Suicide Letter

Alle kapitler er ude lige nu!!!

"Når i læser det her, er jeg væk." Suicide letter handler om Victoria og hendes hårde forløb gennem årene. Fyldt med mobning, mord og en hel masse drama. Derfor strejker bogen sig over 16 år, hvor hvert kapitel vil blive skrevet som i et rigtigt selvmordsbrev.

Jeg har valgt at tage nogle rigtige hændelser fra mit eget liv med. Bogen er meget personlig og jeg håber i alle vil følge med.

64Likes
8Kommentarer
20551Visninger
AA

8. Kapitel 7 2005

Kapitel 7 2005

Vi var lige begyndt på et nyt år, og jeg skulle til at begynde i før-skole. Jeg kan huske at vi var til kobberbryllup hos min moster og onkel. Jeg ville bakke ud, jeg ville virkelig ikke starte et nyt sted, jeg var alligevel nervøs for at møde nye mennesker. Men vi tog derned og det gik egentlig rigtig fint. Det var ikke alle forældre som havde taget deres børn med, men mine forældre følte egentlig, at det ville være bedst, hvis jeg også fik et indtryk af hvordan det var. Og det takker jeg jer for.

De første to uger var meget pressede, jeg havde ingen venner og ingen at snakke med. Jeg var faktisk meget genert lige pludselig. Det var på ingen måde sjovt, men jeg voksede fra det og jeg mødte søde nye mennesker. Søde nye mennesker som senere hen ikke ville være søde mere. Men jeg mødte også personer som stadig ville være mine venner idag. min situation var så slem i starten, at pædagogerne hele tiden var ved mig. Det var selvfølgelig en sød tanke. Men det gjorde egentlig bare, at jeg knyttede mig mere til dem, end til børnene. Jeg kendte et par stykker, som også startede fra børnehaven af, men jeg havde ikke rigtigt snakket med dem. Jeg synes i dag, at man også var opdelt lidt i grupper allerede dengang. Piger var i hvert fald. Drenge havde jeg ikke rigtigt snakket med før dengang. Men piger havde altid været nogle tæver overfor hinanden, og det ville ingen pige, kunne løbe væk fra.

En måned senere, gik det hele rigtig godt. Jeg fik faktisk mange venner, og begyndte at danse med nogen af dem. Det var meget spøjst, for jeg havde ikke danset før. Vi var sikkert også elendige til det, siden vi bare var små børn. Men vi dannede ligesom et slags nyt fællesskab, hvor vi lavede noget, som vi syntes var sjovt. Det stoppede efter et par måneder, og jeg fik hurtigt nye venner. Man kunne vel godt sige, at jeg nærmest prøvede at være venner med dem alle sammen. Til gengæld mødte jeg søde pædagoger, som altid satte sig ved mig. De prøvede virkelig at få mig til at være social med de andre. Men jeg havde så svært ved det. Jeg havde ikke rigtigt nogen tiltro til nogen. Men til sidst fik jeg en ven. Nej faktisk flere, og det år gik egentlig bare rigtig godt. Der var ikke rigtigt nogle kampe mellem mine venner og jeg. Men okay vi var også kun seks år gamle.

Efter sommerferien skulle jeg jo starte i 0. klasse. Og til min store lettelse, skulle nogle af mine venner fra før-skole-gruppen også starte i min klasse, og det samme skulle flere bekendte ansigter fra min børnehave også. Bortset fra at det var et godt år, var der da små minusser. Jeg begyndte at tage en lille smule på. Ikke meget men lidt. Jeg var ikke overvægtig, eller jo jeg var nu nok en lille smule for kraftig. Det gjorde jo så også, at folk begyndte at snakke bag min ryg. Selvom vi ikke var særligt store, så sagde små børn også ting de ikke tænkte over før de sagde dem. Det var først i december måned det begyndte at bredde sig. Så derfor ville jeg ellers beskrive året som godt.

Fortsættes

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...