Suicide Letter

Alle kapitler er ude lige nu!!!

"Når i læser det her, er jeg væk." Suicide letter handler om Victoria og hendes hårde forløb gennem årene. Fyldt med mobning, mord og en hel masse drama. Derfor strejker bogen sig over 16 år, hvor hvert kapitel vil blive skrevet som i et rigtigt selvmordsbrev.

Jeg har valgt at tage nogle rigtige hændelser fra mit eget liv med. Bogen er meget personlig og jeg håber i alle vil følge med.

64Likes
8Kommentarer
20102Visninger
AA

3. Kapitel 2 2000

Kapitel 2 2000

Året blev 2000 og vi kom ind i et årtusindeskift. Jeg kan ikke huske særligt meget fra nytårsaften udover det i har fortalt mig. Men det blev hurtigt min første påske. Jeg kan huske hvordan jeg blev bange for far, far som havde klædt sig ud som påskeharen nemlig. Og jeg syntes vel på ingen måde at det var rart. Dejligt jeg kan få et lille grin lige nu. Det håber jeg også i får når i læser det her.

Det blev hurtigt sommer, og altså også min aller første fødselsdag. Hvor jeg både kunne gå, og lave mærkværdige lyde som ikke engang mindede om ord, men det blev jeg bildt ind at de gjorde. Jeg kan ikke huske hvor mange gange jeg har fået jer til at grine med alle de ord som jeg selv har fundet på. I har fortalt mig det en del gange. Jeg aner selvfølgelig ikke det præcise tal. Men jeg var en grinebider. Det kan ingen tage fra mig.

Efter sommerferien, blev det altså også tid for dig til at give slip på mig mor. Men kun for en kort stund. For du sendte mig afsted til dagpleje. Min dagplejemor var så utroligt sød. Jeg fik altid en eller anden form for særbehandling, da jeg ikke klingede med de andre børn. Det lyder mærkeligt, men i ved det. Jeg blev enten skubbet af de små drenge. Eller små, vi var samme størrelse. Og selvom det egentlig bare var et lille ryk, var det som et skub dengang. Dengang kunne vi jo stort set ikke forstå noget som helst, så jeg bebrejder ingen for det.

Det blev oktober måned. Og jeg husker intet. Men i har fortalt mig det så mange gange. Men min dagplejemor tabte mig altså. De andre børn ville have hendes opmærksomhed, samtidig med at jeg lå og græd. Jeg savnede tit min mor. Eller savnede, jeg kunne vel på en eller anden måde mærke, at jeg var væk fra mor. Men imens de hev fat i hende, med deres små bitte fingre, vuggede hun mig i sine arme. Men hun mistede vel kontrollen i et øjeblik. Det var jo ikke med vilje. Men de andre små børn var vilde på det tidspunkt. Og hun var altså en kvinde som stod alene med 5 børn. Jeg bebrejder slet overhovedet ikke hende. Og det gjorde du heller ikke mor. Hvilket jeg virkelig er glad for, for vi snakker stadig med hende idag. Og det vil betyde alt, hvis i kan hilse hende mange gange, for den fantastiske behandling hun gav mig. Og bare takke hende fordi hun er sådan et fantastisk menneske. Hun har ingen indflydelser på de valg jeg tager.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...