Revna

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2017
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Færdig
Revna er en ung bonde. Hun bor ved sin bror Bjørn, hans kone og tre drenge, efter hendes mand døde i kamp.
Hun er ikke som de andre unge piger på egnen. Hun er stædig, nysgerrig og impulsiv. Hun kan både lave mad og svinge en økse så hovedet bliver skilt fra kroppen. Hun lader sig ikke undertrykke eller lader mænd bestemme over hende.
Hendes første ægteskab var ikke lykkeligt. Så hun er fast besluttet på at få et liv med en hun elsker og en der elsker hende, eller så slet ikke.
Da hun møder Alf, en træl, bliver hendes hjerte, fornuft og tro udfordret. Hun står i et dilemma, skal hun følge hendes tro og fornuft? eller hendes hjerte?
~ Revna er med i "skriv dig gennem historien- konkurrencen" og forgår i vikingetiden omkring år 980 ~

3Likes
0Kommentarer
270Visninger

5. 5

Alt var godt og smukt. Jeg følte mig fri. Jeg følte mig som mig selv. Jeg var glad og lykkelig. Ingen tvivl om det. Det var en smuk drøm, der var blevet til virkelighed. Det hele var så fantastisk til den sensommer nat hvor mareridtene begyndte.

Den muskuløse mand med hår samme farve som ild, tilsølet i fjenders blod fra top til tå, uden en skramme selv. Han dukkede altid op, hver gang jeg lukkede øjnene. Han dukkede altid op. Altid den samme slutning, lige når han skulle til at gennembore mig med sit sværd.
Sveden løb altid ned ad mig, mens jeg vækkede mig selv og de andre med mine skrig. Bjørn lå med armene om mig, som han altid gjorde da vi var små. Strøg mig over håret eller kinden, kyssede mig på panden, tørrede mine tårer væk og hviskede i mit øre, at jeg ikke skulle være bange, for han ville altid være her til at beskytte mig.

Det var et varsel om død og ødelæggelse, om noget farligt, der lurede lige rundt om hjørnet. En advarsel fra guderne.

Men de søvnforstyrrede nætter var ikke det eneste, der gik mig på og prikkede til min bekymring. Et par dage efter at mareridtene var begyndt, havde Bjørn hevet mig til siden for at snakke. Han havde fortalt mig, at han havde fået et ønske om min hånd. Regner, Bjørns barndomsven, og en af Trelleborgs bedste krigere. Han havde set mig den selv samme dag som jeg havde mødt Alf, og han havde tænkte på mig lige siden.

Jeg havde prompte svaret, at det kunne der ikke være tale om. Jeg skulle ikke giftes med en kriger og en person jeg ikke kendte i forvejen. Ved Odins øje om jeg skulle giftes med ham. Jeg havde jo også Alf, selv om det ikke var en detalje jeg delte med Bjørn.
Bjørn var blevet vred over min stædighed, men havde vendt sig rundt og sagt at han ikke ville melde noget tilbage til Regner før jeg havde fået tænkt ordentlig over det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...