1944

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2017
  • Opdateret: 3 aug. 2017
  • Status: Færdig
Denne historie er fyldt med
død, kærlighed og uretfærdighed.
Tiden hvor overlevelse var den eneste mulighed,
hvor hele verden var belagt af mørke og død, selv Danmark.

Tag godt imod vores bidrag om 2. verdenskrig
til konkurrencen Historien om Danmark.

18Likes
35Kommentarer
2006Visninger
AA

4. ~ Uventet ~

 

________ Kapitel 4 ________
Uventet

 

“I skal bor her på H 16. Forhold jer stille, indtil en vagt kommer,” dirigerer barakkens næst-formand.
Bestemt drejer hun rundt på sin hæl, så hendes korte blonde hår svinger, og vender så tilbage til sit eget værelse.
Alle går rundt i hytten, finder en tom seng at sove på.
Kvinderne snakker stille med hinanden, men jeg vil helst være alene.
Jeg sætter mig nederst i en køjeseng bagerst i rummet.
Sengen føles som sten. Skovbundens jord og mos var blødere.
Kvinderne går rundt i barakken, mange har rent tøj på, samt mønstrede ringe af træ eller metal,
mens min engang fine kjole er nusset, og min brune frakke beskidt.
Efter flere timer, går døren går op igen, og mit blik lander på vagten som træder ind.
Minderne fra i nat i skoven strømmer tilbage.
Den mørkhårede vagt er her.

“Alle der er nye, skal med mig. Jeg hedder Christian og i får en kort rundvisning af Frøslevlejren nu. ”
Christian venter ved den mørke dør.
Og som den sidste der går ud, prøver jeg at se væk.
Men nysgerrigheden overtager, og i et sekund møder mine øjne hans mørkeblå.
Tanken om Asger vender brat tilbage til mit hoved.

Jeg ser væk igen, gemmer følelserne væk da vi kommer ud.
Vi går stille rundt i lejren. Christian peger på barakkerne, når han snakker om dem.
Kvinderne har omringet ham, nikker stille til hvad han siger.
“H 16 og H 17 er kvindernes barakker. De er indhegnede, så i kan ikke få kontakt med mændene.
W 1 og 2 er snedkerværksted, som i kan se her.”
Døren til W 1 står åbent, vi betragter tyst mændene der arbejder.
“Lad vær med at prøve på at flygte, især ikke over de 3 lag pigtrådshegn, med vagthunde der patruljerer rundt i dem.
For ikke at tale om minerne på den anden side.” Jeg svælger. Én flugtvej mindre..
Til sidst fører han os tilbage til vores barak, selvom der er få minutter tilbage til aftensmaden i barak W 7.
Som den sidste kvinde kommer jeg ind. Christian lukker døren til H 16, og inden jeg når at komme ind på værelset,
griber han fat om min arm, og trækker mig hen til en krog på gangen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...