TULIPS BLOOMING

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2017
  • Opdateret: 17 maj 2017
  • Status: Igang
Mia lever et kedeligt og ligegyldigt liv. Hun har en overbeskyttende mor der hele tiden har et øje på hende. Hun kommer altid 10 minutter for tidligt på arbejde og har aldrig gjort noget forkert. Dette ændres dog en dag, da hun på arbejdet bliver inviteret til hendes første fest i en alder af 19 år. Den fest og disse drenge vil ikke kun ændre sommeren, men også hele hendes levevis.

For hvad er der ved livet, hvis man ikke lever det?

2Likes
0Kommentarer
602Visninger
AA

1. Friture og happy vibes

“Nå vi kunne sgu heller ikke forstå hvor du blev af, Mia” grinede Martin kækt og blinkede til mig mens han grinte resten af sætningen ud. “Du er sgu kun kommet 5 minutter for tideligt idag”. Hans fuldskæg virkede ligeså lunefuldt som hans dybe grin. Jeg vrængede af ham. “Lucas var sgu lige ved at tro du var syg og at du ikke ville komme” han sendte et lille blik og en kysmund i min retning.  

 

Jeg ved ikke hvad der sker for folk. Så snart man bliver gode venner med en dreng tror folk straks men går og råsnaver i baglokalet. Selvom alle ved at jeg aldrig ville gøre det. Jeg er jo englebarnet Mirian. HVILKET DU FOR GUD SKYLD IKKE MÅ FORTÆLLE NOGEN JEG HEDDER. Vi starter lige på ny. Mit navn er Mia, jeg er en total vildbasse med krudt i røven og min bedsteven og jeg snaver total meget i baglokalet. #NOT. Jeg er nok den mest sindsoprivende pige på 19 år. Min mor kører mig til og fra arbejde. Jeg har ikke én eneste veninde, jeg har kun Lucas. Lucas som folk tror jeg snaver på, hvilket er helt ok, for så kan de jo ikke regne ud at han er total homoseksuel og bange for at verden finder ud af det. Du må ikke lige sige til nogen, at jeg lige har sagt det. Jeg forstår ikke, at de ikke kan se det. Han udstråler jo løse håndled og en sans for pigede ting som alle andre drenge på 19 år, ikke aner en kæft om. 

 

Jeg gik ind til baglokalet og Lucas smilede til mig. “Nå, har du smidt dit ur væk siden du først kommer nu?” Eller punkterede din mors bil, og hun måtte bære dig resten af vejen?” han grinede så hans perfekte, hvide tandsæt viste sig. “Argh shut up, won’t you?” jeg rakte tunge af ham. “Miss independent” grinede han og skubbede til mig, med hans ikke-eksisterende hofter. “Her” smilede han og stoppede med at fylde ketchup i bægerne og rakte mig min kasket. “Klar til at sælge fritter?” han smilede til mig. “Jeg har aldrig været mere klar på noget i hele mit liv grinede jeg tilbage. 

 

Lugten af friture hang i ens næse så snart man gik indenfor i Martins burgerbar. Biksen var faktisk flot. Hvide borde og en særlig feminin sans for indretning og stil. Det kunne Martin takke hans kæreste Alice for. Hun elskede at gå og sætte blomster frem. Det så egentligt skide professionelt ud. Store panorama vinduer, lækkert flisegulv; ja selv køleskabet med drikkevarer havde Martin fået snedkeret en ramme til. Og lystavlerne med menuerne på, så ikke nær så sørgelige ud, som de normalt gør i en amatør grillbar. Vi var amatører, men vores bar udstrålede snilde og professionelle idéer. Jeg gik ud gennem vores, også, hvide køkken, der blandt andet indeholdte 2 stålvaske, et sammenhængende stålbord der gik hen langs køkken væggen og frituren da var lige ved siden af. Det sammenhængende stålbord var kun afbrudt af en industriopvaskemaskine. Ane stod allerede og vaskede op. Hun havde et glas i hånden som var godt i gang med at blive tørret, mens opvaskeren kørte på fuld knald. “Hej Ane”  smilede jeg. 

 

Ane er den slags pige som alle holder af. Først hader man hende fordi hun er så pæn og populær men så lærer man hende at kende og så forstår man straks hvorfor hun er så populær.

 

Irriterende kvindemenneske.

 

“Heeeej Mia” smilede hun sødt og nikkede med hovedet mod mig så hendes lyse hestehale lavede et lille svirp. “Jeg skal nok komme ud og hjælpe dig når jeg har gjort toiletterne rene” hun nikkede, mens hun tørrede endnu et glas. 

 

Jeg gik ud på toileterne og åbnede ind til personale kosteskabet, og fik mine obligatoriske handsker på og gik igang.

 

Det skal lige pointeres at jeg ikke vil beskrive hvordan duften, odøren, lugten om man vil, er på en burgerbar/grillbars toilet. Det har i slet ikke brug for at vide. Det er ikke kønt. Tro mig. 

 

Det gik hurtigt og problemfrit. Jeg skyndte mit at få stillet tingene tilbage i det lille turkisblå kosteskab. Så fik jeg vasket hænder og gik igang. Men jeg nåede ærlig talt ikke at få vasket særlig meget op. Telefonen ringede på livet løs og jeg var jo “telefon-tageren”. Den ene bestilling efter den anden røg gennem telefonen og over disken, og som sædvanlig med sådan en aften, smilede Martin mere og mere, desto længere vi nåede hen på aftenen. Da klokken var ramt de 20 stykker var jeg sikker på at hans ansigt ville sprække midt over. Hans smil gik fra øre til øre og det røde skæg strittede på en nærmest lykkelig måde. Hans grønne øjne lyste og hans bare pande skindede mere end Blackmanns under en fuldmåne. 

 

Ikke at jeg ved hvordan det ser ud, men forestil dig det.

 

Lige da jeg troede at bestillingerne ville begynde at høre op og faktisk var ved at gøre klar til at smøre søndagskyllingerne godt og kærligt ind, kom en ny bestilling ind. 

 

Hver lørdag jeg er her, smører jeg kyllinger ind i marinade, da vi hver søndag har tilbud på ovnkylling til 60,-. Kom forbi og få dig én. Kun 60,- og så lover jeg dig fritter oveni. 

 

Men jeg nåede ikke rigtig ud til de dejlige kyllinger, eller det gjorde jeg, men jeg fik ikke lov til at blive der, da Lucas sagde at han synes jeg skulle komme ud og tage den næste bestilling. 

 

Hvilket enten betød at det var tyskere; Lucas kan knap sige wurst - og han kan da slet ikke sige det uden at bryde ud i grin, eller også var det nogle lækre fyre. Nogle han synes jeg skulle se, så vi kunne snakke om dem bagefter. 

 

Jeg kom ud fra køkkenets friture lugt og forsøgte egentligt bare at kigge godt og grundigt på flisegulvet og gøre mig selv parat til enten at tale tysk, eller forebygge min rødmen i tilfælde af det det blev det sidstnævnte. Jeg så op da jeg endelig nåede disken og mødte hele fire sæt øjne. Den ene fyr var lyshåret, havde ualmindeligt snorlige tænder, pænere end Lucas’ og det havde jeg aldrig set før. Den anden havde brunt, højt hår, rare brune øjne og skægstubbe. Den tredje havde smalle øjne, drenget, brunt hår og et kækt smil. Den sidste han var…

 

MOTHER FUCKING LÆKKER

 

… ret høj, havde en løs skjorte på og en halskæde med et kors i, dertil var han langhåret. Han havde snorlige øjenbryn der gav ham et mere seriøs udtryk end de andre. 

 

“Velkommen til Martins Burgerbar, hvad kan jeg hjælpe jer med?” De smilede til mig. “Jeg skal helt sikkert have en halv grillkylling” smilede ham den lyshårede. “Hvad skal du have til pomfritterne?” han smilede “ketchup og remulade”. Jeg spejdede henover de andre drenge stålfast på at huske deres ansigter OG deres bestilling. Jeg indprintede hver detalje jeg kunne. “Jeg vil gerne havde den der Martin’s special” smilede ham med det høje, brune hår og de venlige øjne. “Mand nok til at spise burger med slagter bøf” smilede jeg, og skrev ned på min seddel. De grinede. “Jeg er ikke mand nok til det, men jeg vil meget gerne have pizza nummer 110” smilede ham med de smalle øjne og det drengede hår. “Det får du bare” smilede jeg til ham og skrev videre. “Og den sidste herre?” Jeg smilede til ham med det lange hår og håbede at han ville lægge mærke til mig.

 

Selvom den tanke jo ligesom er dødsdømt på forhånd når man har leverpostejshår gemt under en burgerbars kasket og en makeup der hænger på grund af den åndssvage friture. 

 

Han kiggede op. Hans øjne var grønlige og både seriøse og imødekommende på én og samme tid. “Hvis jeg kunne få burgeren med dobbelt ost, ville det være dejligt” han smilede tilbage, stillede menu kortet fra sig og tog hans hånd op til håret, og lod hans lange fingre køre igennem det lange, let krøllede hår. 

 

Jeg smilede til ham. “Selvfølgelig kan du det”. Jeg skrev det sidste ned. “Drikkevarerne tager i ovre i køleskabet der” jeg kiggede op og pegede over på køleskabet der stod nede i enden af lokalet. “Tak” smilede de i kor og jeg rev sedlen med ordrerne af blokken og hang den op over ved Martin og lavede en ekstra seddel til pizzamanden. Lorenzo hed han. Jeg havde egentligt aldrig rigtig snakket med ham som jeg gjorde med de andre. Men vi skulle også tale engelsk til ham, han var ikke så god til dansk endnu. Han smilede til mig så hans brunlige hud blev lagt i venlige folder. Hans brune øjne var som altid rare og varme. Jeg smilede til ham. Så gik jeg ud til Ane og spurgte om hun ikke kunne begynde at smøre kyllingerne godt ind hvis jeg lavede marinanden til hende. Hun indvilligede.

 

Man kan jo ikke hade en der vil stå og smøre døde kyllinger ind for en. Thank God for Ane.

 

Jeg gik hen til Martin og begyndte at hjælpe ham med alt det drengene havde bestilt. Jeg prøvede at høre hvad de snakkede om. Så vidt jeg kunne høre, skulle de til fest. 

 

Jeg har faktisk aldrig rigtig været til fest, ikke andet end sodavands fest i hvert fald. Jatak jeg ved det godt, jeg er 19 år og så har jeg ikke været til en rigtig fest. Det, takket være min overbeskyttende mor og min uendeligt dårlige samvittighed, der simpelthen gør, at jeg ikke kan lyve overfor min mor.  For fuck mig nemlig jo.

 

Jeg tog stille og roligt bestillingerne da de endelig var færdige og gik hen til drengenes bord med dem. “Æææhm” ham med de smalle øjne så op på mig. “Ja?” smilede jeg.

 

JEG HAR FUCKET BIG TIME UP. Jeg har garanteret skrevet alt pisset forkert ned fordi de absolut skal være så skide distraherende. Fuck dem. 

 

“Hvad hedder du?” Smilede han. 

 

NEJ GLEMT DET, ELSKER DEM.

 

“Mia” jeg sendte et skævt smil til ham. “Vil du med til fest, Mia?” smilede ham med krøllerne, lænede sig tibage på sin stol og så med sine grønlige øjne op på mig. Hans lige øjenbryn lagde sig i spørgefulde folder.

 

“Ja, selvfølgelig, men jeg har altså først fri klokken 21” smilede jeg undskyldende.

 

Jeg indrømmer det. Da han så på mig glemte jeg min overbekymrede, for ikke at nævne overbeskyttende mor. Jeg glemte også at jeg havde en sindssygt nervepirrende samvittighed der fandeme næsten ikke engang ville lade mig stikke hvide løgne. Good luck Mia. Oveni at du aldrig har drukket mere end én genstand på én aften. FUCK.

 

“Det er helt ok, den er jo alligevel 25 minutter over 20.00 nu” smilede ham med det høje hår. “Ja, Louis han spiser sgu alligevel så skide langsomt at vi nok først er færdige om halvanden time” grinede ham den lyshårede. “Ja, eller også er det bare dig der æder alt for hurtigt” vrængede ham med de smalle øjne tilbage. Jeg smilede. “Nå, jeg må tilbage i køkkenet, giv endelig lyd til en af os, hvis i mangler noget hernede” smilede jeg og gik hen mod disken meget bevidst om min gang. Den skulle se så yndefuld og lækker ud som muligt. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke prøvede at få min hestehale, der var ført igennem kasket hullet, til at svaje. Da jeg var kommet ud forbi Ane og længere ud i baglokalet hvor Lucas stod i det store køleskab og gjorde rent, skyndte jeg mig hen til ham og min øjne var ved at poppe ud af mit kranium af henrykkelse.

 

Jeg er sikker på at jeg har lignet de der klamme nøgleringe man kunne få engang. Dem der hvor man trykkede dem på maven og så poppede øjnene ud af øjenhulerne. Han smilede i hvert fald og viftede med armene og udbrud “ja, ikke?!” og jeg nikkede.

 

Dette vil Lucas aldrig have gjort hvis der var andre i nærheden, så havde han bare underspillet sig selv total og sagt noget alla “var de gode nok for dig, Mia?”. 

 

Lucas lagde kluden ned i vandet og rodede den rundt. Så så han op igen. “Der er et eller andet du mangler at fortælle mig, har jeg ret?” han så undrende på mig mens hans øjne lyste af nysgerrighed. “De har inviteret mig til fest?!” jeg så sikkert ud som om jeg havde set et spøgelse, han udbrud i hvert fald “Det er da kun godt Mivs?!”. Jeg lagde mit hovede bagover og så op i køleskabets loft. “Men hvad med min mor og min samvittighed, du ved af alle personer, at jeg ikke kan” sagde jeg opgivende. Han droppede kluden og tog hans våde hænder og ruskede mig. “Derfor er det så vigtigt, at du gør det, Mia” han sukkede. “Undskyld Mia, men fuck din mor. Nu skal du ud, du skal leve dit liv. Det kan godt være din bror blev tabt til nattelivet, men det må hun give slip på. Hun får ikke ham tilbage af at holde dig hjemme. Vi ved os begge, at du ikke er som ham. Du er af en anden støbning. Mia, hvad er der med livet, hvis man ikke lever det?”.

 

Hvis enhver anden sagde fuck din mor til mig havde jeg klappet dem sådan en på skrinet. Men han havde jo ret. Hun fik ikke Benjamin tilbage af at holde på mig. Jeg fik ikke det ud af livet jeg ville have ud af livet og én ting er vel at hun er ulykkelig, men det behøver jeg jo ikke at være. Hvad er der ved livet hvis man ikke lever det? Han er så skide vis. 

 

Jeg lod mine ruskede arme samle sig om ham. “Ring til din mor og sig at du sover hjemme hos mig, så er alt fint”.

 

Benjamin er flyttet hjemmefra og han bor skide hyggeligt i en lille etværelseslejlighed. Så han har ikke nogen at stå til regnskab for og endnu bedre, han har ikke nogle forældre min mor kan ringe til, som hun gjorde det før Benjamin flyttede hjemmefra. 

 

“Tak, du er en skat” smilede jeg og han blinkede til mig.

 

Min samvittighed var ikke bare med et magisk pust blevet udholdelig. Men han gjorde det nemmere for mig. 

 

Jeg spurgte Martin om det var ok at jeg lavede et opkald. Selvfølgelig fik jeg lov, men hvis Ane havde spurgt, var jeg sikker på at hans lunefulde smil havde givet et nej tilbage. Det var kun fordi det var mig, hende der altid, bortset fra i dag, kommer 10 minutter for tideligt på den. Altid smiler, selv når hun renser lokummer, og vigtigst af alt; aldrig står og glaner i mobilen på arbejdet. 

 

Min mor var hurtig til at tage telefonen. “Heeeeeej mus” lød min mors evigt blide stemme gennem mobilen. “Hej mor, jeg vil bare lige spørge om det ikke er ok, at jeg sover hjemme ved Lucas, vi vil gerne holde filmaften. Jeg har jo tandbørste hjemme hos ham, du ved” lød min stemme gennem telefonen. Der blev stille et kort øjeblik i den anden ende af telefonen og et lille suk undslap hendes læber. “Jo, jo, selvfølgelig, hvornår skal du hjem imorgen?”. Jeg tænkte lidt. “Er det fint ved 12 tiden, vi kommer jo nok lidt sent i seng” lød det undskyldende gennem røret. “Det er fint Mia, hyg jer og hils endelig Lucas”. 

 

Hun gav mig kun lov fordi det var Lucas. Lucas var bare enhver mors drøm, hans fremtidige svigermor ville vinde lotteriet. 

 

“Taaaak mor, skal jeg nok”. Man kunne høre et lille smil undslippe hendes læber før hun lagde på.

 

Lige pludselig slog det mig. “Jamen tøj og makeup?” jeg slog igen mit blik op mod køleskabsloftet. “Jeg har da makeup”, hviskede Lucas. “Det kan du bare låne og jeg lånte jo din sorte kjole dengang til drama”. Jeg havde glemt det gode ved at min bedsteven var gay. Han havde makeup så det battede og endnu vigtigere, den samme hudfarve.

 

Tiden gik faktisk relativt hurtigt og klokken slog pludselig ni. Jeg skyndte mig at smile et farvel til Lorenzo, Ane og Martin. Da jeg kom ud kiggede drengene op. De tog deres jakker og rejste sig. “Skal du hente noget tøj?” spurgte ham der vidst nok hed Louis (at dømme ud fra bordsituationen for lidt siden). Jeg smilede undskyldende. “Er det måske sådan vi kan tage forbi min ven Lucas, det er ham den anden ekspedient, jeg har min kjole og min makeup hjemme hos ham. Vi har øvet på en drama prøve” løj jeg.

 

Jeg har aldrig haft drama. Næ nej. Men det havde Lucas jo, så ja. Og denne her løgn blev jeg nød til at lave. Fuck min samvittighed her, Lukas skulle selv fortælle at det var hans makeup, den dag han blev klar til det.  

 

“Det er overhovedet ikke et problem” smilede den lyshårede. “Vil han ikke med til festen?” spurgte ham med det høje hår. Lucas kom gående ude fra køkkenet og havde ikke hørt et ord. Jeg vente mig om mod ham. “Vil du med til festen?” han kiggede forvirret på mig og derefter hen på de fire andre. “Ja, sgu da”. “Vi kører så snart jeg har betalt smilede ham den lyshårede, og gik hen mod Martin.” 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...