Om uddannelse

Hvad er der sket med vores måde at gå i skole og uddanne os på?

0Likes
0Kommentarer
31Visninger

1. Om uddannelse

Jeg er efterhånden træt af den måde, uddannelsen forløber sig. Nu kan jeg kun snakke for egen regning, og jeg har taget en uddannelse inden for den naturvidenskabelige verden. Privatskole og videre som matematisk student, derefter dyrlæge og en fortsættelse på ph.d.-studiet. Jeg har ingen erfaring på egen krop med et studie inden for humaniora. Førend jeg går i gang, vil jeg nævne, at jeg også har haft fantastiske lærere, der har præget mig til i dag at kunne se den hulhed, der er opstået i mit fag. Jeg har været glad for min uddannelse, og jeg er dybt taknemmelig for at være der, hvor jeg er nu – som efterskolelærer, så nu må alle eleverne høre på mine mange ord. ;) Men jeg føler til dels, at min verden har været præget af et fokus på det afleverede – at man fik udfærdiget et produkt. Man fik nogle oplysninger fra læreren, og hvis man derefter kunne recitere disse i en eksamen, så var alle glade. Der var højt tempo og skiftende fag, og en tænkepause var lig med, at et produkt blev forsinket. Vi skal nu spare på uddannelserne, og konfrontationstimer bliver til e-læring. Praktiske fag bliver til teoretiske fag. Vi ender som en flok studerende, hvor kompetencer forfordeles, mens udenadslæren belønnes. Vi læser til eksamen ved at kigge på gamle eksamensopgaver og benytter os af en copy-paste mentalitet gennem uddannelsen. Den, der kan huske flest sider fra leksikonet, er også den dygtigste akademiker. Jeg har gennem mine ph.d.-studier set hvor lidt tid, professorerne får til at forberede deres undervisning, og hvor styret målene med faget er. Der er ikke tid til at være kreativ og opfinde nye måder at undervise på – for den studerende skal jo lære kapitel 5. Vi studerende bliver heller ikke belønnet (inden for studiet) for at udvikle kompetencer og at kunne relatere det lærte til nye situationer, for pensum skal jo kunne beskrives og er derfor ikke plastisk, som vores tanker gerne skulle være. Hvad nytter det, at jeg får innovative ideer, (og hvornår er tiden til det?), hvis jeg blot skal kunne gentage det, andre har gjort før mig? Er det disse studerende, vi ønsker at skabe? Hvor er vores naturvidenskab på vej hen, når nysgerrigheden dræbes med udenadslæren, og vi kontinuerligt kvantificeres med tal, publikationsliste, referencer, antal citeringer, og vi lokkes ind til opgaver med sætninger som ’det ville være godt for dit CV’, eller ’det kræves for næste trin’. Hvilke trin? Og mit CV – altså et stykke papir? Jeg er da hamrende ligeglad med, hvad der er godt for mine papirer! Jeg er så træt af det her enorme fokus, der tilsyneladende også hersker inden for universitetsverden, om at blive til noget. Lad os nu blive til nogen! Og refleksioner er ikke lig med tabt arbejdstid. Bare fordi vi ikke kan kvantificere vores tænkepauser, gør det dem ikke ufrugtbare. Tværtimod kan tankerne gøre, at man hurtigere opdager blindgyder og får drejet projektet. Det kan gøre, at man ikke starter et projekt op, der alligevel var ufornuftigt. Det kan også gøre, at man stopper op og overvejer, om man egentlig har lyst til det, man laver! Er man egentlig i gang med noget, som man kan lide? Lad os få etik, filosofi, teologi og andre tankestærke fag ind i vores naturvidenskab. Social science og refleksion. Vi savner jer. Uden jer er vi endimensionelle. Vi mangler dybde og pondus -  vi kan kun argumentere i tal og relationer. O, kære holisme, du er min længsel!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...