Blind Kærlighed

Ryan forlod havnebyen for at lede efter Rose, men til ingen nytte. 5 år senere vender han skibet mod sit hjemsted for at finde hende blind og forlovet. Men Ryan kan ikke opgive sin kærlighed til hende, selv ikke hvis det kan koste ham livet. Ryan Portland er hertug af Gevalto, men også pirat på de åbne vande. Rose De Salvatino er en ung kvinde, hvis skønhed overgår gudindernes. Vil de lykkes for dem at være sammen?

Med i konkurrencen om Skønheden og udyret.
Valg mulighed 1: Skriv en movella inspireret af citatet: ”Bittersweet and strange, finding you can change, learning you were wrong”, fra den klassiske Beauty and the Beast-sang.

2Likes
0Kommentarer
252Visninger
AA

2. Rose De Salvatino

Hendes gyldne hår skinnede på grund af solen, de isblå øjne kiggede op og så hen på Ryan. De rosenrøde læber var næsten som blod. Hendes hud var porcelæns hvid. Kjolen som hun havde på var mørkerød og gjorder hende kun smukkere.

``Hvem er De?´´ Hendes stemme var som en melodi fra barndommen, så kær, så smuk. Hun sad helt stille på den hvide metal stol mellem alle roserne.

``Mit navn er Ryan Portland.´´ Det var alt som Ryan kunne sige i nærværet af denne skønhed, hun var smukkere end en gudinde.

``Kan jeg hjælpe Dem med noget, sir Portland.´´ De isblå forlod ham aldrig. Ryan stod helt stille, han vidste ikke hvad han skulle sige. Hun var en smule anderledes, men hun mindede ham stadig om 5 år siden.

``Vil De sidde ned?´´ Hun pegende mod metal stolen som stod lidt væk fra hende. Ryan satte sig ned og kiggede på hende. Hun vendte sit blik væk og kiggere udover roserne.

``Må jeg spørge Dem om noget?´´ Ryan havde endelig taget sig sammen. Rose nikkede roligt, men kiggede ikke længere mod ham. Det var som om han var nu en del af landskabet for hende.

``Hvad er det De laver her i rosehaven?´´ Hun kiggede nu igen på ham, men man kunne ikke så nogen reaktion. Det var som om hun havde mistet den del af hende.

``lytter og venter.´´ Hendes svar lød så naturlig, men svaret gav ingen mening.

``Hvad mener De?´´ Hun pegede mod sine øjne, de isblå øjne virkede nu pludselig tomme.

``Jeg mistede synet for længe siden, jeg kan ikke længere se roserne. Men jeg kan høre dem.´´ Ryan havde rejst sig i shok.

``De kan sætte Dem ned igen, jeg har ikke brug for den reaktion.´´ Ryan satte sig ned igen.

``Hvordan skete det?´´ Pludselig trillede en tårer ned ad hendes kind.

``Det er en historie der foregik for 5 år siden. Men jeg kan ikke fortælle Dem den, heller ikke Dem lille misser.´´ Cian kom frem fra skyggerne og satte sig ved siden af Ryan.

``Er det Deres?´´ Ryan nikkede, men huskede så.

``Ja, han hedder Cian.´´ Et smil kom endelig frem på hende læber.

``Jeg har altid ønsket mig en sort kat ved det navn. Hvilken farve er den?´´ Ryan tog Cian op og gik hen til Rose med ham.

``Han er sort.´´ Rose tog imod Cian og katten begyndte at spinne.

``Han kan hvis bedre lide dig end mig.´´ Et lille fnist undslap hende, hun virkede pludselig menneskelig igen.

``Han er sød.´´ hende fingrer bevægende sig elegant og smuk gennem kattens pels. Pludselig kunne man høre skridt.

``Sir Portland, dette er sir Catoli.´´ En mand kom frem ved hendes side, det var tydeligt at han ligesom Ryan var en hertug.

``Rose, jeg har ledt efter dig.´´ Catoli så Ryan an og flyttede hurtigt katten væk fra hende.

``Will Catoli hertug af Wien, Dem?´´ Han stod ved Roses side, ikke beskyttede, men for at vise at hun var hans.

``Ryan Portland hertug af Gevalto.´´ Ryan så afventede på Will.

``Ville De noget med min forlovede?´´ Will følte sig tydeligt truet af denne ny ankommende hertug.

``Jeg har bare hørt så meget om denne Rose De Salvatino, at jeg måtte se hende.´´ Roses blik var rettet mod ham, selvom hun ikke kunne se ham.

``Rose vi skal til at gå nu.´´ Han tog fat i hendes arm, men hun kom hurtigt fri.

``Vil De spise med til middag? De er jo kommet langt for bare at se mig.´´ Ryan smilte og takkede ja. Men dette skabte tydeligt ikke den store glæde hos hertugen af Wien.

``Lad mig vise Dem vej.´´ Rose tog føringen og førte med rolige skridt dem ud af haven og ned på villaen. Det hele var så uvirkelig. Den pige som ikke længere kunne se, men som havde en skønhed der overstrålende selv gudinderne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...