Paper Airplane

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2017
  • Opdateret: 15 apr. 2017
  • Status: Igang
Wyatt har altid elsket eventyr. Hun har dog ikke oplevet noget spændene i det 20 år lange liv hun har levet. Da hun en dag møder den mystiske og slemme Harry Styles, ændres hendes liv for altid. Hun oplever alt det, hun ikke ville have drømt om, hvor både kærlighed og følelser er indblandet. Bliver det for meget for Wyatt til sidst?

2Likes
0Kommentarer
922Visninger
AA

1. 001

Jeg trådte forsigtigt ind på det, der nu er min nye arbejdsplads. Efter at have afsluttet universitet efter 5 lange år, skulle jeg bare have et job hurtigst muligt. Det blev til en cafe i centrum i London.

Jeg har allerrede arbejdet her i et par uger, og jeg elskede det! Jeg er allerrede blevet veninder med en af pigerne jeg arbejder med, så det er vel okay. Jeg har betjent et par kunder idag, da der ikke er særlig mange før klokken er 14, eller deromkring. Der kommer normalt de samme, så det er ikke det sværeste job. Jeg var omme bagved, da jeg hørte klokken ringe. Jeg vidste at Elle var igang med noget andet, så det må vel være mig det tog bestillingen.

Drengen der kom ind, kunne jeg ikke genkende. Han var utrolig attraktiv. Hans arme var fyldt med tatoveringer, og han havde en læbepiercing, som provokerede mig lidt. Jeg har altid syntes at de er pisse frække. Hans krøller sad perfekt med den bandana, han havde sat dem med.

"Hvad skulle det være?" Jeg klistrede et smil i ansigtet, og kiggede med spørgende øjne på ham. "Du er Wyatt, ik?" Hans spørgsmål ændrede mit blik til forvirret, for jeg husker ikke at have mødt ham, eller givet ham mit navn. Jeg løftede mit ene øjenbryn, og prøvede at regne det ud, men kom ingen vegne.

"Hvordan ka-" Jeg nåede ikke at færdiggøre min sætning, før han afbrød mig. "Jeg skal have en iskaffe," Han kiggede på menuen over mit hovede, som hang på væggen. Han skændede mig ikke et blik, og vidste i et øjeblik ikke hvad jeg skulle gøre. Der gik et par sekunder, før jeg nikkede, og gik igang.

Jeg smed isterningerne ned i blenderen, og lavede den. Det er efterhånden en nem procedure, og jeg kan næsten opskriften i hovedet, da den er meget populær. Jeg lagde den på disken, og rømmede mig, da han var på sin telefon. "Det bliv-" Igen afbrød han mig, dog bare ved at lægge 5 pund på disken, og tage sin iskaffe.

Han vendte sig om uden ord, og gik hen mod døren. Jeg rystede på hovedet, for jeg har aldrig mødt sådan et menneske. Han var forvirrende. Inden han gik ud af døren, vendte han sig om en sidste gang. "Dit navn står på dit navneskilt." Og med de ord, forlod han butikken. Jeg tænkte lidt over det han sagde, og kiggede ned over min bluse. Rigtig nok var der sat et aflangt, firkantet navneskilt lige ved mit bryst, hvor der stod mit navn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...