Drømmen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2017
  • Opdateret: 3 maj 2017
  • Status: Igang
Hvordan kan det være at man sidder og laver lektier og så lige pludselig kommer ind i en verden fuld af eventyr, ja vis du gerne vil vide det så følg Fie i denne historie:)

Kære læsere det er min første historie så vil i være søde at skrive lidt feebaak så jeg kan se hvad jeg skal gøre bedre og hvad der godt

På forhånd tak:)

4Likes
2Kommentarer
464Visninger
AA

6. Kapitel 4. Gå turen

 

Gå turen

 

''Hvad vil du lave idag Bo?''

Jeg burde syns det er mærkeligt at snakke med en skildpadden men det føles helt naturligt nu det er som om han har været der altid, men han har kun været der i en uge.

''Det ved jeg ikke rigtig Fie'' 

''Solen skinner og der er ikke en sky på himlen, så skal vi ikke gå en tur''

''Bo kan du godt gå''

Ja selvfølgelig kan han da det, men skildpadder gå ret langsomt.

''Ja ja jeg ved godt hvad du tænke Fie''

''Hvad tænker jeg så på?''

''At jeg gå langsomt, men det gør jeg altså ikke, min gamle herre har gjort sådan at jeg kan gå så hurtig som et menneske''

''Ok så går vi en tur'' 

Bo gå lige så hurtig som jeg gå, næsten hurtige. Hvem enten hans gamle herre var, må han/hun være en troldmand/kvinde, selvom jeg godt ved at magi ikke findes

Vi går igennem en stor skov. Skoven er dækket men de mest grønne blade jeg nogensinde har set.

''Kan vi ikke gå den vej'' Bo ser på en sti

''Jo det kan vi godt den vej kender jeg ikke''

Den har aldrig været der før.

Jo længere vi gå jo mindre blade har trænerne, til sidst har de ingen.

''Er det ikke mærkeligt at trænerne ikke har nogle blade Bo''

''Nej det er helt normalt''

Det er helt normalt, ja vis det er efterår, jeg tror ikke at Bo han kommer meget udenfor.

''Bo har du noget med det her at gøre?''

''Nej det har jeg ikke''

Nej det siger han, men jeg kan høre på hans stemme at det ikke passer. Jeg gider ikke spørger ham igen, for jeg får ikke noget svar.

Jeg går i mine egne tanker, end indtil jeg høre et skrig. ''Hjælp hjælp Fie.

Jeg vender mig om. Jeg ser en kæmpe skildpadden, dens øjne har et skær af ondhed og dens skjold har en flænge hen over, og i munden er Bo.

Jeg er fast frosset til stedet, det er ligesom om at mine ben ikke gider og lystre. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Fie Hjælp mig nu.

Jeg tvinger mine ben til at tage et skridt, og i det øjeblik forsvinder kæmpe skildpadden med Bo i munden

  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...