TULIPS BLOOMING

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2017
  • Opdateret: 17 maj 2017
  • Status: Igang
Mia lever et kedeligt og ligegyldigt liv. Hun har en overbeskyttende mor der hele tiden har et øje på hende. Hun kommer altid 10 minutter for tidligt på arbejde og har aldrig gjort noget forkert. Dette ændres dog en dag, da hun på arbejdet bliver inviteret til hendes første fest i en alder af 19 år. Den fest og disse drenge vil ikke kun ændre sommeren, men også hele hendes levevis.

For hvad er der ved livet, hvis man ikke lever det?

2Likes
0Kommentarer
692Visninger
AA

4. Knækket samvittighed

Køreturen hjem var ikke kun slem for én af os. Lugten af Liams opkast var rimelig gennemborende sådan en lummer sommernat, i en minibus.

 

Liam havde fået en pose som Lucas havde fundet til ham, så han ikke brækkede sig ud i hele bilen. Niall kørte, han havde forholdt sig ædru hele natten og morede sig tydeligvis over Liams situation. “Åha, det er fandeme sjovt når det endelig sker det her” grinede han mens han holdt fast om rettet. De andre grinede, ja alle bortset fra Liam selvfølgelig, han var travlt optaget af sit opkast. Jeg sad foran, ved siden af Niall. “Der er fordi det er ham der er faren i vores gruppe - du ved daddy Liam, ham der altid passer på os andre” han blinkede til mig og jeg nikkede forstående.

 

De virkede så søde allesammen og det var så let for mig at være sammen med dem, hvilket undrede mig når jeg kun var vant til at være omgivet af min mor og Lucas alene. Mor. Jeg kunne mærke skyldfølelsen komme tilbage og kunne mærke jeg måtte skifte fokus. 

 

“Hvem er du så i gruppen?”  jeg tog en slurk af den mockai jeg havde fået “smuglet” ind i bilen. Han grinede let “jeg er nok ædedolken” og de andre svingede et klart “HØRT!” ud i luften. Jeg grinede og tænkte tilbage på da vi havde fået natmad til festen. 

 

Dejlige, sultne dreng.

 

“Hvem er i så?” jeg drejede mig om så jeg kunne se Lucas der sad og passede Liam, Louis og Harry. “Jeg er nok ham den sjove, nok også lidt for useriøse hvis du spørger Liam” han prikkede til Liam der sad imellem ham og Lucas. Liam nikkede kort med hovedet før en ny omgang kom op. Jeg smilede og så derefter ned mod Harry der sad på den bagerste række alene.

 

Hvorfor var det lige jeg ikke sad deromme???

 

Han smilede og lod en hånd køre igennem hans brune hår, men nåede ikke at sige noget før Louis afbrød ham “han er charmøren”. Louis lavede dernæst en parodi af hans måde at lade sine fingre køre igennem sit hår “Jeg har bare sådan noget lækkert, langt hår fordi jeg kan bære det og så har jeg bare en vildt maskulin stemme i forhold til Louis” parodierede Louis videre med en dybere stemme og alle undtagen Liam grinede. “Du er bare jaloux” vrængede Harry af ham mens han grinte. “Højst sandsynligt, men det er jo ikke godt at vide med sikkerhed vel?” blinkede han tilbage til Harry før Liams næste omgang bræk kom op.

 

***

 

Vi kom ind i huset og Lucas, Niall, Harry og Louis fik styr på Liam. Jeg stod og kiggede lidt i opgangen. Den var flot. 

 

Det var nok det flotteste sommerhus jeg nogensinde havde lagt øjne på. Sådan helt seriøst. Og drengene var jo også alle sammen ualmindeligt flotte på hver deres måde. Louis havde den der Beverly Hills 90210 stil, han minder egentligt utrolig meget om Dylan McKay på en foruroligende men dejlig måde. Niall = svigermors drøm, drengen var jo alt for sød og dejlig. Liam var den stereotype flotte mand: muskuløs, skægstuppe, velholdt hår og en rimelig safe stil. Harry derimod lignede den der kunstner fyr enhver pige ville falde for og så ville han male dem ‘like one of your french girls'. Mærkede i lige min titanic reference?

 

Jeg blev hevet ud af mine tanker da en dyb og hæs stemme lød i opgangen “Sover i her?” Harry kom hen mod mig. “Hvis vi må, vil vi da gerne, tror jeg” han grinede af mit svar. “Altså jeg har jo ikke hørt Lucas hvad han vil?” han smilede uforstående. “Er i en pakkeløsning?” smilede han og jeg kom i tanke om at han endnu ikke vidste at jeg lige nu løj for min mor. Jeg smilede nervøst og Harry kom tættere på. “Du må i hvert fald meget gerne sove her” han bed sig selv i læben og tog fat i mine arme, med hans store, varme hænder.

 

Mit hjerte hoppede et slag over, og jeg blev ualmindelig varm. Jeg havde det som om jeg blev kildet på indersiden, men det kan man jo ikke?

 

Lucas kom ind i gangen. “Hey, kan vi måske sove her? Niall er faldet i søvn inde ved siden af Liams brækorgie” Lucas grinede og jeg kunne forestille mig hvor sjovt det så ud. “Selvfølgelig kan i det” smilede Harry til ham og så tilbage i mine øjne. “Så er det afgjort” han smilede et skævt smil til mig og lod så mine arme komme fri fra hans greb. 

 

***

 

Lucas havde set Harry og jeg i gangen og valgte selv at gå ind i Nialls soveværelse og sove. Så jeg skulle sove med Harry.

 

Og spørg mig lige om jeg både er glad og nervøs. Jeg mener glad fordi han er mega sød og flot, nervøs fordi jeg ikke så meget som har kysset en dreng, tilmed jeg stadig skylder ham en forklaring på hvorfor jeg er så træt af at tage alle de rigtige beslutninger. 

 

Harry havde kastet en t-shirt til mig som jeg havde trukket i ude på badeværelset. Jeg havde som tideligere på aftenen brug for at se mig selv i øjnene, og minde mig om Lucas’ ord.

 

Hvad er der med livet hvis man ikke lever det.

 

Jeg havde taget mit hår op i en rodet knold, da jeg gik ud af badeværelsesdøren, gennem gangen og ind på Harrys værelse. Han stod kun iført bukser og tjekkede hans mobil. Han så ualmindeligt godt ud. 

 

Like wow. Som i virkelig wow wow wow. Bare synet af hans brystkasse gav mit hjerte grund til at hamre derud af endnu engang. Gad vide om han vidste hvad han gjorde ved mig?

 

Han kiggede op. “Hey” jeg smilede forsigtigt til ham og et “hvad så” undslap mine læber. “Ikke så meget, bare snapchat” han lagde sin mobil på sengebordet. Jeg lagde mig i sengen og trak dynen godt op under hagen og kiggede på ham. Han smilede skævt til mig før han begyndte at tage sin bukser af.

 

Og jeg sværger, hvis jeg havde tendens til at blive rød i hovedet, så havde jeg lignet en tomat.

 

Han lagde sig ned ved siden af mig og vendte sig om på siden, han lod sit hovede støtte af hans arm. “Nå, lad mig så få en forklaring, Mia” han lagde trykket på Mia og lod sine grønne øjne hvile på mig. “Vil du have det hele?” han nikkede. “Okay, altså. Min mor er meget overbeskyttende. Hmm, altså hun kører mig til og fra arbejde selvom vi kun bor 1 km væk fra mit arbejde. Og det kan måske lyde mærkeligt at brokke sig over at blive kørt, men jeg har ikke rigtig nogen frihed. Jeg har meget svært ved at lave aftaler med folk på grund af hende. Hun er hele tiden inde over og tjekke. Hun har sågar fundet min kode til lectio så hun kan se hvornår jeg har timer og har fritimer” jeg holdt lidt inde og så over på ham. Han smilede svagt til mig. “Men det har ikke altid været sådan” jeg rynkede mine øjenbryn og rystede på hovedet. “Før Benjamin døde. Min storebror. Var alt meget bedre. Han døde af en overdosis”. Jeg blinkede med øjnene. 

 

Vi snakkede aldrig om Benjamin, så det var meget mærkeligt for mig pludselig at gøre det, og så til en jeg ikke havde kendt i mere end en halv dag.

 

“Han begyndte at feste og til festerne fik han nogle dårlige bekendtskaber, og de dårlige vaner de havde, de fulgte ligesom med. Mor prøvede selvfølgelig alt, han kom på beboer hjem for misbrugere og det hele, for at komme af med hans addiction, men så fik han bare nye og værre venner derinde…” jeg så nervøst over på ham og jeg kunne se at hans grønne øjne var blevet seriøse. “En nat fik han for meget”. Jeg skulle lige synke den, før jeg kunne komme videre. “Og nu er min mor så bange for at det skal ske for mig, at hun desperat prøver at holde styr på alle minutter i mit liv. Jeg går i skole, på arbejde, slut. Det er derfor jeg aldrig har været til fest før. Jeg løj for hende i nat” 

 

Og så kom det hele væltende, bragende. Jeg begyndte at græde, den dårlige samvittighed vendte tilbage.

 

Harry rykkede over mod mig og lod sin hånd ae min kind. Han tyssede stille på mig. “Undskyld, min samvittighed er bare så åndssvag - jeg får det dårligt selv over hvide løgne” han tyssede fortsat på min hulken. “Det behøver jo nødvendigvis ikke være en dårlig ting” jeg så over på ham med mine våde øjne. “Hvordan” fik jeg ved et hulk fremstammet. “Tja, så kan jeg jo altid få ud af dig hvad du giver mig i fødselsdags- og julegaver i fremtiden” han blikkede og et lille smil undslap mine læber. “Nå, må jeg høre mere?”

 

Jeg forstod ham virkelig ikke. Jeg forstod ikke at han magtede det her. Høre om hvordan mit liv gik i stykker da min bror døde. Han var mærkelig, men han var nu meget sød.

 

“Jonathan døde og så blev hun lidt mærkelig, jeg mener, hun er ikke den hun var. Hun er begyndt at smuldre” hans hånd tørrede en tåre væk fra min kind. “Før var vi glade og lavede en masse. Far gik på jagt og var skydeinstruktør hver torsdag. Mor gik faktisk til roning og nogen gange var hun også nede i skydeklubben. Jonathan gik til guitar undervisning, spillede fodbold og var bare vildt dygtig til alt. Han var faktisk lidt irriterende” et lille smil kom frem til mine læber ved tanken om hvor mange gange han havde tæsket mig i vores mange konkurrencer og spil. “Hvad lavede du?” lød det stille fra hans lyserøde læber. “Jeg gik nede i skytteklubben med min far og var hjælpetræner dernede. Jeg var hele tiden sammen med Lucas og mine daværende veninder. Sophie, Ella og Amanda. Men da ting begyndte at gå galt forlod de mig stille en efter en, og alle bortset fra Lucas var væk kort efter Jonathans død. Mor begyndte jo at smuldre. Hun blev kontrollerende overfor min far og jeg, derfor skred min far. Så nu er jeg den eneste hun har, og det er nok derfor jeg har så dårlig samvittighed lige nu”. Jeg så op i loftet. “Måske hun burde blive samlet igen” lød hans dybe stemme og jeg vendte mig mod ham. “Måske” jeg tog en dyb indånding. “Du skal ikke have dårlig samvittighed”. Harry gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig op mens han smilede. Han lagde hans arm ned ved min side af sengen og tog min pude ovenpå. “Læg dig” smilede han og jeg lagde mig ned igen. 

 

Det var dejligt varmt og trygt at lægge der. Halvt inde på hans bryst. Han duftede godt. 

 

“Tak” sagde han efter lidt stilhed, hvor jeg bare havde lagt og nydt at ligge hos ham. “For hvad” jeg vendte mig om så jeg kunne få øjenkontakt med ham “Tak fordi du lukkede mig ind” han smilede og lod sin hånd komme op til mit baghovede. Han smilede og skubbede stille mit hovede hen mod hans.

 

IKKE PANIK. Men jeg er ret sikker på at jeg får mit første kys nu.

 

Hans bløde læber ramte blidt mine, mens jeg lå henover hans bryst. Min krop kunne eksplodere i millioner stykker. Sådan føltes det. Som om hans berøring ville blive mit endeligt en dag. Han flyttede sin hånd så jeg kunne rykke mit hovede lidt tilbage. Jeg så ham i øjnene, de smilede.

 

Og ja, det kan øjne godt.

 

Jeg lod mit hovede komme tættere på hans igen, og jeg kunne se hvordan hans mundviger nåede at trække lidt op før hans læber mødte mine. Stille skilte han mine læber med hans tunge. Det var dejligt og hvis jeg før var ved at eksplodere i million stykker var jo nu igang med at eksplodere i milliarder.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...