Suicide Letter

Alle kapitler er ude lige nu!!!

"Når i læser det her, er jeg væk." Suicide letter handler om Victoria og hendes hårde forløb gennem årene. Fyldt med mobning, mord og en hel masse drama. Derfor strejker bogen sig over 16 år, hvor hvert kapitel vil blive skrevet som i et rigtigt selvmordsbrev.

Jeg har valgt at tage nogle rigtige hændelser fra mit eget liv med. Bogen er meget personlig og jeg håber i alle vil følge med.

64Likes
8Kommentarer
20143Visninger
AA

14. Kapitel 12 2010

Kapitel 12 2010

Han brød mine grænser, han var ikke særlig sød, og jeg forstod ikke hvorfor jeg blev venner med ham. Det var hvad jeg fortalte mine forældre i første omgang. De undrede sig altid over hvad, der var så specielt ved lige ham. Nu jeg tænker over det, kan jeg ikke selv se det. Men P var bare speciel, han var vel det man ville kalde populær og sej, selvom han egentlig var et fjols.

I starten da han i slutningen af fjerde klasse startede i lige min klasse, kunne vi egentlig ikke lide hinanden. Han var flabet, men havde selvfølgelig en baggrundshistorie, som kunne beskrive hans personlighed en lille smule. Men han fik egentlig en af de andre af mine drenge-venner til at være med til, at gøre grin med mig. Dengang havde min hjerne opbygget et temperament som var en "lille" smule svært at styre. Jeg kunne hurtigt finde på at blive sur. Men efter et par måneder begyndte jeg pludselig at snakke med P, og glemte alle andre. Jeg fik ligesom en lille gruppe med to andre fra min klasse også. Jeg vil ikke nævne navne, så i får bare deres forbogstaver. P, K, J og jeg, havde ligesom vores egen lille gruppe. Og Natasja og jeg snakkede slet ikke sammen mere. Hun var vel officielt bare med i Nadias "gruppe, og jeg havde ikke rigtigt noget problem med det mere.

Vores lille gruppe, var vel det man ville kalde den "populære" men det synes jeg overhovedet ikke nu. Vores venskab havde vel gjort mig blind, og jeg var faktisk med til at mobbe Natasja. Ja, min tidligere bedste veninde. Dengang syntes jeg det var sjovt, at være en del af. Men jeg var et monster. Vi mobbede hende med det tøj hun gik i, og kaldte hende mærkelig. Der er nok ikke rigtig meget jeg fortryder mere end det her. Jeg troede virkelig jeg var en del af en gruppe igen. Men hvad jeg ikke vidste af var, at jeg pludselig var blevet det fjerde hjul.. Det lyder nok usandsynlig at man kan være det fjerde jul. Men P, K og J begyndte at holde mig udenfor. De havde i hvert fald lagt en masse planer uden mig. Og jeg begyndte at føle mig alene igen. Jeg havde nok virket rigtig irriterende da jeg tit prøvede at følge dem eller bare være sammen med dem. P og jeg startede med at være bedste venner. Men da K også var en pige og ligesom bare splittede os ad, endte det. I en periode.

Jeg havde i hvert fald meget dårlig samvittighed overfor Natasja.. Det har jeg stadigvæk idag. For efter den episode, begyndte hun fuldstændig at ændre sin tøjstil, hun stoppede ned at gå i gul og lyserød på samme tid, og begyndte at blive mere grå og sort. Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne ændre på lige det, for hun skulle da bare gå i det hun følte sig tilpas i, men det gjorde hun ikke mere.

Det blev femte klasse og vi fik en ny elev i klassen, han og P blev også lidt gode venner. Men jeg havde altid en ting med at jeg ikke kunne lide nye elever, så jeg tog ikke særligt pænt imod ham. Jeg kunne ikke så godt lide nye elever, da jeg fik en ubehagelig følelse i kroppen, jeg anede jo ikke om jeg kunne stole på dem. Men P, J og K fortsatte deres gruppe. Og jeg begyndte at være sammen med en ny.. Igen. Denne gang var det bare en pige, og hun var altså meget rolig og ligetil. Hun var meget genert, hvilket jeg ikke rigtigt var. Og sammen var vi bare os. Jeg snakkede ikke mere med J og K, men nu bare med P. Vi havde et underligt forhold til hinanden, da jeg hele tiden havde brug for hans bekræftelse, han havde mig lige i sin hule hånd. Jeg var vel hans lille hund dengang. Natasja og jeg snakkede slet ikke mere, og det fortyder jeg virkelig også. Jeg var virkelig ikke særlig sød imod hende, eller hendes veninder. Jeg kunne slet ikke lide dem dengang.

Det blev december måned, og alle grupper var splittet ad. Undtagen Natasjas selvfølgelig, det var stadig den samme. Men jeg havde egentlig et fint forhold til P, bortset fra han stadigvæk godt kunne være respektløs og ikke behandle mig særligt pæn. Jeg fandt mig i det, og gjorde ikke noget ved det overhovedet. Selvom jeg snakkede med mor og far om det. De syntes han sagtens kunne være en sød dreng bortset fra, at han godt kunne sige nogle dumme eller lede ting.

Anna har jeg ikke nævnt i lang tid. Men hende snakkede jeg ikke rigtigt med siden anden klasse, og det var fint nok. For den gang var hun heller ikke en særlig sød person. Hun havde Ashley og en anden pige som hed Lis. (Jeg kan vel godt skrive nu, at jeg kun nævner navne på de personer jeg stadigvæk kan lide, og forbogstaver på dem jeg ikke kan. Det betyder ikke at dem jeg stadigvæk kan lide, bryder sig om.)

Anna var en dominerende sæk dengang og havde pigerne hvor hun gerne ville have dem. Hvilket hun altid har haft. Hun har ligesom altid fået det hun gerne ville have, og jeg har aldrig helt forstået hvorfor folk har fundet sig i det. Men jeg har jo også selv fundet mig i meget, så måske er der ikke et svar på alting?

P begyndte at være meget sammen med min nye "bedste veninde" og en anden pige. Så hende mistede jeg hurtigt. I tænker sikkert at jeg skifter mange ud, det gjorde jeg nok også. Men det var svært at finde en jeg virkelig bare kunne stole 100 procent på. Eller også var det mine venner som blev trætte af mig. Jeg mistede i alt fald en del, gennem årene. Men selvom P blev gode venner med mine gode venner, var jeg stadig venner med ham. Det virkede for mig som om han direkte prøvede at stjæle mine venner. Men han var også som en diktator, folk adlød ham. Plus han fik altid sin vilje. Han var også et af de mange eksempler, hvor han ikke manglede noget. Men i modsætning til andre, kunne han godt lide at prale med det. Men, han havde vel sine grunde.

Selvom P og jeg var gode venner, var han meget god til at få mit temperament til at slå klik. Han kunne bare sige nogle ting, som kunne gøre, at jeg bare kunne flippe ud. Som jeg sagde, dengang var mit temperament meget stort, men jeg havde også en far som havde det samme temperament. Så det kunne måske også skyldes derfor.

P var også god til at få de andre fra min klasse til at være med på at gøre mig til grin. Men alligevel blev jeg sammen med ham. Der må have været et eller andet særligt over ham siden, jeg ikke havde tabt ham ligesom de andre. Men samtidig kunne han også være sød og forstående. Det var som om han bare var en stor blandet personlighed. Man vidste aldrig helt hvor man havde ham, hvor han samtidig kunne spille den gode, den onde, og den som aldrig valgt side. P var noget helt for sig selv. Fortsættes

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...