1944

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2017
  • Opdateret: 3 aug. 2017
  • Status: Færdig
Denne historie er fyldt med
død, kærlighed og uretfærdighed.
Tiden hvor overlevelse var den eneste mulighed,
hvor hele verden var belagt af mørke og død, selv Danmark.
Denne historie betyder meget for os.

Tag godt imod vores bidrag om 2. verdenskrig
til konkurrencen Historien om Danmark.

17Likes
30Kommentarer
1708Visninger
AA

6. ~ Genforening ~

 

________ Kapitel 6 ________
Genforening

 

Efter at have børstet håret, og jeg igen sidder på sengen i barakken,
vender mine tanker tilbage til Asger og Christian.

Det har plaget mig i nat, i morges og de seneste to uger.
Asger kunne aldrig finde på at sige, at vi var med i modstandsbevægelsen,
men da Christian snakkede til mig, vidste han det. En velkendt tanke dukker op i mit hoved.
Kan Asger have sagt det fordi at han … kan lide ham? Frustreret tager jeg hænderne op til hovedet.
Da Asger havde fortalt, at han kunne lide mænd, havde han startet en krig mellem ham og far året før besættelsen.
Jeg sukker ved tanken om fars voksende nazistiske tankegang, værre og værre jo længere krigen stod på.
Tårerne slører mit syn, og en høj banken høres straks imod døren.

Døren går op, og fire vagter kommer ind.
Tre af dem begynder med at rode rundt i værelset, og en skægget vagt stopper op.
“Det er blevet tid til at inspicere værelset.”
Mange bliver hvide i ansigtet. Heldigvis er min dolk gemt i trøjen jeg har på.
Jeg går hen til flokken af kvinder og ser på.
Døren går op igen bag os. Vagterne kigger omgående op.
Jeg vender mig om, da Christian træder ind. Han hilser vagterne, som fortsætter med at inspicere.
Mit hjerte springer slag over, da Christian peger mod døren, på vej forbi mig.
Og han gør det diskret nok, til at kun jeg ser det.
“Har i brug for hjælp herinde? H 17 er godkendt.” Christian virker en smule anspændt.
Jeg går forbi kvinderne, står klar ved døren.
“Nej, vi klarer den. Smut du bare.” mumler en af vagterne.
Sekunder efter åbner Christian døren, går lige bag mig, så ingen kan se at jeg går ud først.
Han lukker døren efter sig, og smiler skævt til mig.

“Så … hvad er der?” spørger jeg tøvende, da vi hurtigt går på den hårde jord.
Christian tager blidt fat om min arm, da han trækker mig hen imellem barak H 14 og 15.
“Det skal vi diskutere med din bror.” Mit hjerte raser afsted. Hvad har han gjort?
Christian smiler smørret. Han nikker i retning af en fyr, der læner sig op af barak H 15.
Mit hjerte springer et slag over, som vi nærmer os. Asgers hår falder ned over hans blå øjne.
Hvorfor gør han det her for os? Det må være en fælde.
Men mit hjerte glemmer faren, da Asger kommer os i møde. Han smiler stort, da jeg hopper glad ind i hans arme.
“Tak, Christian,” mumler Asger og krammer mig.
“Skal vi finde på en plan?” hvisker Christian med et glimt i øjnene.
Jeg ser tøvende på Asger. Er det ikke for godt til at være sandt? Der kan kun være noget bag handlingerne.
“Hvordan kan vi stole på dig?” hvisker jeg. Asger og Christian ser længe på hinanden.
Der går et stykke tid, inden Christian rømmer sig, trækker mig tættere på.

Han kigger rundt, inden hans mund sagte giver slip på ordene.
“Jeg er med i modstandsbevægelsen.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...