Jeg tog fejl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2017
  • Opdateret: 7 apr. 2017
  • Status: Færdig
Jaqeline Hansons far døde da hun var lille. Nu arbejder hun som psykolog
I en session med en ny klient, bliver hun forelsket.

1Likes
0Kommentarer
102Visninger
AA

3. Jeg dummer mig

Han fortalte om sin familie, der havde forladt ham som spæd, at han var blevet fyret fire gange indenfor det sidste år. og om sin plan om, at tage første tog der kom, og se hvor han ender.  “Tiden er gået” sagde jeg, selvom jeg hadede at skulle afbryde ham. Han fortalte mig, at det føltes godt, at få tingene ud. Det gav en følelse af lethed.

Sådan fortsatte det i et par uger. Vi blev en slags venner. Alt gik strålende. lige indtil.  “Er du single? For hvis du er, kender jeg en fyr” Spørgsmålet fangede mig fuldstændigt på det forkerte ben. “Nej. Jeg har en kæreste.” Det røg bare ud af mig. Om jeg var single. Sådan noget spørger man da ikke sin psykiater om. Jeg havde ikke haft en kæreste siden gymnasiet. Så hvorfor svarede jeg, at jeg har en kæreste? Jeg kan ikke benægte, jeg var vild med ham, men… Nej, det kan man altså bare ikke med en patient. “Undskyld Jesper, men det går bare ikke. Jeg må ikke date patienter. Du er en sød fyr, det er ikke det. Og ja, jeg har da følelser for dig... “ Jesper spærrede øjnene op. -”Jacqueline” sagde han nervøst og, en smule forskrækket.  “Jeg snakkede om min bedste ven, Frederik, ikke mig. J-J-Jeg bliver nød til at gå.” Han tog sin jakke og gik i et meget højt tempo.

I de følgende uger, var stemningen meget akavet. Han  undgik mit blik og jeg kom med spørgsmål som, fået en ny kæreste? og ny frisure?. Efter tre aftaler kunne jeg ikke mere. En tirsdag den 18. december, klokken 15:32, afleverede jeg mit afskedsbrev.

Jeg tog bussen til Frederiksberg. Jeg måtte finde ham og sige alle de ting, jeg aldrig fik sagt. Jeg bankede på hans dør. Han åbnede. “Hej Jaqeline… hvad laver du her?” Han nervøst på mig. “Jeg har sagt op”. Det gjorde ham glad at høre, selvom han prøve at skjule det. “Hvorfor… det er vel ikke på grund af mig?” Jeg svarede ham ikke. Der gik kun to minutter, men det føltes som år. Vi stod der bare i stilhed. Så kom der en impuls ind over mig. Jeg kyssede ham, som jeg aldrig har kysset nogen før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...