Dyrevelfærd?

Er ordet dyrevelfærd et passende og retvisende ord at bruge, når vi beskriver vores dyr?

0Likes
0Kommentarer
33Visninger

1. Dyrevelfærd

Er det overhovedet rimeligt, at vi bruger et begreb som velfærd om produktionsdyr? En gris / en kalv / en kylling kommer til verden, og vi har allerede forudbestemt, hvad og hvornår den skal spise, hvor den skal opholde sig, hvornår den skal flyttes, og hvornår den skal slagtes. Søerne og køerne skal insemineres efter de har født, så vi kan få flere slagtesvin og mere mælk. Hanekyllinger hos æglæggende høns aflives tidligt ved fødslen, da de af gode grunde ikke kan producere æg. Og det er ligegyldigt om produktionen kaldes økologisk, konventionel, antibiotikafri eller biodynamisk om det er frilands-, græs-, eller indendørsproduktion, eller om produktet er klistret til med forskellige mærker eller stjerner. Vi, som mennesker, er den dømmende, udøvende og lovgivende magt over for dyr, og alligevel snakker vi om, at de har god velfærd, som bruges til at legimitere vores frihedsberøvelse af dem. Når jeg tænker på ’menneskevelfærd’, så vil jeg umiddelbart have lidt fri vilje og være minimum medbestemmende i forhold til, hvad jeg skal foretage mig, og hvad jeg vil stræbe efter. Men dyrene får en pakkeløsning ned over sig, som vi mennesker har bestemt er god dyrevelfærd. Og lad os lige se bort fra, at vi er hamrende uenige i, hvad god dyrevelfærd egentlig er for en størrelse – så ender dyrene uanset klistermærke på et slagteri, (hvis de når så langt). Hvordan kan vi snakke om en ’vel/god færd’ til disse dyr, når slutdestinationen er præmatur, forudbestemt død? Vi udnytter dem hele deres liv blot for at opfylde et sensorisk behov. Vi bestemmer deres livsudfoldelse. Vi slår dem ihjel, når de ikke passer ind i vores produktion længere. Er det velfærd? Det ord er alt for pænt!  

Men det er genialt, ud fra en kødspisers synspunkt, at vi har valgt at fokusere enormt meget på dyrevelfærd og dermed fortrængt spørgsmålet om, hvorvidt vi overhovedet kan tillade os at slå dyrene ihjel. Vi glemmer at snakke om dyrerettigheder. Human slagtning – er det ikke ret selvmodsigende? Kan drabsmanden undskylde sin dom med, at han benyttede sig af et humant mord? Jeg vil selvfølgelig hellere dø en hurtig og smertefri død, men jeg foretrækker at leve. Hvem siger, at en kylling har det fint med at blive slagtet humant? Vi kan måle på en masse parametre, at den ikke reagerer med smerte umiddelbart inden – hvis det altså er en ordentlig aflivning – men er en smertefri død det samme som en accept fra kyllingens side?  

God dyrevelfærd – hvad det så end betyder – efterfulgt af drab er, i mine øjne, bedre end miserabel dyrevelfærd efterfulgt af drab. Men det er som om, vi kun kan se disse scenarier. Hvad med – og nu bliver det vildt – ingen drab? #micdrop. Lad os flytte lidt af fokus fra den enorme debat om dyrevelfærd over på dyreetik. Lad os træde et skridt tilbage og i stedet for at kigge på produktionsformerne så kigge på det bagvedliggende spørgsmål om retten til at producere dyr. Men problemet med dette skifte er, at det ville resultere i, at vi skulle forsvare vores vaner ved at retfærdiggøre et hold af produktionsdyr, hvilket ikke er nemt, når man sammenholder de utallige problematiske konsekvenser udsprunget af den animalske sektor, og den eneste logiske konklusion ville derefter være at stoppe med at producere/støtte animalske produkter… Kan vi det? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...