Suicide Letter

Alle kapitler er ude lige nu!!!

"Når i læser det her, er jeg væk." Suicide letter handler om Victoria og hendes hårde forløb gennem årene. Fyldt med mobning, mord og en hel masse drama. Derfor strejker bogen sig over 16 år, hvor hvert kapitel vil blive skrevet som i et rigtigt selvmordsbrev.

Jeg har valgt at tage nogle rigtige hændelser fra mit eget liv med. Bogen er meget personlig og jeg håber i alle vil følge med.

64Likes
8Kommentarer
19334Visninger
AA

13. Kapitel 11 2009

Kapitel 11 2009

2009 var året før det værste begyndte. Det sidste år jeg havde, hvor jeg ikke fik bange anelser, eller blev bagtalt, behandlet.. Ja, jeg gider ikke engang, for i skal nok finde ud af det hele! I 2009 snakkede jeg rent faktisk med drengene fra min klasse. Ja man kunne vel godt sige, at jeg var begyndt at blive venner med dem. Jeg var da også tit sammen med nogen af dem efter skole. Det var ligesom om, det hele havde taget en drejning. Det var ikke engang fordi jeg var maskulin, men jeg hang egentlig bare ud med dem. Jeg var til gengæld ikke så meget sammen med pigerne mere. Nu havde jeg heller ikke vildt mange veninder. Men Natasja, havde fået en ny bedste veninde. Hun hed Nadia, og Nadia kunne ikke lide mig. Hun var en af dem Natasja var så meget sammen med, hvor jeg følte mig meget udenfor. Allerede dengang, havde jeg et falskt forhold til de piger som var falske overfor mig. Det var ikke særligt kompliceret. Men jeg kunne tydeligt se når folk prøvede at stjæle mine veninder fra mig. Nadia var vel bare begyndelsen.

Det blev sommerferie og jeg var rigtig glad. Det var alle børn vel typisk normalt, når de fik af vide at de var færdige med skolen, og klar til at have en lang og fed sommer. Jeg kan huske at min far var til et eller andet komsammen, og jeg var så alene med mor og min bror, og selvfølgelig min lille hund. Men aftenen tog en uventet drejning, da min hund pludselig løb over vejen og blev kørt ned. Det var en af de værste somre i hele mit liv.

Det startede egentlig bare med, at min nabo kom og vi plejede egentlig ikke at lukke døren, fordi min hund ikke plejede at løbe nogle steder. Men han fik øje på en anden hund, på den anden side at vejen. Og løb hurtigt over vejen, men hvad han ikke så, var den bil der kom kørende med ret meget fart imod ham. Jeg lukkede øjnene og skreg. Det næste jeg så, var min mor som bar på min lille hund i armene. Jeg var grædefærdig, jeg anede ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg kiggede ned på ham, og bad til min morfar om, at han ville overleve. Og jeg tror han var med os den dag, for min hund klarede den. Men det var vel bare den første af de i hverfald to-tre gange han var uheldig. Hele den sommer skulle min hund sidde i bur. Men min mor ville ikke lade ham gøre det, for hun kunne ligesom fornemme at det gjorde ham deprimeret. Min stakkels Anton har altid været tapper, og stærk! Han er.. Var den stærkeste jeg kender. Det stikker helt inde i mig bare jeg tænker på ham. Han har aldrig BARE været en hund for mig, men min aller bedste ven. Jeg har da i hvert fald altid kunne regne med ham, i modsat til andre. Men det kommer jeg til senere.

Det blev december måned, og jeg anede ikke hvilket helvede jeg ville gå ind til næste år. Men det finder i ud af på næste side.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...