Det 33. Dødsspil.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2017
  • Opdateret: 18 aug. 2017
  • Status: Igang
Denne bog handler om hvordan den 16 årige Denice fra distrikt 7 klarer at hun helt uforberedt udtrukket til dette års Hunger Games. Og endnu værre.. Hvem er den anden soner fra hendes distrikt som hun muligvis kan blive tvunget til at slå ihel?

Hej Alle :-)

I gennem hele bogen vil det være Denice der er jeg-fortæller og det hele bliver fortalt ud fra hendes synsvinkel :-)

1Likes
2Kommentarer
1100Visninger
AA

8. Point og interview.

Jeg stod i mine egne tanker og kiggede tomt ud over Capitol. Den behagelige stilhed blev afbrudt af et pling. Elevatoren var stoppet her og den unge avox pige fra tidligere gjorde tegn til at jeg skulle følge med. Klokken var kun lige rundet 17:10. Vi skulle også se når der bliver uddelt point og vi skulle også styles til interviewet om aftenen. Så der var en lille smule travlt men jeg bemærkede det ikke rigtigt.Elevatoren stoppede på 7 etage og jeg gik ind i vores enorme lejlighed. Jeg gik op til middagsbordet og satte mig. Catherine,Cale og Luke sad der allerede.Der var ekstremt meget mad som altid. Men den aften var der flere forskellige retter og mange flere drikkevarer. Men i aften var jo også den sidste aften. I morgen skulle vi i arenaen. Det der med at gøre indtryk på sponsore,virke sød,modig og blablablabla ragede mig en høstblomst. Jeg var alligevel forudstemt til at dø. Så det kunne i sidste ende være ligemeget hvad jeg gjorde og sagde.

Jeg begyndte at fylde mad på min tallerken. Kalkun,okse,ris og alt muligt andet røg ned i min efterhånden meget sultne mave. Da jeg havde spist tre store og fyldte tallerkner mad var jeg propmæt.Jeg havde for første gang følt mig rigtig mæt. Hjemme i 7 lider mange af sult. Efter den tiltrængte iddag satte vi os hen i den store sofa foran det kæmpestore og selvtændende tv hvor alle 24 sonere`s indsats til opvisningen vil blive bedømt på en skala fra 1-12. Dem fra 1 og 2 er ambisonere. De får altid de højeste point.De regnes for at være de største trusler. De overlever altså også ret længe i arenaen hvis de ikke vinder. Jeg var spændt som en flitsbue. Ikke fordi jeg regnede med at få synderligt mange point. Tv`et tændte og Panems national melodi blev spillet. Melodien stoppede og Caesar Flickerman tonede frem på skærmen. Luke,Catherine,Cale og jeg sad som bundet til tv`et. "God aften til hele Panem. Jeg er Caesar Flickerman og skal i aften løfte sløret for de modige unge menneskers point. Som i hved bliver de 24 unge mennesker hver især belønnet med point på en skala fra 1-12." sagde han. "Fra distrikt 1: Jake Francess med 9 point og Tara Mitchell med 9 point". Sådan fortsatte han og da det blev tid distrikt 7 hamrede mit hjerte som en kanins. Luke var næsten hvid som mel af ren og skær spænding. Caesar fortsatte: "Fra distrikt 7: Luke Carter med.... 8 point". "Hold da op" hvinede Catherine. Cale gav Luke et klap på skulderen som ros. Det var ikke tit at dem fra 7 scorede mere en 5-6 point. "Tillykke. Det er godt gået" sagde jeg. Han smilte let som tak. Jeg rettede blikket mod skærmen igen og spidsede øre. Mit billede tonede ligesom de andres frem på skærmen."Fra distrikt 7: Denice Fletcher med.... 10 point" sagde Caesar. Det simrede i min krop af imponering. Catherine hvinede at vi var et af de bedste hold fra distrikt 7 og Cale roste både mig og Luke for vores point. "Hvad lavede i derinde siden i scorede så tårnhøje point" spurgte Cale da vi havde slukket tv`et og skulle styles til interviewet. "Altså jeg klatrede lidt og lavede noget camouflage" sagde Luke beskedent. "Meget godt" nikkede Cale. "Hvad med dig Denice" spurgte Luke. "Altså jeg kastede med nogle økser ´" sagde jeg lidt genert. "Den var sgu ny" grinede Cale.Vi sundede os lidt oven på det hele inden vi skulle gøres klar. Mig og Luke blev hentet ind på hver vores værelse af vores stylist og makeup- og hårartist. Min stylist Mike satte mig ind hvordan han ville og de to andre vil style mig. "Du komme til at have denne fine kjole på". På en gine hang en grøn lårkort kjole med lidt strut i bunden. Jeg opdagede hurtigtat den skulle lukkes med korset. Jeg har hørt fra nogle veninder i 7 at man næsten ikke kan trække vejret i det og at brysterne er spændt helt op under hagen. Jeg grinte lidt ved tanken. Jeg vendte tilbage til virkeligheden og lyttede igen til Mike. "Dit hår vil jeg samle  i en stram hestehale og sætte et par grønne blomster hist og pist" sagde han roligt. Han gik hen til kjolen der hang på ginen ovre ved døren og rettede lidt på den. I mens plukkede kosmetologen som hed Flame mine bryn og Shila gik igang med at sminke mig. Da makeuppen var lagt begyndte Mike at sætte mit lange brune hår. Jeg var lige ved at sige stop da han begyndte at børste det. Det var enormt  filtret og det gjorde ond som ind i helvede at få dem redt ud. Men resultatet endte med en fuldstændig perfekt hestehale og et par grønne blomster sad tilfældigt rundt omkring og beklædte min hovedbund. Mike lirkede forsigtigt kjolen af ginen og gav den til Shila. Vi gik ud på badeværelset hvor jeg trak i den og hun snørrede korsettet i min ryg ind. Og det jeg havde hørt fra mine veninder holdte stik. Jeg havde svært ved at trække vejret og ganske rigtig sad mine bryster næsten oppe under hagen på mig. Shila rakte mig et par stiletter som skulle snøres med snore op ad mine ben og bindes. "Drej dig rundt kære" sagde Shila. Jeg gjorde som hun sagde og dreje rundt. Jeg skvattede næsten da det ikke lige var stiletter jeg gik bedst i. "Så smuk som man kan blive. Mike og Flame skal også have æren af se skønheden" sagde hun begejstret og trak med ind på mit værelse igen. Mike og Flame betragtede mig og nikkede anerkendende. "Er du selv tilfreds?" spurgte Mike og fulgte mig hen til det enorme spejl. Det var ok emn jeg kunne godt have undværet korsettet. Men jeg undlod at sige det. "Det er ok" sagde jeg. "Godt så lad os finde de tre andre og så de kan komme ned i forhallen til de andre distrikter" sagde Shila entusiastisk. Jeg mødtes med Luke,Cale og Catherine ved elevatoren og vi begav os ned til de andre. Vi skulle stå i lang kø og vente indtil vi skulle ind og udspørges af Caesar. Da vi havde fundet vores plads i køen ville Cale lige sige noget. "Husk, gør et godt indtryk for der sidder sposorer blandt publikum som i sidste ende kan være skyld i at i overlever i arenaen" sagde han alvorligt. Jeg valgte bare at nikke og fortsætte med at vendte. Jeg kiggede lidt frem i køen og mit blik faldt på en lille pige fra 5. Hun havde rødbrune slangekrøller og en gulvlang kjole på. Da det blev hendes tur fandt jeg ud af at hun hed Rose.. Under hendes korte interview afslørede hun at hun var ok med en kniv og nemt kunne lave en  snare. Jeg havde svært ved at forestille mig at sådan en lille pige kunne besidde de evner men aldrig undervuder fjenden. Endnu en af Cale`s formaninger. Jeg stod i mine egne tanker indtil drengen fra 6 blev fulgt ind. Hans 5 minutter gik rimelig hurtigt og Caesar præsenterede ham igen og han blev vist hen til distrikt 6`s elevator. 

Nu var det min tur. Jeg var næsten ude af stand til at gå.Jeg stod bag scenen og ventede. "Og nu mine damer og herre skal vi hilse på den kvindelige soner fra distrikt 7. Lad mig præsentere den bedårende Denice Fletcher" sagde han han højt og smilede sit tandpasta smil. Jeg gik med små skridt ind på scenen. "Velkommen Denice" sagde han og kysse min håndryg. "Tak" sagde jeg med påtaget høflighed og vi satte os i hver vores stol. "Nå Denice hvad syntes du så om Capitol" spurgte Caesar. Jeg overvejede at svare ærligt men det vil nok fornærme en hel del så jeg tog igen masken af høflighed på og svarede: "Jeg kan godt lide det. Folk er søde og har taget godt imod mig og min makker" sagde jeg og smilte piget ud til folkemængden. Jeg håber ikke at man kunne se falskheden i det. Caesar grinede og fortsatte."Det var ellers nogle flotte point du fik til opvisingen. Hvorfor tror du The Gamemakers valgte at give dig 10?" spurgte han.Jeg tøvede lidt men sagde så:  "Jeg kan mit kram og jeg tror de ser en mulig vinder i mig" grinte jeg.en smule falskt . Caesar og folkemængden grinede med. "Hvad med din familie derhjemme. Er de sikre på at du vil vinde?" spurgte han. Jeg mærkede en klump i halsen men jeg nægtede og jeg mener nægtede at slippe en eneste tåre. "De håber i hvert tilfælde på det og jeg vil gøre mit bedste og gøre distrikt 7 ære" sagde jeg. Ud over ordet "de" havde jeg ikke påtaget mig noget somhelst men talt fra hjertet. "Hvor rørende" sagde Caesar. "Lige et sidste spørgsmål. Er du klar til arenaen i morgen" spurgte han optimistisk. Jeg svarede denne gang ærligt. "Så klar som jeg kan blive men jeg ville uden tvivl hellere være hjemme i mit distrikt" sagde jeg med hård stemme. Jeg følte en enorm lettelse over at sige det jeg havde på hjerte. "Tak for tide og jeg håber heldet er med dig" sagde Caesar inden han igen råbte ud til folkemængden: "Giv en hånd til Denice Fletcher fra distrikt 7" og løftede min arm inden jeg fik lov at gå. Jeg gik Cale og Catherine i møde. De roste mig og vendte sig for at se Luke blive interviewet. Han havde da vi sad og så point udelelse sagt at han hadede opmærksomhed. Men han klarede det flot og gik os i møde. Vi tog elevatoren op på vores etage. Jeg sagde godnat og gik direkte ind på mit værelse, smed kjolen,fjernede sminke,løsnede mit hår,børstede tænder og gik direkte i seng. Der gik lang tid før jeg faldte i søv. Jeg var skrækslagen for at spillet for alvor begyndte i morgen. Jeg havde inegn alliance og sandsynligheden for min overlevelse var minimal. Jeg faldt dog i søvn med frygten begravet dybt inden i mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...