sig skjult bag en hytte. Han så stille frem, og så det han allerede vidste. Thilda sad på jorden og lænte sig op af en hytte. Ved siden af hende sad Thoke, og omkring dem sad seks andre. De var alle sammen nogen af dem som Lampis havde leget med som barn. Der gik et sæt igennem Lampis igen, da Thoke grinte igen. ”Tænk at han virkelig falde for det.” grinte han. ”Det viser bare hvor dum en køter han er.” sagde Thoke og de andre omkring dem grinte. Lampis var forvirret og så mod Thilda da hun talte. ”Kan vi ikke snart stoppe det? Han er virkelig ikke så slem.” sagde hun lavt. Thoke sendte hende et vredt blik. ”Sig ikke at du er ved at forelske dig i den køter?” sagde han, med hån i stemmen. De andre hviskede til hinanden, men selv Lampis kunne høre deres mistro i stemmen. ”NEJ! Nej selvfølgelig ikke. Så skulle det kun være den følelse man får for en ynkelig hund.” sagde Thilda og smilte hånligt og de andre grinte. ”Det var bedre at hører.” sagde Thoke og tog Thildas hånd i sin. ”Og bare rolig. Det er sidste dag i dag. Du skal bare tage ham med hen til det aftalte sted og så overtale ham til at tage sit tøj af. Så skal vi nok klarer resten.” sagde Thoke. Thilda så tvivlende ud og Lampis kunne se at hun ikke var glad for planen, det kunne Thoke åbenbart også, og Lampis kunne se hvordan hans hånd klemte hårdere om Thildas. ”Jaja, selvfølgelig, og så smider i et reb om hans hals og trækker ham gennem landsbyen og viser ham frem som den køter han er.” sagde hun og kom med et lille grin. Thoke smilte og lænet sig frem og kyssede Thilda. Der gik et sæt igennem Lampis. Selvom han aldrig havde set Thilda kysse ham, så havde han altid kunne mærke en tøven. Der var ingen tøven mens Thilda lænet sig frem og gengældte Thokes kys. Det gjorde ondt i hans hjerte, da han kunne se det smil der blomstrede på Thildas læber som hendes og Thokes kys sluttede. Hun var forelsket i Thoke, det var tydeligt at se for Lampis, og det gjorde ondt. Lampis knugede hårdere ved hans bryst og han kunne mærke tåre stige op hans øjne. Han vendte sig hurtigt væk og skyndte sig tilbage til skoven. Bag ham kunne han hører en ægte og lykkelig latter fra Thilda.

Lampis stoppede først op da han nåede deres sædvanlige mødested. Han var forvirret og hans hjerte gjorde ondt, hvilket forvirret ham mere. Løbeturen havde ikke været længere end han normalt kunne løbe, men alligevel hev han efter vejret og alt gjorde ondt. Han sank sammen og satte sig på hug og holdte stille omkring sine ben. Han havde brug for stilhed, han havde brug for at tale med nogen. Men hvem? Han vidste ikke en gang hvad der skete. Han kunne godt tale med Ora og Kiba, men alligevel havde han ikke lyst til det. Lampis blev stille siddende sådan, det var først da han hørte fodtrin bag sig at han hurtigt rettede sig op. Han havde slet ikke lagt mærke til tiden der var gået, og det var blevet tid til hans og Thildas møde. Lampis vendte sig mod hende og bakkede lidt tilbage og hun så underne på ham. Måske hun havde ændret mening, måske hun ikke ville holde ham for nar. Hun så lidt tøvende mod jorden, men kom så tættere på ham. Lampis kunne ikke bevæge sig, forvirret. Han bevægede sig hellere ikke da hun lage sine arme om hans hals og kyssede ham. Selvom følelsen var blevet så bekendt og tryk, kyssede han hende ikke igen, men hun virkede ikke til at bemærke det. Thilda slap hans læber igen og slog blikket ned. ”Jeg har tænkt på noget.” sagde hun stille og tog stille ved kanten af Lampis trøje og legede stille med den. ”Ved du hvad sex er?” spurgte hun og Lampis kunne se at hun fik røde kinder. Lampis rystede stille på hovedet. Han havde aldrig hørt det ord. Thilda så bevægelsen ud af øjenkrogen, men så ikke op på ham. ”Jeg vil gerne vise dig det.” sagde hun og slap taget om hans hals og lod sine ene hånd glide ned i Lampis’ hånd. ”Kom. Lad os finde et bedre sted.” sagde hun, stadig uden at se på ham. Det kunne sagtens være fordi hun var genert og det ville Lampis sikkert have troet på, hvis han ikke havde hørt om deres plan. Lampis trak sin hånd til sig. ”Vi skal være nøgne?” sagde han spørgende. Han håbede virkelig at han tog fejl, at Thilda ville skifte mening og fortælle ham om alt det han havde hørt. Thilda tøvede og så kort op mod Lampis, men slog så hurtigt blikket ned igen. ”Ja… Det skal vi.” sagde hun og tog stille ud efter Lampis’ hånd igen. Lampis bakkede hurtigt tilbage så hun ikke kunne nå det. ”Har jeg ikke lyst til.” sagde Lampis. Thilda så forvirret op på ham. ”Du vil ikke?” sagde hun forvirret. ”Det er man altså nød til hvis man skal have sex.” ordet sex fik hende til at rødme, og noget sagde Lampis at hun hellere ikke havde prøvet dette sex. ”Så behøver jeg det ikke.” sagde Lampis. Thilda så vantro på ham og fik så et vredt glimt i øjne. Lampis kunne ikke nå at reagere før hun tog et hurtigt skridt frem og Lampis kunne mærke hendes hånd mod hans skridt. ”Det kan jeg mærke at du vil.” sagde hun og Lampis rødmede lidt. Han havde bemærket at det summede i hans mellemgulv og underliv når han kyssede Thilda. Thilda gned stille sin hånd op og ned af den lille bulle i Lampis bukser, og han stod stiv af den mærkelige følelse. ”Har du aldrig rørt dig selv?” spurgte Thilda forundret, med røde kinder. Lampis rystede forvirret på hovedet, uforstående over hvad hun mente. Hun smilte et lille smil, men blev så hård i blikket. ”Kom, lad mig nu vise dig hvor godt det er.” sagde hun og slap sit greb og tog hans hånd i stedet. Lampis tog et lille skridt frem da Thilda begyndte at gå, men kom så i tanke om Thoke og tog hurtigt sin hånd til sig igen. ”Nej tak.” sagde han og bakkede væk igen. ”Lampis!” sagde Thilda surt. ”Kom nu bare med.” sagde hun og greb om Lampis håndled med begge sine hænder og prøvede med magt at hive ham med. Lampis skubbede hurtigt Thildas hænder af sig, men det resultere i at Thilda fik overbalance og væltede bagover og ned i åen. Hun skreg frustreret og Lampis bakkede forvirret væk fra hende. Han havde aldrig set Thilda sådan her, og det var tydeligt for ham at hun bare prøvede at udføre sin del af planen om at fører ham et andet sted hen og få hans tøj af. Lampis så såret ned på Thilda og vendte hurtigt ryggen til hende og løb derfra. ”LAMPIS! NEJ! STOP! KOM NU TILBAGE!” blev der råbt efter ham, men han blev ved med at løbe længere ind i skoven.

Der gik nogen timer før Thilda vendte tilbage til landsbyen, og hendes forældre var ved at blive bekymret. Selv Thoke og hendes venner var begyndt at blive bekymret, da Thilda aldrig var mødt op på det aftale sted. Derfor blev hendes hjemkomst bemærket. Hendes hår var rodet og hendes tøj revet i stykke flere steder. Da folk kom hen i mod hende, begyndte hun at græde hysterisk. Hendes far kom hurtigt hen til hende og samlede hende op. Hun kom med et hulk fuldt af smerte da han gjorde det, og han opdagede at der var blød ned af hendes ben. ”Hvem har gjort det her?” spurgte han hende vredt og hun hulkede bare mere voldsomt i hans arme. ”Lampis” græd hun og gemte sig ansigt væk ved hans skulder.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...