Blind Kærlighed

Ryan forlod havnebyen for at lede efter Rose, men til ingen nytte. 5 år senere vender han skibet mod sit hjemsted for at finde hende blind og forlovet. Men Ryan kan ikke opgive sin kærlighed til hende, selv ikke hvis det kan koste ham livet. Ryan Portland er hertug af Gevalto, men også pirat på de åbne vande. Rose De Salvatino er en ung kvinde, hvis skønhed overgår gudindernes. Vil de lykkes for dem at være sammen?

Med i konkurrencen om Skønheden og udyret.
Valg mulighed 1: Skriv en movella inspireret af citatet: ”Bittersweet and strange, finding you can change, learning you were wrong”, fra den klassiske Beauty and the Beast-sang.

2Likes
0Kommentarer
249Visninger
AA

8. Når solen går ned

Byens beboerne sluttede sig om Rose, alle mente nu at hun var den skyldige. Will så på hende og sukkede, han havde ikke troet at hun ville havde sagt det sådan. Ryan så på hende, soldaterne havde taget ham ned fra galgen. De så begge to mod hinanden, hun vidste at han kiggede på hende, hun kunne mærke det.

``Hun vil blive hængt, når solen går ned.´´ Will bekendt gjorder det som om det var intet nyt. Indeni han var han splittet. Han ville ikke havde at hendes skønhed skulle gå tabt. Soldaterne gik fra Ryans side og hen til Rose, de tog fat i hendes arme og førte hende roligt væk. Cian sukkede så han så alt dette ske fra et hustag.

``De er skøre de mennesker. Når jeg må nok hellere hjælpe lidt til.´´ Cian hoppede ned fra kanten og bevægede sig mellem menneske mængden. Cian fulgte efter soldaterne og Rose, han skulle selvfølgelig ned mod cellerne igen. Soldaterne satte Rose ind i en celle og låste døren. Det eneste som Rose kunne tænke på var Ryan. Var han i sikkerhed? Rose satte sig på sengen og lod sin krop blive slap, aldrig havde hun tænkt at hun svigtede Ryan.

``Er han det værd?´´ Cian smilte til hende og satte sig ved siden af hende. Hun aede Cian og smilte tilbage til den.

``Ja, men var jeg det værd?´´ Hun kunne ikke stoppe den tårer der trillede ned af hendes kind. Hun frygtede ikke døden, hun frygtede den mørke hun levede i.

``For han var du det.´´ Cian lå ved hendes side som døren åbnede sig og Will kom ind.

``Aldrig har en skønhed været så tæt på at min, og alligevel så langt fra. Rose, De vil blive hængt og jeg vil sørge for at bevare Deres skønhed i det glasskrin, som De vil ligge i.´´ Hans fingre gled langes hende kind og løb over hende læber. Hun skulle være hans, hendes skønhed skulle tilhøre ham. Cian knurrede af ham og han trak hånden til sig. Han kiggede ned på katten og vendte sig om for at gå.

``De skulle ikke havde gjort det, de gjorder.´´ Will forsvandt fra cellen og efterlod Rose i cellen med Cian.

``Du skal ikke høre på ham. Det hele skal nok gå.´´ Rose nikkede og lagde sig ned på sengen. Cian hoppede ned fra sengen og forsvandt hen ad gangen. Hans blik landede på alle nøglerne og han fandt hurtigt den rigtige, nu skulle han bare finde Ryan.

 

Ryan gik gennem skyggerne, han kunne stadig mærke folks blikke på ham. Han var på vej mod cellerne, han var på vej mod Rose. Cian kom løbende mod ham med en nøgle om sin hale. Cian sukkede som han stoppede foran Ryan.

``Du er virkelig en tåbe, du får mig ligefrem til at hjælpe dig, du ved hvor doven jeg er.´´ Cian smilte let og lagde nøglen foran Ryan.

``Tak for alt du gør for mig.´´ Cian bukkede let og løb forbi ham, begge vidste de, hvad de måtte gøre. Begge var de målrettet for at hjælpe en de holdte kær.

 

Cian løb gennem gaderne, hans sorte pels skjulte som fra folks blikke og han kunne med lethed komme tilbage til robåden som lå ved kanten af klipperne. Han havde været klog nok at tage en af mandskabets pistoler med, og Cian måtte kæmpe en del for at for vendt pistolen som løbet stod lige op i luften. Men dette var bare et af de problemer som Cian måtte overkomme, han var jo en kat. Cian satte sig på en måde så han støttede pistolen, men også så han kunne bruge poten til at affyre et skud.

``Jeg håber det her virker.´´ Cian pressede poten mod aftrækkeren, og med et høj lydt brag lød der et skud fra pistolen. Cian, kunne nu ikke andet end at vente, og håbe på at hans plan var lykkes.

 

Imens Cian udførte sin plan, havde Ryan bevæget sig mod cellerne i håb om at befri Rose. Soldaterne stod udenfor fængslet og holdte øjne, solen var højt oppe på himmelen og Ryan måtte være forsigtig med at bevæge sig rundt.

``Hvem ville havde troet af Rose De Salvatino kunne gøre sådan noget?´´ Den ene soldat vendte ryggen til og den anden så mod den modsatte gade. Ryan listede sig forbi dem og ind ad døren.

``Men så igen, hun kunne meget let være en heks.´´ Den anden soldat svarede og den første soldat svarede på dette.

``Så ville Will Catoli, havde fået hende brændt.´´

``Det har du nok ret i.´´ Soldaternes stemmer forsvandt som Ryan bevægede sig ned af stentrappen mod cellerne. Han var meget på vagt, hele tiden var han opmærksom på de mindste lyde. Ryan nåde hen til cellen og derinde lå Rose, hendes åndedrag var langsomt og det var tydeligt at hun sov. Ryan tog nøglen frem og satte den roligt og forsigtigt ind i låsen. Den risede lidt som han drejede nøglen. Han åbnede roligt døren og gik roligt hen til Rose for at vække hende. Hun kiggede mod ham og satte sig op. Selvom hun ikke kunne se, hvem det var, så vidste hun det.

``Hvad laver du her, Ryan?´´ Ryan tog hendes hånd og fik hende til at rejse sig op. Han førte hende forsigtigt ud af cellen og med langs gangen mod stentrappen.

``Ryan!?´´ Hendes stemme var urolig, hun kunne høre soldaterne og kunne mærke at skridt kom mod dem. Ryan nikkede og trak hende ind mod sig i skyggen. Ryan kiggede mod døren og kunne se at solen var på vej ned. De skulle væk og det var nu, de havde ikke tid til at vente på at soldaterne forlod deres post. Ryan tog et dyb indånding og gjorder sig klar, men da han tråde frem faldt soldaterne ned af trappen og landende lige foran dem. Ryan kiggede op og det der mødte hans blik overraskede ham.

``Hvad så Kaptajn?´´ Hele hans mandskab stod der og smilte til ham, med Cian i spidsen. Nicolas kiggede rundt og vinkede dem op af trappen.

``Kommer I, de er på vej og hvis vi skal nå det enden solen går helt ned, så er det nu.´´ Ryan og Rose fulgte efter dem og sammen kom de ubemærket gennem byen og hen til skibet. Rose stoppede og kiggede mod Ryan.

``Hvad med byen?´´ Hendes stemme var svag og stille.

``Jeg vil ikke miste dig igen. Men det er den beslutning Rose. Vil du se verden med mig?´´

Rose kiggede på ham, hun var splittet. Hvad skulle hun gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...