Undercover

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2017
  • Opdateret: 18 jun. 2017
  • Status: Igang
Sarah's far har givet hele hans liv væk til hans arbejde hos FBI. En sag dukker op som kræver en undercover agent, dog er der ingen der passer beskrivelse af de nuværende agenter, og derfor må Sarah afsted.
Sarah bliver kastede ud i et nyt liv, som en helt anden person.
Spørgsmålet er nu bare om Sarah kan fokusere på missionen og ikke få sine følelser med i spil, når hun bliver venner med en af de mest eftersøgte unge i USA.

6Likes
4Kommentarer
1125Visninger
AA

6. Natten

Vi gik ind på værelset, jeg lagde mig sengen, Xander stod og snakkede med Justin, om hvad kunne jeg ikke høre, eller huske. Justin tog en nøgle op af lommen, og låste døren. Hvad var der sket, og hvad skulle der til at ske?

Musikken spillede stadig højt udenfor værelset, og jeg havde fået det endnu varmere. Justin og Xander stod stadig og snakkede ovre ved døren.

"Justin, hvad sker der?" spurgte jeg træt. Justin vendte sig om mod mig, og tog sine solbriller af. Han sagde et eller andet til Xander, hvorefter døren blev låst op, og Xander gik, døren blev låst igen.

Justin gik over imod sengen, "Hvor meget har du taget?" spurgte han, og satte sig på sengekanten. Jeg kiggede spørgende på ham, "Emma, spil nu ikke dum forhelvede, hvor meget magic dust har du taget?" spurgte han igen.

Jeg lå og kiggede op i loftet, hvad mente han, jeg havde ikke rørt noget af den stads. "Intet, jeg sværger jeg har ikke engang set det," jeg satte mig op, "Hvorfor?" tilføjede jeg.

"Okay, jeg tror bare lige vi skal få dig til at føle dig tilpas, så kan vi tage snakken." Mumlede Justin, imens han gik overmod sit skab. Han hev et par ting ud af skabet, og gik over til sengen igen. "Hvad vil du helst, en stor t-shirt eller en t-shirt og shorts?" Spurgte han, og stod med tingene i hænderne.

"Hvorfor?" spurgte jeg, og havde stadig ikke rigtig nogen ide om hvad der skete, jeg ville bare gerne sove. Justin satte sig i sengen igen, og lagde sin hånd på mit lår.

"Emma, du stiller for mange spørgsmål. Du bliver nødt til at stole på mig lige nu, så skal jeg nok forklare det hele, men det vigtigste er at du kommer ud af den kjole, så du kan køle lidt af. Jeg tænkte bare du helst ville have noget andet på, du må da også gerne være nøgen for min skyld, hvis det er det du vil."

"Så tager jeg den med shorts," Svarede jeg. "Vil du så ikke lige lyne ned i ryggen?" jeg vendte ryggen mod ham. "selvfølgelig," sagde han og fumlede lidt med låsen indtil den lynede ned.

Jeg steg ud af sengen, og tog fat i bunden af min kjole, og begyndte at trække den hovedet, jeg ved ikke om det bare var fordi jeg var træt, eller fordi den sad fast, men jeg kunne ikke selv få den helt af. Inden jeg nåede at spørge om hjælp, stod Justin der allerede og hjalp mig med at få kjolen af, derefter trak jeg i den hvide t-shirt og de lysegrønne shorts som han havde fundet til mig. Det var helt klart for stort, men jeg kunne vel ikke forlange andet af ham.

Justin satte sig i sengen med ryggen mod væggen, han spredte sine ben og gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig imellem dem. Jeg gjorde som han sagde, jeg havde vel heller ikke rigtigt noget valg. Mit hoved dunkede nærmest helt og føltes tungt, hovedpinen var bare blevet værre. Han lagde sin hånd over mit bryst, ligesom Xander havde gjort. Det var der det gik op for mig det ikke var mit bryst, men mit hjerte han havde lagt hånden på.

"Okay Emma, jeg ved godt du har det forfærdeligt lige nu, og at du nok allerhelst vil sove, men det går der lige noget tid inden du kan. Som du nok har hørt er der et rusmiddel som går under navnet magic dust. Magic dust kan gøre mange vidunderlige ting, men i for store mængder eller sammen med alkohol samt andre stoffer bliver det nemt farligt. Det lader til at du har fået for meget og du har drukket, så du kan nok regne ud at du har nogle af bivirkningerne. Disse bivirkninger er typisk hedeslag, ondt i hovedet, træthed, svimmelhed, rysten, smerte i mave og reduceret hjerteslag." Sagde han med en beroligende stemme, alt imens han holdte hånden på mit hjerte.

"Men jeg har ikke taget noget af det," mumlede jeg. Hvordan kunne han antage at det var det der var galt med mig, og anklage mig for at have taget stoffer.

"Jeg tror på dig Emma, men nogen kan have puttet det i din drink," sagde han.

"Hvorfor må jeg så ikke sove, det kan jo være det er væk når jeg vågner?" spurgte jeg.

"Dit hjerte slår ikke som det skal, det slår ikke en gang halvt så meget som er normalt. Når man falder i søvn reduceres ens hjerteslag, dette er helt normalt. Problemet er bare at hvis du falder i søvn, reduceres det yderligere, og du kan risikere hjertestop. Tre personer er allerede død af denne grund, og vi prøver at gøre alt for at undgå at der kommer en fjerde. For at holde styr på din hjerterytme, er min hånd lige her," sagde han forklarende, og gav mit bryst et lille klem. Selvom jeg var bange og nervøs for hvad der skulle ske, kunne jeg ikke lade vær med at smile.

Justins mobil ringen, jeg nåede lige at se der stod Tony på skærmen. Justin tog den og begyndte at snakke med ham. Imens han snakkede med Tony sad jeg bare og tænkte på hvor heldig jeg faktisk var at jeg ikke kunne finde Autumn eller Jennifer, så kan det være det aldrig var blevet opdaget. Justin lagde på, og sukkede.

"Okay Emma, her er planen for hvad der sker; Tony kommer lige om lidt og passer på dig, imens får jeg alle gæsterne til at gå og sørger for der er styr på tingene, og så kommer jeg tilbage. Okay?" Forklarede han.

"Okay, men Justin jeg skulle sove hjemme hos Autumn," sagde jeg, da jeg vidste at hun ikke ville tage hjem uden mig.

"Jeg finder på noget" kom det fra Justin.

 

Det bankede på døren, og Justin fik en besked fra Tony. Justin rejste sig og åbnede døren, ind kom Tony, og ud gik Justin. Tony gik over mod mig, jeg kendte ikke rigtig Tony, ikke at jeg kendte Justin meget bedre, men jeg følte mig tryg omkring Justin. Eller jo, jeg kendte jo Justin fra FBI, men ikke på det personlige niveau som jeg tænker på nu.

"Åh, godt det bare er dig. Troede lige det var hende den tykke Emma fra idræt," sagde Tony og små grinede lidt selv, som om det var årets joke.

Der blev stille udenfor værelset, hvilket måtte betyde at musikken blev slukket, og folk var på vej hjem.

Tony satte sig på knæ bag mig og væltede mig ned og ligge på siden. "Jeg kan bedst at gøre dette liggende." kom det fra ham, imens han lagde sig bag mig, og hans hånd lagde sig samme sted som Justins var før.

"Så du har prøvet det før?" spurgte jeg.

"To gange før, en dreng og en pige, så bare rolig, jeg er en mester i det her," sagde han meget selvsikkert.

"Så sker det tit?" spurgte jeg, da jeg var gået hen og blev nysgerrig nu.

"Nej, men oftere end man tror," svarede han. "Jeg kan godt se hvad Justin ser i dig," kom det fra ham efterfølgende.

"Ser i mig? Hvad mener du?" spurgte jeg, selvom det nok sagde sig selv, men sagde han lige at Justin kunne li' mig.

"Du er hans helle-pige." kom det fra Tony, som om jeg vidste hvad helle-pige var.

"Og hvad er helle-pige?"

"Ser du, os fem drenge har et godt venskab, og for at det ikke skal ødelægges af piger siger vi helle for. Hver af os må have to helle-piger, og så bestemmer man hvem man vil bruge dem på. Dem der er sagt helle for er helt ude af spillet for alle andre drenge. Hvis man overtræder helle-reglerne mister man retten til at sige helle for i tre måneder." Forklarede Tony. Virkelig, havde de virkelig et system for reservering af piger, jeg ved ikke om jeg skal sige det er genialt eller dumt og barnligt.

"Hvem er så Justins anden?" spurgte jeg. Jeg måtte bare vide hvem jeg var oppe imod i Justins øjne.

"Ikke nogen, han bruger ikke rigtigt helle-princippet, men efter at have mødt dig i cykelskuret sagde han helle for."

Jeg smilede lidt for mig selv, Justin kunne virkelig godt li' mig.

"Er det ikke også lidt ironisk at dette er måden på du ender i Justins seng?" kom det fra ham.

"Hvad mener du?"

"Come on, tidligere hvor dig og Justin var i køkkenet. Var det da ikke noget godt finger du fik?" Kom det fra Tony.

"Jeg har ikke fået finger af Justin," sagde jeg i protest, og hvor kom det fra, Tony var der jo ikke. Jeg er godt klar over at det højst sandsynligt var det næste der ville have sket, hvis det nu ikke var for Mike. Men det skete jo ikke.

"Der altså ikke noget galt i det, har endda hørt at Justins fingre kan lidt magi, hvis du forstår." Fortsatte Tony.

"Ej, gider du at stop med det der? Hvem fuck siger også at det skete? Det passer jo ikke." sagde jeg frustreret.

"Mike sagde bare han brød ind midt i det, sorry jeg stoler på Mike." Svarede han. "Hvorfor er du også så sart omkring det, er du jomfru eller sådan noget?" tilføjede han.

Jeg flyttede lidt på mig, jeg havde det mega varmt, og det hjalp ikke ligefrem at ligge stille op ad Tony. Det ragede da heller ikke ham om jeg var jomfru og hvad mig og Justin gik og lavede.

"Hvad hvis jeg er." Svarede jeg.

"Ved Justin det?" spurgte han

Jeg rystede på hovedet, "Hvorfor skulle Justin vide det?"

"Øhm, er det ikke ham du vil miste din mødom til?" Spurgte han, igen hvad ragede det ham.

"Det ved jeg da ikke, det er da ikke noget jeg går og planlægger. Hvorfor er det også så vigtigt?" 

"Oh come on, selvfølgelig vil du have det skal være Justin. Hvis jeg var Justin ville jeg allerede have hakket i dig, så tro mig Justin vil gerne have en heads up på det." Svarede han, som om han bare kendte alle svar. Og hvilken måde var det også lige han udtrykkede sig på, hakket er da ikke særlig pænt sagt.

Jeg svarede ham ikke, det var simpelthen for dum at diskutere ifølge mig.

"Men hey, jeg skal nok lade vær med at sige det til nogen," sagde han. "Tak." sagde jeg bare, det var den korteste og nemmeste måde at ende samtalen på. Jeg kiggede over på Justins digital ur der stod på natbordet, klokken var 02:37. Jeg kunne allerede mærke det blev en lang nat.

 

Døren åbnede sig endelig, og der kom Justin, klar til at tage over. Han havde en tallerken i den ene hånd, og en vandflaske i den anden. Og der poppede Mike op bag ved Justin, jeg orkede ikke mere snak eller selskab, jeg ville faktisk bare sove. Justin satte sig i sengen, på tallerkenen var der to stykker pepperoni pizza. Justin havde taget det med til mig, det skulle hjælpe mig med at holde mig vågen mente han. Jeg havde sat mig op, og Justin havde overtaget Tonys plads som "hjertepasser" så han sad bag mig.

"Jeg tror godt I kan gå nu, jeg har alt under kontrol." Sagde Justin til Mike og Tony, imens jeg spiste det andet stykke pizza.

"Du ringer bare hvis du får brug for noget." sagde Mike inden de gik ud af soveværelsesdøren, "Jeg kan faktisk allerede spare dig for det første opkald," tilføjede Tony til Mikes sætning, og tog noget op ad lommen og kastede det over til os, og sendte os et blink. Det var et kondom, selvfølgelig var det det, hvad ellers.

"Fuck dog af," råbte Justin efter dem, hvorefter man kunne hører hoveddøren blive smækket. "Undskyld, Tony kan være en fucking idiot til tider, men han er til gengæld der altid for en." sagde Justin med en beroligende stemme, efterfulgt af et lille grin.

 

Efter at jeg havde spist færdigt faldt Justin og jeg i snak. Det var bare noget småsnak og lidt sladder, for vi begge var trætte, dog mest mig. Jeg vil ikke ligefrem kalde det kvalitetstid som vi havde der det meste af natten. Ind imellem havde vi stille pauser, hvor vi ikke sagde noget i lang tid, men vi bare lå og stirrede ud i luften. Disse pauser blev dog til tider afbrudt af Justin som ville sikre sig at jeg ikke faldt i søvn. Det var svært at holde sig vågen når ens øjenlåg langsomt lukkede sig. Det var svært at føle sig tilpas i en varm krop som var man i sauna. Selve smerten i mit hoved blev lidt bedre med tiden, ikke at den forsvandt, men det endte med at være mit mindste problem i denne situation.
Vi snakkede mest om mig den nat, hvordan det var at gå fra plejefamilie til plejefamilie, og hvor forfærdelige børnehjem kunne være. Jeg løj selvfølgelig hele den nat, jeg havde jo aldrig være hos en plejefamilie eller på børnehjem, men jeg følte alligevel at jeg kunne relatere til det. Det var nok fordi det inderst inde altid føltes lidt ligesom at flytte fra stat til stat, og hele tiden sige farvel til mennesker man holder af og derefter lære nye at kende.

Jeg husker tydeligt da Justin fjernede hånden og sagde min hjerterytme var tilbage til normal. Klokken var 05:18, og jeg var klar til at komme hjem og sove. Justin var dog ikke helt enig med mig i det, han ville hellere have jeg skulle sove hos ham, bare for en sikkerhedsskyld, var hans argument. Jeg vidste allerede det ville være umuligt at få ham overtalt til at jeg måtte gå hjem, så i stedet for at være på tværs, lagde jeg mig til at sove, for jeg var træt og det var det jeg aller helst ville på det tidspunkt på natten eller morgenen, hvad man nu vil kalde det.

 

Da jeg vågnede var Justin stået op, og hele værelset var oplyst med solens stråler som kom ind af sprækkerne i gardinet. Jeg kiggede over på uret, klokken var 16:37, shit klokken var blevet mange. Jeg steg ud af sengen, og åbnede døren ud til stuen.

"Godmorgen," kom det fra Justin som sad i sofaen og så et eller andet på tv'et imens han røg en smøg.

"Godmorgen," kom det forvirret fra mig.

Det så ud til at Justin havde brugt hele dagen på at gøre lejligheden ren. 

"Der er lidt morgenmad i køkkenet," hans blik gik fra skærmen og over til mig. Hvorfor brugte vi overhovedet ordet morgen, det hedder godeftermiddag og eftermiddagsmad, ikke morgen når klokken er halv fem.

"Okay, tak," sagde jeg og gik igennem stuen og ud i køkkenet. 

På køkkenbordet stod der rigtigt nok en tallerken med æg og bacon.

"Bare giv det et minut i mikroen, så skulle det være varmt igen!" Råbte Justin ude fra stuen af.

Efter at have varmet min mad gik jeg ind i stuen og satte mig i sofaen ved siden af Justin, og spiste min såkaldte morgenmad.

"Du siger bare til når du vil hjem, så kommer Xander og kører dig hjem," kom det fra Justin, som nu nærmest sad og halv studerede mig imens jeg spiste.

"Tak Justin. Jeg mener det virkelig, tak for alt din hjælp." kom det fra mig, efter jeg havde tygget af munden.

Justin sagde ikke noget, han smilede bare, og det var ikke hvilket som helst smil, det var det smil jeg havde set Justin lave to gange før, nok det mest charmerende smil jeg længe havde set.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...