Blind Kærlighed

Ryan forlod havnebyen for at lede efter Rose, men til ingen nytte. 5 år senere vender han skibet mod sit hjemsted for at finde hende blind og forlovet. Men Ryan kan ikke opgive sin kærlighed til hende, selv ikke hvis det kan koste ham livet. Ryan Portland er hertug af Gevalto, men også pirat på de åbne vande. Rose De Salvatino er en ung kvinde, hvis skønhed overgår gudindernes. Vil de lykkes for dem at være sammen?

Med i konkurrencen om Skønheden og udyret.
Valg mulighed 1: Skriv en movella inspireret af citatet: ”Bittersweet and strange, finding you can change, learning you were wrong”, fra den klassiske Beauty and the Beast-sang.

2Likes
0Kommentarer
290Visninger
AA

7. Et hængende ord

``De er ikke velkommen her, hr Portland.´´ Will gik tættere på den sovende Rose, dette fik Ryan til også at gå tættere på hende.

``Jeg skal bare snakke med hende.´´ Will så Ryan an, begge var de ikke bange. Will løftede sin hånd og fire soldater kom til syne i hjørnet af værelset. Alle havde de deres våben klar.

``Det beklager jeg, men det vil ikke kunne lade sig gøre. Hun har jo brug for sin søvn.´´ Will pegede roligt på Ryan og soldaterne gik hen til ham og bandt hans arme og ben. Ryan forlod ikke et øjeblik sit blik fra Rose. Det var som om Rose var fortabt i sin søvn, hun hørte intet.

``Før ham væk.´´ Soldaterne fik roligt Ryan ud af villaen og ned gennem byen, Ryan vidste, hvor de var på vej hen. Fængslet. Cian fulgte efter dem på sikker afstand.

 

Will gik tættere på sengen og satte sig roligt ned på kanten, værelset var dækket af mørke. Hans blik var på Rose. Han rakte ud mod hende, hans fingre bevægede sig langs hendes kind ned mod hendes rosenrøde læber. Det var som om de rørte noget som var lavet af glas. Hun var tydelig i mørket, det gyldne hår og den hvide hud. Hans fingre bevægede sig gennem hendes hår og op ad hendes arm. Rose lå der bare som om hun ikke kunne vågne fra søvnen.

``Du bliver endelig min.´´ Det var kun en hvisken, men hans stemme var tydelig i det kolde værelse. Hans fingre bevægede sig ned langs hendes side, de bevægede sig ned langs hendes bare ben. Hun så forsvarsløs i sin søvn tilstand. Så tilgængelig.

``Du tilhøre mig!´´ Will forlod værelset, forlod Rose i mørket og kulden.

 

Soldaterne smed Ryan i en celle og låste den. Ryan kiggede sig rundt, hans øjne var vant til mørket og dette hjalp ham tit. Cellen havde en træseng i hjørnet, der var intet andet. Ryan satte sig på sengen og sukkede. Det var ikke meningen det skulle ende sådan, det var den tanke som løb gennem hans hoved.

``Jeg sagde jo det ville ende galt.´´ Cian slikkede sin pels, mens han så hen på Ryan.

``Det siger du ikke.´´ Ryan tog sig til hovedet, han vidste godt at det hele var gået galt.

``Cian?´´ Katten kiggede på ham og sukkede stille.

``Hvad er der Ryan?´´

``Er jeg en tåbe?´´ Katten grinte og gik ind i cellen.

``Jeg tror at du selv kan besvare det spørgsmål, men ja det er du. Du er en forelsket tåbe.´´ Ryan smilte over kommentaren fra Cian. Den kat vidste alt om ham, vidste alt om det han havde været igennem for at måde Rose igen.

``Men en tåbe vil kunne komme ud af denne knibe.´´ Cian smilte og satte sig ved siden af Ryan på sengen.

``Er du tåbe nok?´´ Ryan smilte trist, og rystede forsigtigt på hovedet.

``Jeg tror ikke jeg kan komme ud af det denne gang.´´ Cian lagde sig op af Ryan og så op på ham.

``Det skal nok gå alt sammen…´´

 

Solens stråler nåde ind gennem cellens lille vindue og ramte Ryan i ansigtet. Cian var ingen steder at se. Will dukkede op på den anden side af cellen og kiggede ind på Ryan.

``Du vil blive hængt. En død foran alle.´´ Ryan havde ikke forventet andet, han var pirat. Soldater kom ind i cellen og tog fat i Ryan, de begyndte at føre ham mod pladsen. Folk var allerede til stede, alle kiggede de direkte på ham. Alle så de ham som en pirat, der skulle dø. Ryan kiggede rundt, men han kunne ikke se Rose.

``Hun kommer ikke.´´ sagde Will som han gik ved Ryans side. Ryan kiggede på Will.

``Hvad har du gjort?´´ Will smilte bare og gik forbi ham. Ryan blev ført helt op til galgen, Will lagde rebet om Ryans hals.

 

Cian gik gennem villaen, han var ikke kendt i villaen og måtte være forsigtig. Cian kom endelig til døren, han sukkede. Hvorfor skulle mennesker være så tåbelige når de var forelsket.

``Rose?...´´ Katten bankede på døren med sin hale og ventede. Rose som sad på sengen og havde ladet sit sind vandre, blev opmærksom på at nogen kaldte hende.

``Hvem der?´´ Rose rejste sig fra sengen og gik mod døren.

``Cian, Ryans kat. Han har brug for din hjælp.´´ Rose åbnede døren og kiggede ned på katten, hun kunne selvfølgelig ikke se den, men hun kunne mærke dens varme og høre dens åndedræt.

``Hvad er der sket?´´ Cian så på hende, det var tydeligt at hun var bekymret.

``Will Catoli er ved at få ham hængt.´´ Da Rose hørte dette faldt hun til gulvet, det havde ikke været meningen at det skulle ende sådan. Ryan måtte ikke dø, han betød for meget for hende.

``Vis mig vejen til Ryan.´´ Cian nikkede og tog afsted, Rose fulgte efter.   

 

Will smilte til Ryan efter rebet var lagt til rette om Ryans hals. Det var tydeligt at Will ønskede ham død. Beboerne i byen var alle i kaos over det der var ved at ske, men alle var de glade for at en pirat skulle lade livet.

``Jeg håber vi ses igen hr Portland.´´ Will gik ned fra træværket og gik ned til folket. Alles øjne hvilede på Ryan. Manden lagde hånden på håndtaget og skulle lige til at trække i den.

``STOP!´´ Rose kom løbende op til galgen, hendes åndedræt var langt fra roligt. Will kiggede på hende roligt.

``Rose gå tilbage til villaen.´´ Han havde trådt tættere på hende, men hun var tydelig ligeglad.

``Slip ham fri! Han har ikke gjort nogen noget!´´ Hun var fortvivlet. Hun ville bare redde ham.

``Rose!´´ Wills stemme var hård og kold. Han tog fat i hendes arm og trak hende væk fra Ryan.

``Hør på mig! Det var mig der manipulerede ham! Det er mig der er skyldig!´´ Hun kunne ikke komme på andet for at redde ham.

``Rose, gå tilbage til villaen NU!´´ Will kiggede ikke længere på hende, og hun så ikke på ham. Hendes blinde øjne lå på Ryan. Det var alt som var i fokus for hende.

``Jeg er den skyldige…´´ Hendes stemme var svag, hun var den skyldige. Hun skulle aldrig havde fortalt nogle som Ryan, hun havde været så forkert på den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...