Suicide Letter

Alle kapitler er ude lige nu!!!

"Når i læser det her, er jeg væk." Suicide letter handler om Victoria og hendes hårde forløb gennem årene. Fyldt med mobning, mord og en hel masse drama. Derfor strejker bogen sig over 16 år, hvor hvert kapitel vil blive skrevet som i et rigtigt selvmordsbrev.

Jeg har valgt at tage nogle rigtige hændelser fra mit eget liv med. Bogen er meget personlig og jeg håber i alle vil følge med.

64Likes
8Kommentarer
19357Visninger
AA

4. Kapitel 3 2001

Kapitel 3 2001

Efter et måske lidt spændt år hos min altså søde dagplejemor. Var i ikke særligt trygge ved tanken om at jeg snart skulle starte i børnehaven. Jeg kan ikke huske dagen da jeg sagde farvel til min dagplejemor præcist. Men jeg kan huske at i har fortalt mig at jeg græd. Så jeg havde vel dannet et forhold til hende. Hun var jo en slags reservemor, og på en eller anden måde havde min lille hjerne nok kunne mærke stemningen. Altså at det måske ikke var på gensyn, men farvel. Dengang anede jeg jo ikke hvad det betød. Men små børn kan græde hele tiden, af små og store grunde. Og jeg var egentlig ikke et af de børn som græd meget. Men jeg græd vel når jeg følte mig utilpas, eller når jeg kunne mærke at der var noget galt. Det kunne jeg bare. Det kan jeg stadig. Jeg har nærmest altid kunne mærke når noget var galt.

 

Men året gik stærkt, og jeg begyndte at kunne forstå lidt mere. Ikke meget men lidt. Det var året hvor jeg skulle starte i vuggestue,

Jeg sagde aldrig noget, fordi jeg stadig havde problemer med mange ord. Men vuggestue var svært. Jeg havde absolut ingen venner, og sad meget tit alene, imens pædagogerne gik over til mig. De var vel mine eneste venner. Det er trist, men det er sandt. Jeg var vel på en måde anderledes. Jeg var da imødekommende, og sådan, men jeg havde alligevel problemer med at komme ind til de andre børn. Jeg anede virkelig ikke hvordan. Jeg husker det som var det igår, at jeg faldt ned fra det lille legehus vi havde stående indenfor. Jeg lå og græd i, i hvert fald lang tid nok til at de andre børn kunne ligge og grine af mig. Det var heller ikke for sjovt.

Men en dag, lykkedes det. Jeg fik mig en veninde. Og en god en af slagsen. Vi var vel lidt modsætninger, hun var meget genert og tilbageholdende. Hun havde briller og var så køn! Hun hed Julie. Og Julie og jeg havde et godt venskab. Vi var der altid for hinanden!

 

Julie og jeg legede tit sammen. Det ved jeg i kan huske, for i snakker stadig om hende nogle gange. Og det har jeg egentlig syntes har været hyggeligt. Det har været hyggeligt, at kunne kigge tilbage på hvor gode tider jeg havde med hende. For det er virkelig noget jeg savner. Jeg savner at være en lille pige, som ikke behøver at bekymre sig over at blive kastet ned i et bord eller blive kaldt grimme ord. Hvilket jeg kommer til senere. Så sæt jer godt til rette mor og far, for jeg vil fortælle jer alt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...