Produktionshunde

Hvis dette er en dårlig ide så fortæl mig, hvordan den adskiller sig fra vores nuværende produktion af animalske produkter.

0Likes
0Kommentarer
43Visninger
AA

1. Produktionshunde

Jeg har en fantastisk ide! Hvad med, at vi havde produktionshunde? Vi har allerede dygtige avlere derude, som producerer en masse hvalpe, og vi har en masse opdrættere i form af hundeglade mennesker i hele Danmark. Vi mangler blot slagterierne – og her har vi allerede masser af erfaring fra andre arter. Men flaskehalsen er, at de fleste mennesker fejlagtigt tror, at hunden skal have lov at leve, indtil den bliver gammel og træt – det skal selvfølgelig laves om. En slags relation mellem menneske og hund gør, at vi bliver blødsødne, men inderst inde er hunden jo klart sødest som hvalp, indikeret ved, at mængden af umotiverede ’nuuurh’-udbrud fra forbipasserende er omvendt proportional med hundens alder. Så hvis vi kunne fjerne den sidste gammeldags rettighedstankegang over for disse skabninger, kunne vi i stedet have en hvalp i et par måneder, hvorefter vi kunne aflevere den på hundeslagteriet og få en ny hvalp hos en opdrætter. Det er klart ønskværdigt for hunden, eftersom den slipper for de problemer, der opstår når den bliver ældre og kønsmoden såsom aggressive hanhunde og tæver i løbetid. Og det er klart ønskværdigt for ejer, der slipper for dyre dyrlægeregninger grundet aldersbetingede sygdomme – i stedet afleveres hunden bare til slagt. Vi skal have specialiseret vores dyrlæger inden for hundeproduktion, så de bedst muligt kan hjælpe de kommende produktionssygdomme, og så skal vi have defineret rammerne, der sikrer god hundevelfærd. Et umiddelbart problem er, at det er avler eller opdrætter, som skal betale dyrlægens besøg, og samtidigt skal dyrlægen så vurdere, om dyrene holdes forsvarligt – sagt med andre ord, dyrlægen skal kontrollere sin arbejdsgiver. Og avler ville til jo blot kunne skifte til en lidt mere lemfældig dyrlæge, hvis vedkommende blev for besværlig. Men samme problem er jo tilstede ved alle vores andre produktionsdyr, og her går det jo meget godt. Med få managementtiltag kan vi endda få gårdhunden certificeret som værende økologisk og friland, mens vi har den konventionelle relativt billigere løsning inden i storbyen. Tænk på de alle de lækre produkter i kølemontren: hvalpesteaks, hvalpekølle, hvalpebryst og de tilhørende opdrætsadjektiver som økologisk, fritgående, danskopdrættet, sønderjysk, m.m. Kødet fra de møre hvalpe ville have fordel af udskæringer, hvorimod hunde fra de følelsesforstyrrede mennesker, som ønsker at beholde dem, til de bliver ældre, kan blive til hakket hundekød. Muskelhundene vil kunne producere lækre store bøffer, mens Shar pei-racen vil være yderst velegnet til flæskesvær. Og det er slet ikke færdigt endnu! Vi fjerner hvalpene hurtigt fra moren, helst samme dag, og så kan vi jo malke moren. Nu foreslår jeg selvfølgelig ikke, at hvalpene skal gå på mælkeerstatning – det ville jo være decideret tåbeligt. Nej, jeg foreslår i stedet at overskudshundemælk, når vi mennesker har taget hvad vi skal bruge, samles og pooles i lokalitetsoptimerede tankfaciliteter, hvor hundeopdrættere så kan afhente mælk til deres hvalpe inden de fravænnes. Vi skal selvfølgelig have avlet på de forskellige hunderacer, så vi får specifikke linjer, der producerer meget mere mælk, end der skal bruges til at fodre hvalpene med – men vi i Danmark er verdensmestre i avl, så det bliver ikke noget problem. Lige nu har en hundeavler fejlagtigt alt for få tæver – det skal selvfølgelig skaleres op på et langt højere niveau, hvor det er økonomisk rentabelt. Der er også nogle avlere, som lader deres hunde sove inden for i deres hjem, men den slags hobbylandbrug vil jo nok med tiden være ugunstigt. Mulighederne inden for produktionshunde er uanede og fordelene enorme. Som en klimavenlig bivirkning ved produktionshunde så undgår vi spild af mad ved ikke længere at begrave eller kremere udmærkede hundekroppe. Så hvis du vil forbedre hundevelfærd, gøre Danmark mere bæredygtigt og samtidigt nyde smagen af kød – så skaf dig en produktionshvalp.

Til ovennævnte forslag har jeg selvfølgelig brug for kampagnemateriale. Her kan vi fint udnytte erfaringerne fra promovering af andre animalske produkter, og jeg foreslår eksempelvis billeder af børn, der krammer en hundehvalp på en græsmark under blå himmel eller en yogadyrkende kvinde, der drikker et glas hundemælk i en kornmark – ja, relevansen for produktet er uden betydning, bare kvinden er flot. Og så skal vi også have notater omkring indholdet af calcium i hundemælk og den gunstige virkning på vores knogler og vækst – evt. fortalt af en eller anden professor. Vi kan også samarbejde med landets skoler og få introduceret hundemælk som det sunde bæredygtige alternativ til komælk – der er so last year!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...