Blind Kærlighed

Ryan forlod havnebyen for at lede efter Rose, men til ingen nytte. 5 år senere vender han skibet mod sit hjemsted for at finde hende blind og forlovet. Men Ryan kan ikke opgive sin kærlighed til hende, selv ikke hvis det kan koste ham livet. Ryan Portland er hertug af Gevalto, men også pirat på de åbne vande. Rose De Salvatino er en ung kvinde, hvis skønhed overgår gudindernes. Vil de lykkes for dem at være sammen?

Med i konkurrencen om Skønheden og udyret.
Valg mulighed 1: Skriv en movella inspireret af citatet: ”Bittersweet and strange, finding you can change, learning you were wrong”, fra den klassiske Beauty and the Beast-sang.

2Likes
0Kommentarer
236Visninger
AA

3. Havnebyen

Villaen var ikke bare stor, men man kunne ikke engang beskrive den skønhed og størrelse som villaen havde. Marmorgulvet gjorder deres skridt tydelige, malerierne af kvinderne hang som et spejl af hende selv. Rose bevægede sig roligt gennem huset, og førte dem helt til spisestuen, hvor maden allerede stod klar.

``Jeg underskylder at mit hjem er så lille.´´ Hun vendte sig mod tjeneren og bedte om at der blev dækket op til en mere.

``Jeg håber at De har nydt Deres besøg i byen. Der er mange ting man kan se her, hvis De har lyst kan jeg vise Dem rundt.´´ Ryan smilte og svarede hende.

``Det ville give mig glæde at blive vist rundt af en skønhed som Dem.´´ Hertugen af Wien holdte øjne med Ryan.

``Men så vil det blive efter middagen.´´ De sat alle tre og spiste, begge mænd holdte øjne med hinanden.

``Kan jeg spørge til Deres forældre?´´ Ryan henvendte sig til Rose.

``De afgik desværre ved døden for nogle uger siden.´´ Igen virkede Rose uden følelser, igen virkede hun tom.

``Det beklager jeg.´´ Hun rystede på hovedet.

``Det er intet De skal beklage. De levede deres liv som de ønskede og det er det eneste vigtige.´´

``Kan jeg spørge Dem om hvem De ventede på i rosehaven?´´ Rose kiggede væk fra dem begge og svarede ikke.

 

Middagen sluttede i stilhed. Rose vendte sig mod Ryan.

``Skal vi gå?´´ Hun virkede stadig lidt mærkelig fra det tidligere spørgsmål.

``Ja, lad os.´´ Rose førte Ryan ud af villaen og sammen gik de ned mod byen.

``Hvor længe har De kendt hertugen af Wien?´´ Ryan kunne ikke stoppe sig selv.

``De behøver ikke at holde Dem tilbage. Jeg har kendt ham i omkring et år, han bedte mine forældre om min hånd kort inden de døde.´´ Der var ingen reaktion på hendes ansigt.

``Elsker De ham?´´ Rose stoppede op og kiggede mod Ryan.

``Jeg kommer vel til det.´´ Selvfølgelig ville hun svare det. Hun ville ikke lyve, men hun var også sikker på at hun kunne komme til at elske hertugen af Wien.

``Må jeg tage Deres svar som et nej?´´ Rose stod helt stille, det var som verden stod stille sammen med hende.

``Jeg vil helst havde at de tog svaret som det var.´´ Hun begyndte at gå igen, viste ham rundt mellem alle butikkerne og boderne. Alle de mødte hilste venligt på Rose.

``De er elsket…´´ Rose smilte kort.

``Nej, det de alle sammen ser er min ydre. Ingen har kigget på mig herinde.´´ Hun lagde forsigtigt sin hånd over hjertet.  

``Er De bange for at gifte Dem med hertugen?´´ Rose bevægede sig videre gennem byen og stoppede ført ved vandkanten.

``Er De bange for havet?´´ Ryan smilte forsigtigt.

``Nej, men jeg forstår ikke den måde De forbandt dem på.´´ Rose lagde sit hoved på skrå og kiggede udover havet.

``Ryan Portland er ikke blot navnet på en hertug, det er også navnet på den pirat som sejlet på skibet Rose. Jeg tror ikke på at De ikke allerede kendte mig, men jeg tror på at De kom hertil for at se mig. Fortæl mig sandheden.´´ Ryan tog forsigtigt hendes hånd og kyssede den.

``Hvad hvis jeg havde svaret ja?´´

``Så ville jeg havde ligget i havets bølger og blevet båret ud til verdens ende.´´ Hun smilede og gik roligt ud i havet.

``For jeg frygter ikke det jeg ikke kan se.´´ Ryan smilte overfor hendes kommentar.

``De må være meget modig.´´ Rose vendte sig igen mod ham.

``Jeg er ikke modig for jeg er bange for det mørke som venter mig. Det er en frygt jeg ikke kan slippe.´´ En bølge bevægede sig ind mod hende, men hun stod helt stille.

``For mørket er enden, når De ikke længere ser andet end mørke er De død. Hvad er jeg?´´ Bølgen slog mod hende, den mørke kjole sad nu tæt ind til hendes krop.

``Jeg lever ikke længere som før…´´

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...