Revna

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2017
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Færdig
Revna er en ung bonde. Hun bor ved sin bror Bjørn, hans kone og tre drenge, efter hendes mand døde i kamp.
Hun er ikke som de andre unge piger på egnen. Hun er stædig, nysgerrig og impulsiv. Hun kan både lave mad og svinge en økse så hovedet bliver skilt fra kroppen. Hun lader sig ikke undertrykke eller lader mænd bestemme over hende.
Hendes første ægteskab var ikke lykkeligt. Så hun er fast besluttet på at få et liv med en hun elsker og en der elsker hende, eller så slet ikke.
Da hun møder Alf, en træl, bliver hendes hjerte, fornuft og tro udfordret. Hun står i et dilemma, skal hun følge hendes tro og fornuft? eller hendes hjerte?
~ Revna er med i "skriv dig gennem historien- konkurrencen" og forgår i vikingetiden omkring år 980 ~

3Likes
0Kommentarer
273Visninger

3. 3

Den næste uge forløb som normalt: fodre dyrene, hjælpe til i marken, lave mad, vævning og passe Bjørn og Gros drenge. Dog var der en ting, der var anderledes. Den mørkhårede træl. Jeg blev ved med at se ham for mig, og høre hans rolige stemme. Jeg lå søvnløs om natten, brændte maden på og glemte det ene og det andet. Han var bare ikke til at slå ud af hovedet. For at bruge hans egne ord: han var anderledes end de andre. Mystisk, smuk og irriterende tiltrækkende.
Jeg havde diskuteret det frem og tilbage mange gange med mig selv, prøvet at komme med en løsning, der ville få tankerne til at stoppe. De gjorde mig sindssyg. Jeg kunne ikke lade ham påvirke mit arbejde, eller min fremtid. Det blev nødt til at stoppe. Jeg var kun kommet frem til en ting, der bare kunne minde om en løsning. En ide Bjørn på ingen måde ville være glad for.
Jeg var taget afsted en morgen, inden de andre var stået op. Jeg havde sadlet Muska og redet afsted mod Trelleborg. Og det var så her jeg var nu, i et hektisk forsøg på at finde Alf blandt et utal af andre Trælle.

Jeg havde ledt i en evighed og havde endelig givet op. Jeg var på vej hen mod den stald hvor Muska stod, da et på stærke arme trak mig ind af en åben dør, ind i hvad lignede et forrådskammer. En ru hånd lå over min læber, så det skrig der undslap min mund ikke kunne høres. Personen slap sit tag i mig, jeg drejede rundt samtidig med jeg hev min økse ud af bæltet, parat til at forsvare mig selv.

”Rolig” han tog hænderne over hovedet i overgivelse.
”Alf?” lettelsen skyllede ind over mig.
”Ja, hvem ellers” . Han kunne ikke helt holde et grin tilbage over min overraskede stemme.
”Jeg ved ikke hvad du har gjort ved mig, men du bliver nødt til at få det til at forsvinde med det samme”. Min vrede var ikke til at skjule.
”Hvad jeg har gjort ved dig. Jeg har ikke gjort noget ved dig” . Forvirringen var klar at spore i hans stemme.
”Jo. Jeg kan ikke få dig ud herfra”. Jeg pegede på siden af mit hoved.
”Det er da ikke nogens skyld.”
”Men jeg har brug for det stopper. Jeg kan ikke sove. Jeg ødelægger hvert eneste måltid jeg prøver at lave, jeg … jeg…” jeg faldt sammen på jorden, med en hånd om Mjølner. ”Oh Odin, hjælp mig til at forstå.”

Jeg mærkede Alfs arme om mig. Jeg lod mit hoved hvile mod hans skulder mens han strøg mig langsomt over mit blonde, flettede hår.

”Du behøve ikke Odin til at forstå, Revna.” Han talte med dæmpet stemme. ”Det er ikke nogens skyld, og du kan ikke bare få det til at stoppe. Jeg forstår godt, at det skræmmer dig. Det skræmmer også mig. Jeg er en træl og du … du er en smuk, og stærk bonde. Jeg er voksede op med at hade jer, og du er voksede op med at se ned på os, behandle os som dyr. Du må lytte til dig selv, mærk efter. Guderne vil hjælpe dig på vej.”

Vi var stille i en rum tid, mens jeg lod Alfs ord sive ind. Jeg lå stadig med hovedet på hans skulder da jeg endelig brød tavsheden:

”Jeg ville ønske du ikke var en træl, men du har ret. Guderne vil hjælpe mig på vej. Jeg kan ikke flygte fra gudernes vilje.”
”Jeg håber virkelig, at du vil prøve at se mig som en lige og ikke en træl. At du vil prøve på det venskab jeg håber vil komme. Jeg håber du kan se mig for mig”
”Jeg er villig til at prøve hvis du er?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...