Blind Kærlighed

Ryan forlod havnebyen for at lede efter Rose, men til ingen nytte. 5 år senere vender han skibet mod sit hjemsted for at finde hende blind og forlovet. Men Ryan kan ikke opgive sin kærlighed til hende, selv ikke hvis det kan koste ham livet. Ryan Portland er hertug af Gevalto, men også pirat på de åbne vande. Rose De Salvatino er en ung kvinde, hvis skønhed overgår gudindernes. Vil de lykkes for dem at være sammen?

Med i konkurrencen om Skønheden og udyret.
Valg mulighed 1: Skriv en movella inspireret af citatet: ”Bittersweet and strange, finding you can change, learning you were wrong”, fra den klassiske Beauty and the Beast-sang.

2Likes
0Kommentarer
232Visninger
AA

6. Tilbage til hende

 Natten var faldet på og lyset på skibet var slukket for ikke at tiltrække opmærksomhed. Ryan gik på dækket med Cian i hælene.

``Ryan, det er ikke klogt.´´ Cian løb efter ham og sukkede flere gange over, hvor dumme mennesker kunne blive når de var forelsket.

``Ryan, hør nu på mig!´´ Ryan lod ikke Cian stoppe ham og han forsatte med den lille båd som hæng ud over siden på skibet.

``Jeg er nød til at snakke med hende.´´ Ryan kiggede mod det sted hvor byen lå, men alt man kunne se var mørke. Men det stoppede ham ikke, han ville se hende. Ryan sænkede langsomt båden ned mod vandet, og da den var tæt på overfladen hoppede han ned i båden og lod rebende slippe. Bølgerne overdøvende bådens fald og skibet var stadig domineret af mørke som landskabet. Cian så ned på ham og sukkede.

``Jeg kommer til at fortryde dette.´´ Katten hoppede ned i båden og selvfølgelig landende den på sine fire poter. Cian satte sig foran i båden og sukkede. Han kunne jo ikke bare lade denne ven i stikken. Ryan begyndte at ro og snart var de nået væk fra skibet og en smule tættere på land. Ryan satte tempoet op og båden gled gennem vandet med lethed, hele tiden tænkte han på Rose.

 

Et enkelt lys var tændt i værelset, det eneste som den gjorder var at kaste skyggen af hende mod væggen. Rose sad på sengen og hørte efter lydene, nattens lyde beroligende hende. Hendes krop føltes tung og hun lagde sig langsomt ned på sengen. Udenfor villaen kunne hun høre skridtene fra soldaterne som holdte vagt. Månen var bag skyerne og det hele var dækket af et mørke. Rose faldt langsomt hen i søvnen og hun hørte ikke døren blive åbnet.

 

Ryan gik gennem byen, lyset var slukket og alt var som dødt. Lugten som fyldte luften var røget og kraftig, det var fyldt med flammernes minder. Cian gik forsigtigt efter ham og spang elegant over de væltede ting som lå på gaden.

``Ryan, det her ender ikke godt.´´ Ryan kiggede ned på Cian.

``For dig eller for mig?´´ Cian sukkede opgivende.

``For dig, jeg er jo bare en kat, der er ikke nogen som mistænker mig som pirat.´´ Ryan grinte let. Cian var en pirat kat og kunne endda snakke, hvis han gad.

``Lad os nu se, måske går det godt.´´ Cian rystede på hovedet og spidsende sine øre.

``Der kommer nogen.´´ Ryan og Cian skjulte sig og en enlig soldat gik gennem gaden forbi dem. De åndende begge to lettet op og gik videre mod villaen. Men de vidste ikke, hvad der ventede dem.

``Vi var hvis heldige.´´ Ryan kiggede ned på Cian, som så irriteret ud.  De listede sig roligt og forsigtigt forbi soldaterne og Ryan gik ind i villaen, mens Cian blev uden for. Ryan var forsigtig med ikke at lave nogle lyde, han skulle være helt stille. De før flotte og indbydende gange var henlagt i mørke som gik det til at løbe en koldt ved af ryggen. Ryan bevægende sig videre gennem villaen mod det værelse som altid havde været Roses. Månen var langsomt kommet frem fra skyerne og nogle få stråler landende på gangens marmorgulv. Ryan skubbede forsigtigt til døren, hans blik landende på sengen. Rose lå på den, hendes åndedræt var roligt. Ryan skubbede døren mere åben og bevægede sig langsomt ind i værelset.

``Velkommen, Ryan Portland eller skal jeg kalde Dem Kaptajn Portland af skibet Rose.´´ Ryan vendte sig mod stemmen og lige der ved vinduet stod Will Catoli. De kiggede begge på hinanden. Begge var de forsigtige i deres bevægelser.

``Det er en fornøjelse af måde Dem igen Will Catoli.´´ De var vagtsomme. Værelset var i dyb stilhed, begge var de bange for at vække Rose. Ryan kiggede hen på hende, hun lignede en sovende gudinde.

``Hun er fortryllede, er hun ikke?´´ Will kiggede nu også hen på hende, begge kiggede de på hende, men deres blik havde ikke de samme følelser eller udtryk. En elskede hendes indre, en elskede hendes ydre. Blik med omsorg, blik med begær.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...