1944

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2017
  • Opdateret: 3 aug. 2017
  • Status: Færdig
Denne historie er fyldt med
død, kærlighed og uretfærdighed.
Tiden hvor overlevelse var den eneste mulighed,
hvor hele verden var belagt af mørke og død, selv Danmark.
Denne historie betyder meget for os.

Tag godt imod vores bidrag om 2. verdenskrig
til konkurrencen Historien om Danmark.

16Likes
30Kommentarer
1562Visninger
AA

5. ~ Troskab ~

 

___________ Kapitel 5 ___________
Troskab


 

Christian taler lavmælt til mig. Ordene flyder fløjlsbløde ud af hans mund.
“Jeg skal snakke med dig … skov-pige.” Christian ser ned på mig, rynker kort på panden. 
“Gunver. Og det kunne jeg næsten regne ud,” svarer jeg hånligt tilbage.
Mine øjne møder hans, og mit hjerte springer et slag over. 
Ikke som når de møder Johans af kærlighed… men fordi de er så hemmelighedsfulde og anderledes.
“Du er en del af modstandsbevægelsen? Har jeg ret?” 
Det kommer så hurtigt ud, at jeg bare plirrer med øjnene. 
Tøvende mumler jeg; “Hmm, jeg ...” 
“- Godt, for jeg har brug for din hjælp.” Jeg åbner munden, men han afbryder med en hånd i vejret.
“- Og du har brug for min.” 
Tiden går i stå, da jeg prøver at forstå situationen.  
“Undskyld, hvad?” 
Et forvirret udtryk glider hen over mit ansigt, ødelægger facaden jeg har forsøgt at holde oppe.
“Hold øje med mig, og ikke fortæl nogen om det her,” hvisker Christian og kigger roligt rundt, 
for derefter at forlade kvinde barakken.

 

Da jeg forvirret sætter mig på den hårde seng igen, gennemborer de andres nysgerrige blikke mig, men alligevel tør ingen at spørge hvad vi lavede ude på gangen. Og det passer mig helt fint
Nogle minutter senere går døren op. Dagens sidste måltid.
Ligesom alle andre kvinder i lejren, tager jeg den lange sorte jakke på, og begiver mig ud.
Da vi kommer ud, blæser vinden kraftigt.
Alle går i en lang række på vej til W 7.
Den tørre jord blæser rundt som støv, så jeg må knibe øjnene sammen.
Jeg åbner øjnene igen, da blæsten er stoppet, og ser Christian ved siden af mig.
Langsomt ser jeg rundt i rækken, leder efter Asger. Da jeg ser mig tilbage,
vokser smilet, da jeg ser Asger i sikkerhed, sammen med de andre mænd.

Men han kigger ikke på mig. Ud af øjenkrogen ser jeg Christian nikke til min bror.
Mit smil forsvinder. Asger nikker kort tilbage, og kigger så over på mig.
Han mimer med munden; “Stol på ham.”
Hurtigt glipper jeg øjne, vender mig for at se på Christian.
Og det eneste jeg kan tænke på, da jeg spiser, er at Christian må have snakket med Asger.

 

 

 

 





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...