Complex

Dem af os, som fik fratage sin frihed. Alle er mærket. Nogle mere end andre. Fortiden indhenter altid en til sidst.

"Lad aldrig din indre dæmon overtage dit sind" Hvordan kan man undgå det, når man er dæmonen?

!! Undskylder for stavefejl osv. Retter det når jeg har tid og overskud til det!! :)

0Likes
0Kommentarer
183Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Kapitel 1

Jeg er i tidsrummet mellem livet og døden. Alt omkring mig er en enkelt farve. Mørkerødt. Jeg er dog ikke alene. Omkring mig svæver mørke skygger. Alle et godt stykke fra mig. Uden noget tegn på at de har været mennesker engang. Alle i forskelligt tøj. Lige fra kjoler som var på mode i år 1800, til 2017 hvor alt tøj er slasket og kort.

Det her, er hvorfor jeg er her. Mit job, som min far kalder det. Jeg klager ikke, men det kan godt blive lidt ensomt. Der er jo ikke så mange at snakke med, da skyggerne ikke har noget ansigt og befinder sig i deres eget tidsrum i døden, hvor de venter på at blive genfødt.

Det er så mit job at sørge for at ofrene havner hvor de skal og at alt går som det skal. Det lyder måske lidt brutalt med ofre, men det er ikke en dårlig ting. De bliver genfødt igen og igen, hvor de får nye chancer til at rode bod på deres fejltagelser, som de alligevel begår om og om igen. Det er så nogle andre dæmoners pligt at hjælpe dem, enten med at dø eller med at rette op på deres fejl.

Jeg er en dæmon af få ord og derfor mente de andre, at jeg ville passe perfekt ind her. Der kan godt være hyggeligt her. I det mindste er der ro her, hvor ingen kommer og snakker om en masse jeg alligevel ikke gider at høre på. Men alligevel føler jeg at der mangler noget.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...