Undercover

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2017
  • Opdateret: 15 jul. 2018
  • Status: Igang
Sarah's far har givet hele hans liv væk til hans arbejde hos FBI. En sag dukker op som kræver en undercover agent, dog er der ingen der passer beskrivelse af de nuværende agenter, og derfor må Sarah afsted. Sarah bliver kastet ud i et helt nyt live som teenagepigen Emma, hvor hun skal indfange beviser og viden omkring salg af Magic Dust, hvor Justin er FBI's hovedmistænkte i sagen.
Kun efter kort tid bliver hun venner med Justin, hvilket giver hende en hel anden omgangskreds end hun er vant til.
Spørgsmålet er nu bare om Sarah kan fokusere på missionen og ikke få sine følelser med i spil, når hun bliver venner med en af de mest eftersøgte unge i USA.

9Likes
9Kommentarer
2959Visninger
AA

7. Onsdagen

Trods min frygt for at alt ville have ændret sig efter festen i lørdags, var alt helt normalt på Clover High om mandagen. Ingen kendte til det der var sket med mig, udover Xander, Tony, Mike og selvfølgelig Justin. Jeg må indrømme at jeg var bange for at et rygte blev spredt omkring det, men der må jeg sige at jeg fandt ud af at man kunne stole på de drenge, selvom man måske ikke tror det. 
Det er faktisk lidt løgn at ting ikke havde ændret sig, for Autumn var gået hen og blevet lidt sur på mig. Hvorfor vidste jeg ikke, hun gad nemlig ikke at snakke med mig. Hun havde undgået mig i alle tre lektioner både mandag og tirsdag, derudover svarede hun ikke på mine mange beskeder. Da jeg spurgte til frokost om de andre vidste hvorfor, sagde de bare at det ikke rigtig var noget, og at Autumn normalt bare er lidt pissed i starten, og at hun derefter er sig selv igen.

 

Onsdag var jeg så heldig at jeg så Autumn på kunstgangen, hvor jeg endelig havde tid til at konfrontere hende. Jeg gik over til hende og tog hende i skulderen.

"Autumn! Hvad fuck har jeg gjort imod dig?" Udbrød jeg.

"Emma, kan du ikke bare lad mig være, så får vi det jo begge som vi gerne vil ha' det!" Svarede hun idet hun vendte sig vredt om imod mig. Hvad mente hun med det? Som vi begge vil have det, jeg ville ikke andet end at forblive venner med hende.

"Hvad?! Autumn jeg ved ikke hvad du snakker om?"

"Hold kæft hvor er du dum, du ved jo præcis hvad det handler om, og bare det at du ikke selv gider at indrømme det viser bare at jeg ikke kan stole på dig." Hun sendte mig et vredt blik, som hurtigt ændrede kursen mod to elever som kom gående forbi os, Der var stilhed imens de gik forbi, og hendes øjne fulgte dem hele vejen, og vendte derefter tilbage til mig.

"Hvad handler det her om? Autumn please, jeg ved ikke hvad du snakker om." Sagde jeg.

"Så kommer Justin vel også lige om lidt og lyver for dig, eller hvad?" Kom det fra hende, og hun lød meget frustreret. Hvad mente hun med Justin?

"Hvad har Justin med der her at gøre? Er du sur over at jeg kyssede med ham, for sådan virkede det ikke i lørdags." Spurgte jeg forvirret.

Autumn rystede på hovedet, "Nej Emma, det er mere det at du overnattede hos ham, men du havde ikke selv modet at sige det til mig, så i stedet sendte du fucking Justin over til mig og løj. Jeg er ikke dum Emma, hvis det er det du tror!"

"Hvad sagde Justin til dig?" Spurgte jeg, da jeg faktisk ikke havde en eneste ide om hvad hun snakkede om. Men som jeg tænkte over det kunne jeg godt se at Justin havde dækket overfor mig i forhold til hvad der var sket.

"Han sagde du var taget hjem, fordi du havde fået for meget. Han sagde du havde brækket dig, og du derefter bare gik! Tror du selv på den Emma?" Kom det hysterisk fra hende.

Klokken ringede, og det ville sige vi skulle være inde i vores lokale nu.

Jeg rystede kort på hovedet, "Åh Autumn, jeg ville fortælle dig det, men jeg fik ikke chancen. Ja, jeg sov hos Justin den nat, men det var fordi jeg havde fået for meget, og jeg ville bare hvile mig lidt, i håb om at jeg fik det bedre. Jeg faldt åbenbart i søvn og det næste jeg husker var at jeg vågnede næste morgen." Løj jeg, "Jeg sværger, jeg vidste ikke at Justin sagde jeg var taget hjem." Tilføjede jeg undskyldende.

Jeg kunne se en lærer gå ned ad gangen på vej mod os, så vil ville snart blive sendt til time. 

"Du sværger?" Kom det fra Autumn og kiggede mig i øjnene, "Jeg sværger" Sagde jeg nikkende. Hun smilede til mig, og jeg smilede tilbage.

"Vi ses i biologi." Nåede jeg at sige før vi blev afbrudt af læreren som råbte op omkring vi ikke burde befinde os på gangene når vi skulle til time. Vi gik hver vores vej, men vi begge vidste at vi var på det samme spor igen.

 

Jeg tror bare generelt at onsdag var den dag hvor alting skete, for det var ikke bare Autumn som jeg ikke havde snakket med siden festen, det var også Justin, men det blev der rettet op på i biologitimen. Vi skulle nemlig i gang med et nyt biologiprojekt, hvor Mrs. Warren havde fordelt os ind i grupper af to. Af ren tilfældighed blev Justin og jeg sat sammen. Vi skulle lave en præsentation om naturkatastrofer, hvilket bare mindede mig om hvor lidt jeg havde savnet high school og biologi. Og fordi alle lærere bare hader os elever som pesten, skal det meste af gruppearbejdet laves hjemme. Som om man gider at spilde sin fritid på at lave lektier med en man tilfældigvis er blevet sat sammen med. Jeg ved ikke om man skal sige at jeg var heldig eller uheldig med at blive sat sammen med Justin. Han er knap nok aldrig i skole, og laver ikke noget i timerne. Men jeg kendte ikke rigtigt nogen udover ham og Autumn i min biologi klasse, så han er jo ikke en fremmed. Efter vi havde fået alle de "vigtige" detaljer om hvad vores præsentation skulle indeholde, gik vi ind i et af computerrummene. Ligesom alle de andre skoler jeg før havde gået på, var Clover High heller ikke særligt hightech, og derfor var man heldig hvis man kom i et computerrum. 

Jeg fik et dask på min venstre arm, "Der trak du hvis lige nitten," kom det efterfølgende, selvom jeg kunne genkende stemmen drejede jeg alligevel mig hoved og kiggede over på ham, jeps det var Justin. Jeg svarede ikke, men kom måske til at rulle lidt med øjnene.

"Vi skal sidde over i hjørnet," Kom det efterfølgende fra Justin, imens han gik over til den computer som nok stod længst væk.

Jeg gik over og satte mig på stolen ved siden af ham. Han loggede ind på computeren og åbnede Powerpoint. Derefter skubbede han musen og tastaturet over mod mig. Jeg må indrømme jeg var lidt forvirret, og det tror jeg nok også man tydeligt kunne se på mit ansigtsudtryk. 

"Den skriver jo ikke sig selv, vel Emma?" sagde han, og skubbede det en tak mere.

Jeg kiggede kort over skulderen og over på Autumn, hun smilede og rystede på hovedet, hun hørte det også.

"Øhm, det er jo meningen at det er en gruppe opgave. Du ved, mere en én skal lave den." Sagde jeg.

"Ja ja, I know, lave nu bare noget, så laver jeg noget senere." kom det fra ham, hvorefter han trak sin mobil op af lommen.

Jeg rystede kort på hovedet men gik derefter i gang med at finde noget information om emnet.
Efter noget tid lå jeg mærke til at Justin bare sad og stirrede på mig i stedet for han mobil.

"Hvad er der?" spurgte jeg, og flyttede mit blik fra computerskærmen til Justin. 

"Havde du en god aften i lørdags?" Spurgte han.

"Haha, hvor sjovt," svarede jeg. Mente han virkelig det, om jeg havde haft en god aften når jeg havde tilbragt hele natten i frygt om at dø.

"Come on Emma, du ved hvad jeg mener. Udover hvordan den endte, havde du så en god aften?" Han kiggede mig direkte ind i øjnene, og virkede lige pludselig seriøs.

"Ja, det tror jeg," svarede jeg. "Hvad mig dig, havde du en god aften?"

Han trak kort på skulderen, "Den var vel for det meste ligesom så mange andre fester." Var det bare mig, eller havde han lige sagt at jeg var ligesom så mange andre piger.

Han lagde sin mobil op på bordet, "Har du set at Mike scorede Chelsea?" sagde han og viste et billede fra festen hvor de stod og nærmest slugte hinanden.

"Det er da godt for Mike," sagde jeg, men hvis jeg skal være ærlig, havde jeg ingen ide om hvem Chelsea var, eller hvorfor jeg lige skulle vide det.

"Jeg trænger til en rygepause," kom det fra Justin, og så havde han skiftet emne igen. Han lændede sig tættere på mig. "Skal du med?" hviskede han.

Jeg kiggede hurtigt rundt i lokalet, var der nogen der havde hørt det. "Nu?" spurgte jeg lavt.

Han kiggede på mig som om jeg var dum, "Nej, bagefter. Så slipper du for samfundsfag, historie eller hvad du nu end har." 

Det lød fristende at pjække fra historie, og nu var jeg jo på Clover High for at udspionere Justin og ikke for at lære. Men nu ryger jeg jo heller ikke, så hvad ville pointen være med at holde rygepause for mig.

"Kom nu Emma, det er bare mig og nogle af drengene. Og vi kunne også godt bruge en snak," hviskede han, og lagde sin ene hånd på min højre arm.

"Okay, går med." hviskede jeg lavt og smilede til ham, han smilte tilbage.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...