Revna

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2017
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Færdig
Revna er en ung bonde. Hun bor ved sin bror Bjørn, hans kone og tre drenge, efter hendes mand døde i kamp.
Hun er ikke som de andre unge piger på egnen. Hun er stædig, nysgerrig og impulsiv. Hun kan både lave mad og svinge en økse så hovedet bliver skilt fra kroppen. Hun lader sig ikke undertrykke eller lader mænd bestemme over hende.
Hendes første ægteskab var ikke lykkeligt. Så hun er fast besluttet på at få et liv med en hun elsker og en der elsker hende, eller så slet ikke.
Da hun møder Alf, en træl, bliver hendes hjerte, fornuft og tro udfordret. Hun står i et dilemma, skal hun følge hendes tro og fornuft? eller hendes hjerte?
~ Revna er med i "skriv dig gennem historien- konkurrencen" og forgår i vikingetiden omkring år 980 ~

3Likes
0Kommentarer
270Visninger

7. 7

Epilog

Hun løber ham i møde. Det lysebrune hår flagrer efter hende. Hun knuger om den lille buket blomster, som gjaldt det hendes liv. Da hun når ham, løfter han hende op, knuger hende ind til sig. Han kysser hendes lyserøde kind, og går over til mig. Han smiler, kysser mig let på munden, kigger derefter ned i mine arme. Bjørks klare blå øjne kigger op på sin far. Han rækker en lille spinkel hånd op fra det skind han er svøbt i. En kraftig ru hånd lukker sig om hans.

”Birla, havde du ikke noget til far?” Hun nikker og rækker den lille buket blomster frem så han kan se dem.
”De er fine. Har du plukket dem?” Hun nikker igen, mens et stort, stolt, smil breder sig på hendes læber. Han kysser hende på panden og tager buketten. Den ser helt malplaceret ud i hans store hånd.  Han tager en blomst ud af buketten og sætter den bag sit eget øre. Hun griner, mens han placerer en bag hendes. Han sætter hende varsomt ned. Hun løber hen til sine små træfigurer, en gave fra ham.

”Jeg har savnet dig, Regner”. Jeg stiller mig på tæer og kysser ham blidt.
”Jeg har en gave med til dig”. Han hiver noget frem fra sin læder pung i bæltet ”Luk øjnene.”

En snor bliver lagt om min hals. Jeg åbner langsomt øjnene og kigger ned af mig selv. Det er Mjølner, Thors hammer, guldbelagt. Jeg smiler, kigger op på ham, ind i de blå øjne, som begge vores børn også har. Han smiler tilbage, ligger en hånd på min kind og kysser mig.

”Jeg elsker dig Revna.”
”Jeg elsker også dig Regner” jeg lader min fingre flette sige ind i hans lysebrune hår ”gå nu over til hende. Hun har savnet sin far.” Han smiler, kysser mig på panden og går så over til sin datter.

Bjørn kommer rundt om huset med favnen fuld af brænde. Han smiler bredt da han ser, at Regner er kommet hjem. Han havde været her, når Regner var ude på togt, taget forbi os hver dag for at se om der var noget vi manglede. Han lagde brændet væk og gik hen ved siden af mig. Vi stod i stilhed og betragtede Regner og Birla, begge med et bredt smil på læben, løbe rundt efter hinanden i en hektisk fangeleg. Hendes glædes skrig og den højlydte latter fra dem begge fylder luften. Der findes ingen smukkere lyd.

”Jeg har aldrig fået det sagt, men du tog det rigtige valg Revna.”
”Det ved jeg.” Han ligger en arm om mig, kysser mig på kinden og kigger ud over bopladsen. Jeg hviler hovedet mod min brors skulder mens jeg prøver at indfange dette øjeblik for altid. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...