Revna

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2017
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Færdig
Revna er en ung bonde. Hun bor ved sin bror Bjørn, hans kone og tre drenge, efter hendes mand døde i kamp. Hun er ikke som de andre unge piger på egnen. Hun er stædig, nysgerrig og impulsiv. Hun kan både lave mad og svinge en økse så hovedet bliver skilt fra kroppen. Hun lader sig ikke undertrykke eller lader mænd bestemme over hende. Hendes første ægteskab var ikke lykkeligt. Så hun er fast besluttet på at få et liv med en hun elsker og en der elsker hende, eller så slet ikke. Da hun møder Alf, en træl, bliver hendes hjerte, fornuft og tro udfordret. Hun står i et dilemma, skal hun følge hendes tro og fornuft? eller hendes hjerte? ~ Revna er med i "skriv dig gennem historien- konkurrencen" og forgår i vikingetiden omkring år 980 ~

3Likes
0Kommentarer
226Visninger

1. 1

Skrig, råb og lyden af våben mod skjold fylder luften. Lugten af blod er overvældende. Mand mod mand. En slagmark. Øksen skær hen over mit lår. Blodet bryder frem og blander sig få sekunder efter med blodet fra øksens ejer. Hovedet ligger ned mod den mudrede jord.
Jeg møder hans øjne, idet jeg kigger op. Så fulde af had. Kun hans øjne står helt klare. Resten er sløret og tilsølet i blod. Det løber fra panden, ned over ansigtet, videre ned over den bare muskuløse krop og ender til sidst i den mudrede jord sammen med flere lig end det er muligt, at tælle. Han svinger sværdet. Man kan tydeligt se, at han er en dygtig kriger. Sværdet er nærmest en forlængelse af hans arm. Slaget rammer hårdt på min tinding og slår mig til jorden. Det ringer for mine ører idet den muskuløse mand, med hår - samme farve som ild, står hævet over mig. Min økse ligger uden for armslængde. Skjoldet gik tabt tidligere i kampen.  Sværdet svæver over mit bryst. Afskyen ses tydeligt i hans vejrbidte ansigt. Sværdet synker ned mod mit bryst.

”REVNA … VÅGN OP … REVNA”

Et par stærke hænder ruskede i mig og hev mig tilbage til virkeligheden. Jeg græd. Det var ellers ikke tit det skete. Sveden løb ned over min pande og ikke fordi det var synderligt varmt. Ildstedet havde kun få gløder tilbage. Jeg hev lammeskindet tættere op til min hage, mens jeg lod mig hvile i Bjørns muskuløse, tatoverede arm. Der var ingen tvivl om, at det var ham. Den eneste anden mand i huset er vores træl. Han stryger mig beroligende henover kinden, som da jeg var lille. Jeg lader mig selv være den lille pige igen. Den lille pige, der søger trøst og beskyttelse hos sin storebror. Bare ligge her i hans arme, mærke hans arrede finger stryge over min kind.

”Du havde mareridt igen Revna.” Han hvisker nu. Nok i et håb om at Gro og børnene vil falde i søvn igen.
”Det var ikke et mareridt, Bjørn. Det var et varsel. Guderne er vrede.”
”Et varsel?” Jeg nikker. ”men om hvad?”
”Jeg er ikke sikker.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...