The end or the beginning

Det var en ganske almindelig dag i Náetswealt. Jeg spiste klamt kantine mad med mine venner, Anja og Ines, og Benjamin lavede de samme dumme jokes i matematik timerne.
For det meste sidder vi på cafeen hen af gaden, lige overfor den næst største skov i Canada. Mine bedsteforældre arbejder der nede så vi får rabat på al maden.
En dag da vi sad på cafeen og snakkede om drenge, hvilket var ret underligt for det plejer vi aldrig, men det var nok fordi Anja lige havde slået op med Albot. Nå men jeg havde lige bestilt en lækker omgang pometfrittes, da vi høre et skrig ude fra skoven. Jeg fik et kæmpe sjok og tjeneren tabte alle pometfristerne på det ny vasket gulv. Næsten alle fra cafeen løb der ud og min bedstemor ringede efter politiet, jeg kiggede underligt og skræmt på mine venner. Vi gik ud mod skoven og begyndte til sidst at løbe. Der lå blod ud over det hele, jeg begyndte næsten at skrige. Jeg så en skygge men kun en skygge. Midt navn er forresten Alis og jeg er 17 år gammel.

0Likes
1Kommentarer
230Visninger
AA

2. Hit or not

Solen skinnende og fuglene pippede. Bang der lå blod ud over det hele. En pige kom hen mod mig. Der blev sort. Hun havde bidemærker på halsen. Hun skreg mig lige op i fjæset. Jeg tror aldrig jeg har været mere bange før, jeg havde knuder i brystet. I samme øjeblik vågnede jeg. Jeg kunne høre hver eneste lille regndråbe fra midt vindue. 

-Alis der er morgenmad.

Råbte far, nede fra køkkenet. Det var snart to år siden min mor forsvandt. Siden det havde midt liv bare bygget ned af. 

Jeg to mine mormorfutter på, og gik nedenunder. Jeg var bleg og følte mig en smule svimmel. 

Jeg så ham drengen, Rafe, igen. Jeg var på vej hen mod ham, uden at jeg lagde mærke til det. Men vente mig om da jeg hørte en råbe.

-Alis!

Anja og Ines løb hen mod mig. 

Alle snakkede om ulykken fra i går aftes. 

-Det var sikkert en Alien! Eller en VAMPYR!

Sagde Ines, med sine store grønne øjne. 

Jeg kiggede på Anja. Hun kiggede kort på mig, og vente sig mod Ines igen og sagde

-Du ser alt for mange film Ines. 

Ines trækker på skuldrene.

Jeg kan ikke lade hver med at kigge på Rafe. Ines og Anja er allerede gået ind. Manga tanker køre rundt i hovedet på mig. Han vender sig om mod mig. Alle andre stemmer forsvinder. Jeg ser kun ham. I samme øjeblik ringer klokken. Vi har time i samme klasserum. Han sidder kun to border væk. Læreren snakkede ikke om andet end skolebal. Der var skolebal i morgen aften, og jeg var slet ikke klar. jeg havde hverken en date eller købt kjole. 

Jeg kunne se han kiggede på mig. 

Da timen var slut gik jeg hurtigt ud. Jeg kunne ikke lide han kiggede på mig. Det sidste jeg havde brug for var drama, det gav kun problemer. jeg gik ned ad gangen, og drejede til højre for at komme hen til mine venner i kantinen. Så snart jeg drejede mod højre stødt jeg ind i en dreng. Jeg kiggede mod gulvet da jeg gik så jeg kunne ikke se hvem det var. Jeg sagde undskyld og kiggede op. Midt hjerte bankede. Rafe stod lige foran mig. 

-Selv undskyld.

Sagde han, med et smil på læben. Han var meget sødere end jeg troede. 

Han inviterede mig med til skoleballet i morgen aften. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. Men sagde bare ja. Jeg vidste nogle piger ville blive såret.  

Nede på cafeen fortalte jeg det til mine venner. De så meget sjove ud i ansigtet.

-OMG han er en mega steg.

sagde Ines, meget overrasket. 

De snakkede ikke om andet end hvilken kjole jeg skal have på. 

Jeg havde prøvet hundrede forskellige slags kjoler nu. 

-Kan vi ikke bare tage den første.

De så på mig med et skæmmende blik. Kjolen skule åbenbart være perfekt. Jeg tror jeg er igang med kjole 43 nu, da vi høre et brag ude fra vejen af. En masse ambulancer kom køerne. Det var en lastbil der var stødt ind i en lille blå Skoda. Mine venner og jeg skynder os der hen. De er igang med at tage en dame og en dreng ud af bilen. Det ligner en dreng jeg kender.

-Er det ikke Rafe.

Sagde Ines. Jeg kiggede nærmere. 

-RAFE.

Jeg løb hen mod ham. Damen var blevet meget skadet men han havde kun et sår i panden. Jeg vendte mig om mod ambulancen, mens jeg holdt på hans pande. 

-Jeg er okay.

Sagde han. Han to min hånd og fjernede den Hans sår var væk. Der var knap nok blod. 

-Der var et sår. Jeg er sikker på at der var et sår. 

-Jeg er okay. Det er min bedstes blod fra hendes arm. 

Jeg var meget forvirret lige nu. Jeg var helt sikker på at der var et sår. Ambulancen to Rafe med sig, for at være sikker på at han var okay. 

Jeg stod foran mit spejl, inde på badeværelset. Jeg må ha set syner. Jeg gik ind på værelset. Jeg kunne mærke vinden fra midt vindue. Jeg vendte mig om for at lukke døren, da noget to fadt i min hånd.

-Alis.

Jeg vendte mig igen. Rafe stod lige for næsen af mig.

-Hvordan kom du ind.

Han så underlig ud i ansigtet. Det var som om han prøvede at holde noget inde. Han lænede sig frem mod mig. Jeg var spændt. Jeg pressede øjnene sammen. Der lød en blæst i mine øre. Jeg åbnede øjnene. 

Han var væk. Rafe var væk. 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...