Den sidste nat


0Likes
0Kommentarer
40Visninger

1. Drengen

Han tog endnu en sten, og kastede ud i vandet. Han elskede når der dannede sig ringe i vandet, han tog endnu en sten i sin hånd, og kastede den ud. Han elskede faktisk meget og han var klog. Klogere end de fleste på sin alder, faktisk klogere end de fleste mennesker, men ingen kendte ham. Han tog sine sandaler af, og gik ud i vandet. Han tænkte på rummet. På alt der der måske var der, og alt det der skulle ses og opleves. Han vidste meget om rummet. En ting mere som ingen vidste. Han var virkelig facineret af stjerneskud eller mere  videnskabeligt sagt, en meteor som rammer ind i jordens bane, som bevæger sig med de fantastiske 300.000 kilometer i sekundet. Lige så hurtigt som lyset. Og intet kan bevæge sig hurtigere end lyset. Han elskede matematik og var rigtig dygtig, selvom han havde svært ved faget i skolen. Han havde sine egne metoder, Og fandt ind i matematikkens kerne på sin egen måde. I hørisonten, var solen tydelig, den gik smukt ned i vandet og gav et orange skær. Han vidste at det tog jorden 23 timer og 56 minutter at roterer om sig selv og det at han måske stod på hovedet lige nu, syntes han var en lidt sjov tanke. Han var dog i tvivl om en ting. Han brugte mange sekunter, minutter, timer dage, uger og måneder af sit liv på, at tænke over hvordan jorden kom til. Var de big bang? Og så kom livsformerne mange mange år efter, eller.. var det guder.. eller var han og alt andet blot en illusion? Han var meget inde for både big bang og buddhismen. Han tænkte konstant over, at han karma skulle være god, men i virkeligheden for man den bedste karma hvis man har sit hjerte med i de ting man gør for sine medmennesker, planet og dens mange beboer. Og han vidste det godt men han var bange. Han var bange for at leve, han var bange for at gøre en Gud vred, hav var bange for at jorden skulle gå under, han var bange for straf, pinsel. Han ønskede at han bare kunne dø, men mest af alt var han bange for døden selv. Han vil både tro på Jesus, og Buddha, men han vidste at Jesus bliver vred, for i biblen står der klart og tydeligt at man kun tror på en Gud, man kun har en tro og sådan er det. Ville han så komme i helvede? Han var bange for at få dårlig karma og skulle leve i lidelse i resten og de næste liv. Han var bange for at hvis han ville blive ved med at blive genfødt, ville han opleve undergangen. Han fik det dårlig med at tænke at alt ville være væk. Alt viden, kærlighed, dyr, planter, planeter. Alt vi har udrettet, lavet, lært, udviklet os. Både dyr, mennesker, planter, og planeten. Hans tanker var så dybe at de satte sig i hans sind og blev kun tungere. Han savnede en at tale med for han havde ingen nu, og når han skulle dø så hvis der ikke var en anden side, så havde han levet hele livet fulkommen meningsløst. Hvis alt bare blev sort, bevidstheden forsvandt, tid og sted ikke var et ord, sted, fornemmelse eller noget mere. Hvis han bare var væk, så fik han aldrig en at tale med. Og dog var han on/off omkring paranormale ting. Fandtes de? Selvfølelig gjorde de det tænkte han. Men senere på aftnen da himlen havde forvandlet sig fra et smuk orange skær til et sort tusmørke, var han igen i tvivl. Han elskede af hele sit hjerte, og gav så meget til verdnen som han kunne. Ordet "verdnen" i hans hoved blev ved med at vendte og dreje sig, for han syntes det lød forkert. Verdnen var lige som alt. Det her jorden han levede på. Men verdnen er så meget mere. Der er endnu mere verden deropppe. Han tog endnu en sten i hånden, hans øjne var blevet vandt til mørket, og så, at stenen han holdte var lys. Hans fingerspidser gled hen over stenen. Den var glat.  Han kastede den så langt ude han kunne. Han kunne ikke se ringende men han kunne høre plasket. Han tænkte på jorden, guderne, det paranormalem overtroiske, intetheden, stilheden, livet, døden, skabelsen, undergangen. Med de tanker i hovedet gik han længere ud i vandet, indtil han ikke kunne bunde mere. Han tog en dyb indånding, dykkede så langt ned han kunne, og åndede ud. Han druknede den nat, og al hans viden, spørgsmål, håb og drømme skyllede havet væk sammen med ham den nat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...