Om at tage fejl

Hvorfor finder vi det irriterende at blive irettesat? Det er jo netop her vi lærer noget nyt.

0Likes
0Kommentarer
24Visninger
AA

1. Om at tage fejl

Hvorfor finder vi det provokerende at blive irettesat – at få påpeget en brist der bør ændre vores holdning? Den direkte konsekvens af at tage fejl, er at lære noget nyt, men i stedet for at omfavne glæden over at vi stadig kan lære en masse, sker det tiere, at der holdes stædigt fast i vores nu vakkelvorne konstruktion. Dette kan endda ske selvom den fejltagne, har indset at irettesætteren taler klogt. Og i stedet for at adaptere ens holdning til de nyligt opdagede aspekter, glemmes defekterne, og der holdes fast i den del af konstruktionen, som stadig er velfungerende. Senere kan vi så få påpeget andre problemer, men disse sættes også uden for refleksion.

Holdninger har det med at blive til værdier, hvis de er endegyldige, og når jeg er påståelig og ikke accepterer rettelser, ja, så ender fejltagne holdninger med at blive værdier, og pludselig lever jeg efter retningslinjer, hvis baggrund handler mere om stædighed end gyldighed.

Hvorfor er vi bange for at tage fejl? Vi kan jo godt lide at lære noget nyt. Når vi studerer, fyldes vi med en masse viden, og vores horisonter udvides. Når vi lærer noget nyt om et emne, vi ikke vidste noget om, har vi en hel blank side. Vi kan nu finde tilgængelig viden, møde den kritisk og få tegnet den bedst mulige skitse. Her gør det ikke noget, at vi tager fejl, for vi er jo nye, og vi er jo stadig bare i gang med skitserne. Men når vi efterhånden har fået bygget en holdning op, og vi så tager fejl, så finder vi det provokerende, og vi kan føle at hele vores konstruktion bliver anfægtet. For nu har vi brugt tid på at rejse bygningen, og pludselig skal dele af den rives ned eller ombygges – og det er ikke sikkert, at vi har tid eller kræfter til det.

Men er det bedre at leve på en løgn – en løgn vi endda er bevidst om? Hvorfor higer vi efter denne form for rigiditet? Livet er dynamisk og verden er af lave. Hvis vi fortsat konstruerer bygninger med defekte holdninger for at huse og beskytte vores værdier, ender vi med et luftkastel, ingen har lyst til at besøge og enhver dannelse rejser væk.

Jeg ønsker, at jeg fortsat bliver udfordret. At mine holdninger bliver anfægtet, latterliggjort, og at der bliver fundet fejl i min konstruktion. Jeg vil nyde at rive ned, tegne om, bygge op, rive ned, tegne om, … Jeg har ingen forventninger til, hvordan huset ender med at se ud – det er helt fantastisk at bygge det.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...