Det 33. Dødsspil.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2017
  • Opdateret: 18 aug. 2017
  • Status: Igang
Denne bog handler om hvordan den 16 årige Denice fra distrikt 7 klarer at hun helt uforberedt udtrukket til dette års Hunger Games. Og endnu værre.. Hvem er den anden soner fra hendes distrikt som hun muligvis kan blive tvunget til at slå ihel?

Hej Alle :-)

I gennem hele bogen vil det være Denice der er jeg-fortæller og det hele bliver fortalt ud fra hendes synsvinkel :-)

1Likes
2Kommentarer
1025Visninger
AA

1. Høsten....

Jeg vågner op og tror i et øjeblik at det er en helt almindelig dag her i distrikt 7. Jeg kommer pludselig til at tænke på at dagen i dag er helt speciel. Høstdag.. Og endnu værre... Min søster Sia er lige fyldt 12. Hun er med i udtrækningen i år.. Tanken om at enten hende eller mig måske blev sendt til Capitol for at kæmpe til døden på åben skærm var ubærlig.. Men chancen var minimal..

Vi havde boet alene i al hemmelighed i 2 måneder. Vores mor druknede i søen i færd med at vaske vores tøj. Min søster så det hele fra et træ.. Hun gjorde hvad hun kunne for at redde hende men hun var ikke til at redde.

Vi begravede hende på den nærliggende eng en sommer nat. Vi holdte mund om hendes død. Jeg ønskede ikke engang for min værste fjende at skulle ende på distrikts 7`s børnehjem.

En lille varm hånd landte på min skulder. Jeg vendte mig om med et sæt men åndede lettet op. "Sia du må aldrig forskrække mig på den måde" sagde jeg. Sia grinede men stoppede bræt. Jeg kunne se hvad hun var kommet i tanke om. Høstdagen..  Hun faldt sammen på det kolde stengulv og græd... Jeg holdt om hende i lang tid.. Jeg løftede hendes hage op så hendes isblå øjne stirrede ind i mine. "Du bliver ikke trukket" sagde jeg med lav og blid stemme..."Men hvad hvis du gør" græd hun.. Jeg sagde ikke noget men lod hende blot græde.. Jeg havde fået lagt 20 sedler ekstra i bowlen i sidste måned for ikke at sulte mig og min søster.Køddet skaffede jeg selv. Af og til skød jeg med min bue og pil en sladredrossel som vi spiste.. 

Vi gjorde os klar til at gå til bypladsen og se udtrækningen. Jeg tænkte nærmest ikke mens jeg vaskede mig,redte mit hår og trak i min slidte gamle kjole. En slags tåge havde lagt sig over både  mig og min søster. Pludselig bankede det på døren..Jeg frøs til is som jeg hver gang havde gjort i sidste to måneder når det bankede på. Bare det ikke var en fredsvogter der havde fundet vores mors lig.... Jeg åbnede modvilligt døren og til min store lettelse var det bare min bedste ven Calvin. "Klar til gå?" spurgte han. Jeg kaldte på Sia som modvilligt gik med míg og Calvin hen til bypladsen. Hele vejen derhen havde hun min hånd i et jerngreb i sin. Vi blev registreret og Sia stilte sig i rækken med de små og Calvin i rækken for 17 årige drenge. Jeg stod i rækken med de 16 årige piger.. Alt for langt væk fra Sia.. Alle havde fundet deres plads og deres blik faldt på scenen hvor en dreng og en pige om lidt vil stå og blive sendt direkte i døden.. Kvinden der skulle trække navne trådte på scene. Jeg blev nærmest blændet af hendes skrigende pinke outfit.. "Velkommen.Jeg hedder Catherine Col. Vi skal nu se hvilken modig dreng og pige der skal gøre sit distrikt ære i Arenaen" sagde hun med den velkendte Capitol accent.  Jeg måtte bide mig selv i læben for ikke at grine højlydt. Mit gode humør faldt straks da Calvin med strengt blik kiggede på mig fra sin række."Damerne først" sagde Catherine og vraltede på de høje hæle over til pigernes bowle. Hverken mig eller min søster vil blive trukket. Det var umuligt . Der var tusinde andre børn her i distriktetder der havde dobbelt så mange sedler i som mig. Jeg trøstede mig med den tanke. Catherine havde fisket en seddel op. Hun vraltede med sedlen foran sig tilbage til mikrofonen. Hun lod sine lyserøde øjne glide hen over publikum før hun med alt for langsomme bevægelser åbnede sedlen. "Den modige pige der skal gøre distriktetn ære som soner i dette års Hunger Games er.......... Sia Fletcher". Min krop frøs til is og jeg kiggede over på min søster som stod lammet. Alles blikke landte på hende mens hun med små skridt bevægede sig hen til scenen. Inden jeg overhovedet havde tænk nået som helst løb jeg ind foran min søster og råbte: "Jeg melder mig frivilligt som soner".. Min søster og hele forsamlingen stirrede på mig. Jeg krammede hende hårdt og gik med faste skridt hen til scenen. Men min søster holdte fast i mig. Nægtede at slippe mig. "Du må ikke gå" hylede hun. "Du dør i den arena" græd hun mens hun krammede mig hårdt. En fredsvogter kom og trak hende væk.. Hun bandede,skreg og slog vogteren på ryggen men kom ikke fri af jerngrebet. Tårene trillede ned ad mine kinder da jeg tog de sidste skridt op på scenen. "Hvad er dit navn så?" spurgte Catherine. "Denice..Denice Fletcher"... "Okay så det var det din søster?"Kameraerne zoomede ind på mit ansigt."Ja" svarede jeg kort og Catherine gik over til drengenes bowle og trak en seddel op. Navnet var Luke Carter. Jeg kunne ikke se nogen der trådte frem. Alle ventede utålmodigt.Til sidst trådte en lille,tynd og bleg dreng frem fra de andre. Opgivelsen lyste ud af distriktets øjne. Han stillede sig ved siden af Catherine. " Glædelig Hunger Games. Og må oddsene altid være jer gunstige" lød det fra Catherine som lagde en hånd på ryggen af mig og drengen og førte os ind i hver sit rum bag de to lukkede døre.

 

Hej Alle :-)

 

Dette er en lille movella om Hunger Games. Hvis jeg skal fortsætte med at skrive så smid et like eller en kommentar :-)

 

Xx Tasha.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...