Om at afholde et møde


0Likes
0Kommentarer
48Visninger
AA

1. Om at afholde et møde

Vi benytter os af en model, hvor man skal hurtigt i gang! Ideer skal søsættes uden retningen, vejret, bølgegangen og arbejdsroller er fuldt ud bestemt. Vi skal bare ud på det åbne hav – så kan vi da altid bagefter finde ud af hvilken kyst vi skal til. Jeg har været til opstartsmøder på en time med abstrakte begreber som: vi skal lave dette projekt for at forbedre (dette), vi skal undersøge (disse), og derefter analysere (disse her) mod (dem her). Og det lyder alt sammen rigtig fint – men på en time kan man altså ikke nå at afstemme, om alle har de samme holdninger til ’dette’, om alle er enige i hvordan, hvilke og hvornår ’disse’ skal undersøges, hvilke ’disse her’ vi forventer og hvilke ’dem her’ vi skal analysere mod. Men vi skal hjem og i gang! Med hvad? Hvorfor har vi så travlt med et møde, når længden af opstartsmødet sandsynligvis er omvendt proportional med hyppigheden af efterfølgende møder. Vi skaber en masse udredningsmøder for os selv ved ikke at starte ordentligt – og der er vist ikke noget, der er meget mere frustrerende end de dage, som kun består af to times møder. Og så planlægger deltagerne ovenikøbet back-to-back meetings så hele holdet sidder og tripper et kvarter førend det aftalte sluttid. Men hvordan kan det være, at vi på forhånd ved at et møde kommer til at tage lige præcis 1, 2 eller 3 timer? Og hvorfor er der ingen møder, der tager 1 time, 13 minutter og 28 sekunder? Det er egentlig utroligt, at vi altid er i stand til at sige, alt hvad vi vil inden for de positive heltals timetal. Men folk hamrer deres laptop sammen og farer afsted til det næste møde uden nogen form for refleksion over, hvad de lige har været en del af. Det er jo ikke mødet, der laver arbejdet! Mødet skulle gerne give tanker og inspiration, som man så kan bruge senere hen. Og umiddelbart efter et møde har man alle disse tanker kørende rundt i hovedet, og så er det nok ikke specielt konstruktivt at skylle dem ned med en leverpostejsmad, en taxatur og 1 times ’nu skal vi kigge på ditten og datten’ – når du lige har snakket om dutten og detten.

En historie fortæller om manden, der er ved at save en træstamme over med en sløv klinge, da en forbipasserende spørger, hvorfor han ikke skifter klingen, lyder responsen: ’det har jeg ikke tid til’. Godt begyndt er halvt fuldendt – må ikke tages så bogstaveligt, at man bare skal begynde. Gode overvejelser, refleksion, MASSER af snak og dialog – dét er halvt fuldendt. For når man så endelig går i gang ved man også hvor man skal hen – og om man overhovedet vil derhen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...