Halebid

Vi er medårsag til måden, vi producerer vores produktionsdyr, og vi må stoppe med at råbe af konsekvensen, men i stedet ændre årsagen - os selv.

0Likes
0Kommentarer
25Visninger

1. Halebid

Der findes ikke halebid inden for konventionel svinebrug, eftersom vi har fjernet en del af halerne – en genistreg. Vi går direkte til hovedårsagen og eliminerer denne. Men problemet er den manglende implementering i andre produktionsformer. Er der egentlig en grund til at vores kyllinger har vinger? De har ikke behov for at flyve indenfor, og så slipper de for at brække deres vinger i løbet af livet. Ja, det ville være nemmere og mere omkostningseffektivt lige at knipse dem af ved udrugningen. Og hvad med vores køer? Mange af dem lider af klovproblemer, og jeg opfordrer derved til benkupering. Det skal selvfølgelig foregå i kalvens første leveuger, så den ikke kan mærke noget. Og tænk på de nyttige konsekvenser – hvem har ikke prøvet at rende efter den stædige kvie der skal insemineres, eller forsøgt at jage køer op fra opsamlingspladsen. Det kræver selvfølgelig en ændring i staldens interiør, hvor der installeres hejseseler til hver enkelt ko (yveret skal jo være frit tilgængeligt) – men denne engangsudgift kan slet ikke måle sig med indtægterne i form af mulighed for højere belægningsgrad, nemmere rengøring (køerne hejses lige op mens der muges ud) og meget mere. Og behøver vores svin egentlig testikler? Kunne vi ikke meget nemt med to snit få dem fjernet, så vi slap for al den lugt og aggression som hankønnet medfører? Væk med dem … Fjerner vi dem allerede? … Glimrende! Og hvad med horn? Dem fjerner vi også – perfekt!

Tilbage til seriøsiteten omkring halekupering: bør vi ikke fastsætte et minimumskrav for hold af dyr, der lyder at ’dyrene ikke må æde hinanden’? Det er da heller ikke en særlig god forretning at ens produktion er selvfortærende. Og det er ikke en undskyldning at grisen er et nysgerrigt dyr, og derfor er sådan en hale uimodståelig. Hunden er også et nysgerrigt dyr, men jeg tror nu at de fleste i parken ville blive trodsige, hvis Rollos ejer anklagede den nu haleløse Chihuahuas ejer for ikke at have halekuperet sin hund.

Hvornår får vi øjnene op for det defekte produkt, som vi køber? Båndhastigheden er accelereret til et tempo, hvor vi ikke længere kan få en færdigsamlet vare igennem og i stedet ender vi ud med dukker uden arme og bamser uden ben. Børn havde sagt fra for længst – i hvert fald de kvalitetsbevidste børn jeg kender – de ville da ikke gide købe dette junk. Men vi kan åbenbart ikke se, at der er noget der mangler – men vi køber jo heller ikke det færdige samlesæt. Vi får aldrig set at halen eller testiklerne mangler, for vores gris består kun af flæskesteg. Var det ikke på tide, at vi forbrugere støttede et langsommere samlebånd! Det her er ikke blot en defekt vare, det er et amputeret væsen. Vi støtter rutinemæssig kupering af diverse kropsdele, fordi vi ikke gider betale for, at dyrene har mere plads og mere aktiveringsmateriale.

Markedet afspejler vores ønsker, og vi må stoppe med at råbe ét og handle andet – og vi må stoppe med at pege på andre. Vi, forbrugere, er medårsag og landbruget er konsekvensen – og vi kan ikke blive ved med at råbe af konsekvensen. Vi må få pengene op af lommen og kræve, at landmændene får mere for deres produkter, hvis de så kan opdrætte dyrene bedre, eller også må vi stoppe med at støtte produktionen af dyr. Landmændene overholder loven, som godt nok er mindstekrav, men denne anklage af landmændene er blevet så øredøvende, at vi ikke længere kan se, at vi er deres arbejdsgivere. Hvordan kan vi bede dem om at gøre det hele bedre og mere ’dyrevenligt’, hvis vi samtidigt køber det billigste (importerede) kød nede i køledisken? Kunne vi måske overveje, om vi ikke kunne undvære en ugentlig caffè latte, hvilket omtrent svarer til kiloprisen på svinekød (i København), og i stedet bruge lidt flere penge på de døde væsener i kølemontren. Som forbrugere skal vi erkende vores medansvar. Vi bør som minimum læse om de forskellige husdyrproduktionsformer, og ja, det kan alle med internetforbindelse læse om, så der er ingen undskyldning. Vi behøver jo ikke læse det hele i dag, men mon ikke vi kan nå at sætte os ind i det i løbet af vores liv. Og så må vi forholde os til om en given produktionsform, er en form vi vil støtte, og hvis nej, hvordan skal den ændres, og findes denne alternativ form måske allerede. Og hvis alternativet ikke findes, kunne det utænkelige måske blive konsekvensen, at vi kunne spise færre animalske produkter (i hvert fald indtil dyrene blev behandlet på en måde, vi finder acceptabel). 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...