Undercover

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2017
  • Opdateret: 13 sep. 2017
  • Status: Igang
Sarah's far har givet hele hans liv væk til hans arbejde hos FBI. En sag dukker op som kræver en undercover agent, dog er der ingen der passer beskrivelse af de nuværende agenter, og derfor må Sarah afsted.
Sarah bliver kastede ud i et nyt liv, som en helt anden person.
Spørgsmålet er nu bare om Sarah kan fokusere på missionen og ikke få sine følelser med i spil, når hun bliver venner med en af de mest eftersøgte unge i USA.

6Likes
4Kommentarer
1243Visninger
AA

2. Første skoledag

Der stod jeg ved den store indgang, min første skole dag som Emma. Jeg var allerede forsent på den, men betød der virkelig noget? Jeg åbnede døren med et skub, og begyndte at gå ned af den ene lange gang efter den anden, og søgte efter mit skab. Eller søgte og søgte, nærmere undgå at gå til time. Jeg var bange og nervøs, hvad hvis jeg blev opdaget, hvis der var en der vidste at jeg var Sarah. Der var så dejligt stille på gangen, ingen andre kun mig og mine tanker. Jeg tror jeg fik gået skole rundt mindst fem gange før jeg stoppede op ved mit skab. Jeg fandt den sammenfoldet seddel frem, og drejede på låsen i den skrevne rækkefølge. Jeg smed min taske ind i bunden af skabet og fiskede en blyant op fra den og stak den i bukselommen, jeg tog min jakke af og smed den oven på tasken. Derefter gik jeg ned ad gangen og over til lokale 204, matematik lokalet.

 

Det havde været en lang dag i skolen, jeg hadet det allerede og jeg havde ikke set et eneste syn af ham Justin på skolen. Ligesom jeg var den sidste til at møde op, var jeg også den sidste til at forlade de store gange. Jeg gik ud mod cykelskuret, som nu var tomt, før var det halv fyldt. Min cykel stod i den side, og ved siden af den stod der tre drenge med ryggen til. De stod og røg, man kunne tydeligt se røgen suse op til himlen. Jeg gik over imod min cykel, og stak nøglen i låsen, men den gad ikke. Det var lige det jeg havde brug for efter en lang dag. Jeg stod og fumlede med låsen, og bannede lidt for mig selv.

”Hva’ stjæler du cykler?” kom det fra en af drengen som nu havde vendt sig om og stirrede på mig og min kamp med låsen. Det var Justin, jeg kunne tydeligt se det.

”Låsen sidder bare lidt fast,” sagde jeg. Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle gøre, Justin var der lige foran mig.

”Det besvarede ikke mit spørgsmål.” Sagde han og tog et sug af sin cigaret. De andre drenge stod bare og nedstirrede mig.

”Det rager ikke dig hvad jeg går og laver.” Svarede jeg, i håb om at han nok bare ville tig stille.

”Jeg synes ikke du virker bekendt, er du ny her?” Han kiggede på mig spørgende, tog endnu et sug og gik lidt tættere på mig.

”Ja, jeg er lige flyttede hertil fra New Jersey… Emma hedder jeg for resten.” Sagde jeg smilende. For første gang i dag var der faktisk nogen der lå mærke til mig.

”Emma” kom det lavt fra ham. Han tog et til sug, hvorefter han pustede røgen ud i ansigtet på mig. ”Justin, Mike og Xander.” Sagde han og pegede på ham selv, derefter på fyren til højre og så ham til venstre. ”Ryger du Emma?” Spurgte han, og rakte en pakke cigaretter imod mig.

”Nej, men tak for tilbuddet,” jeg sendte et venligt smil. Måske havde jeg chancen for at lære ham Justin at kende for at skaffe de nødvendige informationer.

”Nå, det skal jeg nok få dig lært.” Han sendte mig et smil og blinkede med det ene øje, hvorefter han pakkede pakken ned i lommen igen.

”Jeg ved godt det lyder lidt dumt, men kan en af jer ikke hjælpe med min lås? Så slipper jeg for det her hyggesnak.” Spurgte jeg, og nikkede mit hoved mod min cykel.

”Jo, Mike den må du sku’ ordne.” kom det fra Justin som puffede til ham imens.

Mike smed sit cigaretskod på jorden, og skoddet det med sin fod. Han satte sig ned på knæ og kiggede på min låse. Han trak en lille ting op af kommen, det lignede en lille stang. Han nørklede lidt med den, og pludselig gav det et smæld der gav genlyd i hele cykelskuret. Den var nu låst op.

”Det var så lidt,” sagde Mike og rejste sig op, han kiggede over på Justin som om han var lederen af en eller anden form.

”Tusind tak Mike, jeg skylder.” Sagde jeg og hoppede op på cyklen. ”Tak for snakken, men jeg må videre.” fortsatte jeg og cyklede ud af skuret.

"Rart at møde dig!" Råbte Justin efter mig.

 

Jeg smed mine sko og min taske med det samme da jeg kom ind fra døren. Jakken kastede jeg på en af knagerne. Jeg gik ud i køkkenet og åbnede køleskabet, jeg var herre sulten.

”Var det så en god første skole dag Emma?” Det var Andrew, faren i min nye familie.

Jeg lukkede køleskabslågen, og satte mig ved bordet og sukkede lidt.

”Den var vel som alle dage er et nyt sted.” svarede jeg og drejede nervøst rundt på servietholderen.

”Nogle nye venner?” Spurgte han. Man kunne tydeligt hører at han faktisk var ligeglad, og bare prøvede at virke lidt interesseret.

Jeg rystede på hovedet og gik fra bordet. Jeg smuttede ind på mit værelse, hvis man overhoved kan kalde det mit. Hvad der før var et gæsteværelse, men nu med mit tøj i skabet, og make-up på hylden. Hvad havde jeg dog sagt ja til?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...