Det 33. Dødsspil.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2017
  • Opdateret: 18 aug. 2017
  • Status: Igang
Denne bog handler om hvordan den 16 årige Denice fra distrikt 7 klarer at hun helt uforberedt udtrukket til dette års Hunger Games. Og endnu værre.. Hvem er den anden soner fra hendes distrikt som hun muligvis kan blive tvunget til at slå ihel?

Hej Alle :-)

I gennem hele bogen vil det være Denice der er jeg-fortæller og det hele bliver fortalt ud fra hendes synsvinkel :-)

1Likes
2Kommentarer
1008Visninger
AA

5. Træningen .

Jeg vågnede ved at nogen bankede på døren til mit enorme værelse. Jeg satte mig forvirret op i sengen. Døren gik op og ganske ung pige kom ind og lagde en bunke med tøj til mig. Først undrede jeg mig over at hun ikke sagde et ord. Men så gik det op for mig at hun er avox. Dem der straffes med at få skåret tungen ud og aldrig mere ville kunne tale. Og de bliver tjenestefolk for folk i Capitol. Inden hun var ude sagde jeg: "Hey". Hun vendte sig om og kiggede nervøst på mig. "Tak for tøjet" sagde jeg venligt. Hun smilte til mig som tak og forlod værelset. Træningen begyndte kl 08:00. Klokken var på det tidspunkt 06:50. Jeg havde ok med tid så jeg besluttede mig at gå i bad. Efterhånden som jeg havde prøvet det et par gange i toget havde jeg nu ok styr på hvad der var hvad. Jeg fandt min mors grønne hårspænde. Jeg lagde det på vasken ude på badeværelset så jeg kunne tage det på idag. Da jeg var færdig og havde tørret mig kiggede jeg ud ad badeværelset og ud i mit værelse. Jeg gik nøgen og hurtigt ind og hentede mit tøj og ind på badeværelset. Fandme nej om nogen her skulle se mig nøgen. Da jeg havde fået min træningsdragt på børstede jeg mine tænder og satte mit lange brune hår op i en stram hestehale. Mit pandehår jeg undlod at samle med det andet snoede jeg nu og fæstnede med hårspændet. Inden jeg gik ud af badeværelset kiggede jeg lige mig selv i et stort spejl. I fuld figur så jeg mig selv med en meget sort og tætsiddende træningsdragt. "Shit... Skoene" tænkte jeg. Jeg forsvandt hurtigt ud ad badeværelset og fandt et par læderstøvle stående på sengen. Min fod gled ned i støvlen som udelukkende var lavet af læder. Ingen gummisål eller noget. Det mindede mig om mine støvler hjemme i 7. Jeg kiggede på uret der viste 07:25. Jeg lukkede døren til mit værelse og gik ud til spisebordet der var dækket fra top til tå med lækkert mad. De andre sad tydeligvis og ventede på mig. Jeg satte mig, tog noget mad og spiste det langsomt. Cale vores mentor rømmede sig. "Husk. Når i træner så ikke hvis jeres overlevelses teknikker alt for meget. Der er mange der tror at kan de bruge et våben overlever de. Men en naturlig død som dehydrering,infektion,kulde, eller sporingshvepsene`s stik kan dræbe jer så let som en kniv. Så sørg for at runde de stationer hvor man skal tænde bål,kende bær, og hvordan man finder vand som i sidste ende vil rede jeres liv" sagde Cale. Mig og Luke nikkede lydigt. Klokken blev pludselig 07:50. "Så afsted med jer, i skal ikke komme forsent til første træning" hvinede Catherine panisk. "Slap dog af kvinde"tænke jeg mens elevatoren sugede mig og Luke ned til træningshallen. Lige så rar som Catherine kunne være kunne hun være uudholdelig. Da vi trådte ud i hallen kunne vi se at vi heldigvis ikke var de sidste. De to sonere fra 10 var her ikke endnu. På slaget 08:00 kom dem fra 10 løbende over til os andre.

 

Vi blev nu sat ind i træningen. "Husk at det ikke kun er våben der dræber. Det gør en naturlig død som sult,tørst eller infektion også. Og ikke noget med at slås med de andre distrikters sonere her til træningen. Det må i klare i arenaen" sagde kvinden der satte os ind i de forskellige poster. Også begyndte træningen.

I år var der til min store lettelse arrangeret en post med øksekast. Jeg tog mig et par rimelig gode økser og trykkede på en knap. 5 skydeskiver i form af dukker foldede sig ud og jeg startede. På mindre end 10 sek sad mine 5 økser (en til hver dukke) plantet lige i brystet på dem. Jeg smilede tilfreds. Jeg vendte mig om og så dem jeg formodede var fra 8 0g 10 glo måbende på mig.Det havde de sikkert ikke lige regnet med. 

Jeg ignorere det og gik videre til en post hvor vi skulle skille giftige bær fra spiselige. De lignede hinanden ekstremt meget men jeg gik fra posten med et skulderklap fra træneren. Så jeg kunne tænke mig at det jeg brillierede med ikke var ubrugeligt. Jeg gik rundt til at par poster mere indtil Damen der satte os ind det hele fløjtede i en fløjte som besked på at dagen er sluttet. I morgen vil jeg igen være hernede. Stedet der skulle lære mig at dræbe. Og undgå at blive slagtet på åben skærm for hele Panem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...