Suicide Letter

Alle kapitler er ude lige nu!!!

"Når i læser det her, er jeg væk." Suicide letter handler om Victoria og hendes hårde forløb gennem årene. Fyldt med mobning, mord og en hel masse drama. Derfor strejker bogen sig over 16 år, hvor hvert kapitel vil blive skrevet som i et rigtigt selvmordsbrev.

Jeg har valgt at tage nogle rigtige hændelser fra mit eget liv med. Bogen er meget personlig og jeg håber i alle vil følge med.

64Likes
8Kommentarer
19370Visninger
AA

9. Kapitel 8 2006

Kapitel 8 2006

Året blev 2006 og mine klassekammerater blev endnu værre. Jeg var ikke specielt kraftig mere, fordi mine forældre havde set det i god tid, og sørgede for at jeg fik motion og sund kost. Men alligevel væmmedes alle drengene sig ved mig, imens de andre piger snakkede helt fint med dem. Vi var ikke delt op, mere blandede. Så næsten alle snakkede med hinanden, jeg var en af de der næsten gjorde, eller faktisk slet ikke. De var meget glade for at bruge sætningen "fedekoen kommer" det lyder sikkert sjovt, men det var det faktisk slet ikke. Det var ikke sjovt at komme grædende hjem fra skole hver dag, fordi jeg som næsten syv-årig ikke kunne finde min krop tilpas. Jeg var ikke så klog dengang, så jeg kunne dårligt nok selv gøre noget ved det. Til gengæld fik jeg en ny bedste veninde. Selvom Julie var startet i min klasse, snakkede vi ikke så meget sammen. Hun fik nye venner som hun snakkede med, og det passede mig egentlig også fint. Vi nåede at vokse fra hinanden, imens jeg gik i før-skole. Min nye bedste veninde, og den veninde jeg nogen gange ville ønske jeg stadigvæk havde idag, hed Natasja. Hun var virkelig skør, og havde denne her ting for hårbånd og strut-skørter. Hendes stil, var tja, hendes. Men jeg beundrer hende stadig for det idag. Med Natasja kunne jeg altid være mig selv. Det var virkelig den bedste følelse man kunne have inden i, hvis man var sammen med hende. Vi legede altid sammen med det samme legetøj, og lukkede ikke rigtigt nogen ind. Nej det var bare os to.

Natasja var der også altid for mig, når drengene sagde noget til mig. Hun var meget hurtig til at råbe et eller andet som for eksempel "hvor er i dumme" eller noget i den retning tilbage til dem. Dengang tog man vel også ret små ting personligt. Eller er det bare mig?

Det blev tid til 1. klasse og vi skulle begynde at have mere seriøse fag og flere lærere. Jeg lærte som en af de første at læse, og derefter gik det bare op ad bakke med dansk. Matematik, var aldrig helt min kop the. Jeg gad aldrig rigtigt, sætte mig ind i det, fordi jeg syntes det var så svært. Men hvis jeg havde siddet og lavet første klasses matematik idag, havde det nok ikke været så svært overhovedet. Nu jeg tænker tilbage på det, så var det jo egentlig rigtig nemt dengang.

Drengene var heller ikke så umodne og dumme mere, jeg havde heller ikke for mange sul på kroppen mere. Så de stoppede automatisk med at nedgøre mig og snakke grimt om mig bag min ryg. Natasja begyndte desværre at få flere venner, den udvikling var jeg desværre ikke selv i. Og jeg rendte tit rundt og manglede hende. Jeg var meget jaloux på hendes venner, fordi de var så meget sammen med hende. Og hun var altså min bedste veninde. Det ville jeg altid understrege. Hendes nye venner kunne ikke engang lide mig den gang. De var i hvert fald rigtig gode til at, hentyde det. Hver gang jeg nærmede mig dem, rullede de med øjnene. Natasja gjorde ikke, hun ville egentlig gerne have, at jeg skulle blive venner med dem.

Jeg havde normalt bare ikke problemer med at blive veninder med piger. Jeg var jo stadig imødekommende, selvom jeg engang imellem sagtens kunne være lidt genert. Men lige de her tre piger som hun var meget sammen med, var ikke bare lige til at blive veninder med. De havde kendt hinanden siden de gik i vuggestue, det elskede de også at snakke om Dengang var jeg godt nok irriteret på dem. Jeg var blot en syv årig, som savnede sin aller bedste veninde.

Drengene dengang var ellers meget livlige i deres fantasi, de blev meget glade for rollespil. Sådan noget med skjolde, sværd, og massere af klattren i træer. Jeg var nok mere til dukker og lidt underlige lege sammen med Natasja. misforstå mig ikke.. Natasja er en af de piger jeg savner allermest. Og jeg kommer også til at savne hende mere. Hvis hun læser det her brev: skal hun vide, at jeg på ingen måde bebrejder hende.. Mere. Og jeg bebrejder heller ikke pigerne for ikke, at kunne lide mig. For selvom vi var små piger, betyder det ikke, at vi var mindre lede, i forhold til store piger. Pigerne blev dog også lidt mine veninder senere hen, men det var ikke særligt gode veninder.

Det blev omkring oktober måned, og jeg mistede min elskede oldemor. Jeg var ikke så gammel, men jeg havde da et forhold til hende. Jeg var ikke med til begravelsen, men jeg havde heller ikke rigtigt noget valg. Jeg havde nok inderst inde lyst, men i syntes at jeg ikke var gammel nok til at opleve noget så sørgeligt som en begravelse. Oldemor gav os altid slik når vi besøgte hende på plejehjemmet. Hun vidste virkelig hvordan man skulle vinde et barns hjerte. det formåede hun godt nok også. Min storebror var sammen med min far med til begravelsen. Han var fire år ældre end mig, og forstod nok væsenligt mere omkring hvad det gik ud på. Jeg sidder her og ønsker faktisk at jeg var med til begravelsen. Men sådan var det ikke, jeg var syv år, og ikke gammel nok til at tage en sådan beslutning.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...