Troublemaker | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2017
  • Opdateret: 23 apr. 2017
  • Status: Igang
Jeg havde kun stået i problemer for dig, men alligevel elskede du mig, som ingen havde elsket mig før - også selvom jeg havde vist mig selv som den største nar, der kunne gå på to ben. Nu er jeg selv, og har kun minderne, som dræber mig indefra. | Deltager i konkurrencen "Harry Styles one shot"

4Likes
2Kommentarer
464Visninger
AA

2. One Shot

O N E  S H O T

i am the troublemaker

Minderne var det eneste, som sad fast i min nethinde. Jeg havde indrømmet overfor mange mennesker, specielt hende, at jeg var kun et stort problem menneske, som kunne eksistere på denne jord, og alligevel formode hun, at forblive positiv og stå ved min side hele tiden.

Jeg kunne aldrig sætte en finger på, hvorfor hun overhovedet forbliv sammen med mig, når hun kunne være sammen med andre mennesker, som kunne gøre hende lykkeligere og ikke fylde hende med ar og ikke mindst sorg.

Ofte havde jeg fortalt hende, at hun burde gå fra mig, da jeg ikke var spor sund for hende, vores forhold var det rene helvede der var fyldt med revner og mangel på tillid. Og alligevel fik hun altid forsikret mig, at jeg var hendes første kærlighed, som hun aldrig kunne drømme om at give slip på bare på grund af mine fejl.

Hvordan kunne hun overhovedet elske et monster som jeg var?

Og jeg kunne huske de dårlige minder knap så meget, de gav mig en ubehagelig kuldegysning, som kørte i hele min krop. Den følelse var ikke så rar at have, men jeg vidste ikke helt, hvad jeg kunne gøre ved det. jeg droppede hende, hun var sønderknust – den episode gav mig stadig mareridt om natten og en endnu større dårlig smag i munden over det faktum, at jeg var hendes første kærlighed, første knald, første kys, første til alt.

Der kunne hun også rigtig se mit indre monster, som sprang ud af skabet og fik derefter ødelagt hendes liv.

Helt pladask forelsket, stirrede jeg på en yndig gudinde, som sad ved min side og havde sit blik rettet mod mig. Hendes smil blev større og hendes smilehuller kom til syne – hun var så gudesmuk, at jeg var heldig over, at have hende i mit liv.

Også selvom, jeg var en meget fucked up person, som var fuld af problemer, og jeg ønskede heller ikke, at hun skulle blandes ind i mit andet liv.

Jeg levede et dobbeltliv, hvor min anden halvdel skulle forblive skjul. Jeg var bange for at miste hende, og hun havde endda påpeget over, at jeg var hendes første kærlighed. Det varmede mig utrolig meget.

Vi havde allerede været sammen i snart et år, og det skulle fejres med et glas champagne eller hele flasken og derefter en tur i sengen – med mindre rødhætte var ankommet, og havde planer om at skulle ødelægge min intime aften med min elskede kæreste.

”Allerede et år,” smilede hun. Hendes blik var fuld af kærlighed, at det gjorde mig helt blød indeni. ”Ja, det er utroligt, at du stadigvæk kan holde mig ud,” jokede jeg med et grin.

”Du er slet ikke værst, du minder om en sød baby,” lo hun muntert. Hendes latter fik mit smil til at vokse, hvorefter jeg overfaldt hendes ene kind med kys. Jeg elskede hende så meget. ”Så må du være den perfekte mor til mig,” gav jeg igen, med et drilsk smil.

”Er det nu der, hvor vi leger ’mor, far og børn’?” Hendes blik var drillesygt, og hendes smil var stort og samtidigt også drilsk. Vi forstod hinanden, som ingen af kunne forstå. Vi var hinandens soulmates – og den titel elskede jeg også, ligeså højt som at vi var et kærestepar.

”Måske, hvem ved?”

Vi var henne ved parken, hvor vi mødtes for første gang, og jeg havde ikke fortrudt ét eneste sekund, at jeg droppede en familiemiddag, fordi på grund af det, så mødte jeg hende – mit livs kærlighed.

Den dag i dag, var jeg ofte henne ved psykologen for at få hjælp. Hun anbefalede denne her psykolog, og jeg havde haft denne her psykolog i et par år nu – og hver gang skulle jeg kontakte hende for at fortælle hende, hvordan det hele var gået. Jeg var ikke okay med det her, men jeg ville gøre alt for at bibeholde kontakten.

”Hvordan går det så med dig, Mr. Styles?” Hendes skinger stemme fik mig til at synke en klump ned. I sidste uge prøvede jeg at begå selvmord, da mit liv var så langt nede, at ingen kunne redde mig ud af det her, og der dukkede hun også op for at fortælle mig, at jeg ikke kunne ødelægge hende endnu mere. Hvordan kunne jeg ødelægge en, når mit liv allerede var ødelagt? Jeg var problemet, jeg gav alle problemer.

”Bedre end i sidste uge,” svarede jeg hende. At snakke om mig selv var ikke noget, jeg brød mig særlig godt om – men jeg gjorde det for hendes skyld. ”Hvad med dig?”

”Dette møde handler ikke om mig,” pointerede hun kort, idet hun kort rettede sine briller. Et dybt suk forlod mine læber. Jeg kom aldrig dybere ind på hende, samtalen skulle kun handle om mig, og den del kunne jeg ikke lide. ”Svar nu bare på min fucking spørgsmål!” Vrissede jeg irriteret, og lagde mine arme over kors.

Hendes blik så overrasket ud, hvorefter hun kort bed sig i underlæben. ”Det går udmærket, Mr. Styles,” svarede hun forsigtigt. Et triumferede smil fandt vejen til mine læber, da jeg blev godt tilfreds med, at hun fulgte min lille ”ordrer”.

Havde jeg nogensinde nævnt, at hvis psykologen ikke rendte rundt med briller, og måske så lidt vovet ud, så havde hun været perfekt som en privat partner i mit intime liv. Men alle afviste mig, når de var ædru, men så snart alkoholen kom ind over bords, så var alle friske på at knalde mig – med eller uden tøj på.

Inden klokken blev tre, så var mødet færdig og jeg var mere end tilfreds. Jeg fik det, jeg rakte ud efter og det kunne bare ikke gå bedre. Nu kunne jeg forlade en forpustet dame, og fejre det derhjemme med en øl i køleskabet.

Jeg måtte også ringe til hende, for at fortælle, hvordan det hele var gået – sådan plejede det altid at forløbe, men bare at lytte til hendes stemme, fik mig altid til at smile, men smilet forsvandt også altid, når minderne kom tilbage og virkelig joggede i min dårlige sjæl, der allerede var støvet til.

Nervøsiteten strømmede i min krop, mens jeg stirrede på min mobil, som jeg selvfølgelig havde i hånden. Hendes navn stod der, men jeg turde ikke helt at kontakte hende, fordi jeg vidste, at jeg måtte fortælle hende, at jeg lige havde haft sex med min egen psykolog under en manipulation – noget, som jeg var ret så god til at benytte.

Jeg kunne bare fornemme, at hun ville sige: ”hvor er jeg dog skuffet over dig, Harry,” – den del gjorde mig ikke glad. Jeg var heller ikke stolt af min handling, men jeg var desperat efter den.

Til min store forskrækkelse, så ringede hun allerede til mig, så jeg var hurtig som en ninja til at tage den. ”Det var du hurtig om,” mumlede jeg lavt, mens jeg var på vej hjem.

”Hvordan gik mødet, Harry?” Man kunne høre på hendes stemme, at hun håbede på noget godt. Men jeg turde ikke at fortælle hende, hvad det bedste ved mødet var – fordi den del ville hun ikke godtage. ”Vel som den plejer, energidrænende,” fortalte jeg hende kort.

”Der sker intet nyt i det, jeg overvejer at stoppe, fordi der kommer ingen forandringer til møderne,” sukkede jeg. ”Så jeg kontakter dem nok i morgen og fortæller dem, at jeg dropper det hele,” lød det bestemt fra mig.

”Du må ikke stoppe, Harry,” hviskede hun lavt. ”Du ved godt, at jeg elsker dig, men det her er mit liv, ikke et liv, du kan styre,” vrissede jeg lidt irriteret. Det var ikke hende, som skulle igennem de forfærdelige møder – det var mig.

”Så stop med at bestemme over mig,” afsluttede jeg, hvorefter jeg lagde på.

Mit liv var helt kaotisk, uhelbredeligt, og et værre mess. Jeg kunne ikke reddes, jeg skulle bare være alene og dø alene.

Ingen fortjente mig – og jeg fortjente ingen.

Jeg var Harry Edward Styles, og jeg var problemet i alt kaosset.

Minutterne føltes som timer, inden jeg var hjemme igen. Postkassen havde en rød pil oppe i vejret, hvilket ville sige, at jeg havde fået post – det var ikke så tit, at jeg ville få post, udover fra diverse reklamer, jeg modtog hver uge.

Håndskriften så meget bekendt ud. ”Harry Edward Styles”. Omme på bagsiden gjorde mest ondt. Jeg havde faktisk slet ikke troet, at denne her dag ville komme. Hun var kommet videre, og skulle allerede noget med en anden en. Den del gjorde sgu ondt, dybt inde i hjertet.

Hurtigt var jeg smuttet indenfor, for at rive brevet i stykker, så jeg kunne komme dybere ind på teksten. Jeg læste teksten om og om igen, og jeg kunne mærke, at jeg kunne skrige af smerte over det.

”Kære Harry Edward Styles,

Du er hermed inviteret til et velsignet bryllup hos Everlyn Rose Jones og Archie Jughead Wilson.

Brylluppet bliver holdt henne ved kirken den 13. marts klokken 10:00 – vi håber, at vi kommer til at se dig og dit gode humør!

Vi ønsker os intet andet end at se dig til vores bryllup.

Kærlige hilsner,

Everlyn & Archie.”

Nu var mit liv officielt ødelagt, mit livs kærlighed var forsvundet endnu mere væk fra mit liv. Og nu kunne jeg kalde mig selv for en enspænder, hvor hun var kommet videre i livet med en anden mand.

Så var spørgsmålet bare: skulle jeg tage med til brylluppet, og hvad ville der overhovedet ske, når jeg ville se hende igen? Jeg havde ikke set hende i flere år, jeg havde kun snakket med hende via mobilen eller computeren – hun turde aldrig at komme tilbage til mig.

Mit liv var en stor fiasko uden kærligheden i mit liv, som forsvandt til en anden mand.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...