Mit grotekse liv

En stil omkring en fattig dreng fra 1870'ernes Danmark hvis liv tager en hvis drejning en dag efter hans far drikker sig fuld og tager til vold.

0Likes
0Kommentarer
59Visninger
AA

1. Mit grotekse liv

Jeg husker tydeligt den beskidte lille baggård på Christianshavn, hvor jeg kom til verden og tilbragte mine første leveår, som et proletarbarn men endnu tydeligere husker jeg dog de beskidte gule toetagers huse hvor vi flyttede hen efter at jeg fyldte fire. Selvom levetilværelsen dog var en smule bedre her sammenlignet med den lille baggård på Christianshavn så var livet stadig hårdt, og ikke ligefrem en dans på roser.
Min far var arbejdsmand og stenhugger, der var perioder hvor det gik ganske godt, og så var der perioder med arbejdsløshed hvor han tog til alkohol og vold. Min mor tjente en skilling som rejekælling, og jeg var nødsaget til at tage mig af min lillesøster som heldigvis må jeg pointenere ikke blev udsat for min fars voldsepisoder. Som nævnt tidligere så var livet hårdt og næsten ubærligt, men der skete dog noget, der ændrede hele min tilværelse for det værre eller for det bedre, er jeg endnu ikke helt overbevist om.

Jeg var bare en simpel, spinkel lille knægt på de tolv, tretten år da jeg endelige havde fået nok af mit absurde familieliv. Det var en dag som en hver anden, min mor havde været ude og tjene et par skillinger, og min far var lige kommet hjem og havde taget sig sin aftenbajer som han kaldte det, men det var rettere sagt en pæn måde at sige på, at han nu ville fylde sig med alkohol til han ikke længere var sit sædvanlige godsindede jeg.
Jeg sad og legede med min lillesøster, da jeg hørte de tunge fodskridt bag mig, jeg kunne lugte den kvalmende stank af alkohol og følte frygten gennemborer min sjæl. Jeg viste nøjagtig hvad der ville komme så lige så stille og roligt bad jeg min lillesøster om at gå hen til vores mor, for en gangs skyld lyttede hun efter hvad jeg sagde, og lavede ikke et stort nummer ud af det, selv en lille seksårig pige som hun kunne vel fornemme den trykkede stemning der var i lokalet. Efter min lillesøster var ude af billedet og i sikkerhed i min mors favn, tog min far fat i ærmet på min slidte skjorte og hev mig op at stå på benene.

Jeg vendte mig forsigtigt rundt, og kiggede op på min fars ansigt hvor alkoholen havde gjort sit djævelske værk. Hans normalt så venlige blå øjne var slørede, og man kunne ligefrem se galskaben spejlet i dem. Jeg lukkede langsomt mine øjne i som min fars knyttede næve mødtes med min venstre og derefter min højre kind. Jeg kunne smage den jernagtige smag af blod i munden, og da slog det klik for mit væsen, galskaben jeg havde set spejlet i min fars øjne flød nu igennem mine egne årer. Hurtig som et lyn dukkede jeg mig, så min far i stedet for at ramme min stakkels venstre kind endnu engang bare slog direkte ud i den møgbeskidte luft.
Mens min far stod forvirret og med hans alkohol befængte sind forsøgte at finde ud hvad der lige var sket for øjnene af ham, løb jeg hen og tog en af de ødelagte ølflasker, hvorefter jeg løb hen imod ham og med alle de kræfter jeg kunne mønstre stak den spidse ende af flasken ind i maven på ham. Jeg hev hurtigt flasken ud af maven på ham igen, og da jeg så blodet fra hvor jeg havde beskadiget min far sprede sig til resten af hans hvide skorte, da gik det op for mig hvad jeg lige havde gjort. Jeg havde stukket min egen far og sandsynligheden for at han ville overleve var ikke særlig stor, så i chok over hvad jeg havde gjort, løb jeg forbi min mor og lillesøster og direkte ud af døren. Ud af døren og ud i den vide verden, hvor jeg nu måtte klare mig selv.

Det er nu omkring to uger siden jeg stak af hjemmefra, efter at have stukket min egen stakkels far med en gammel ødelagt ølflaske. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville ende op i Christianshavn igen i den lille beskidte baggård, men her er jeg endnu engang, skæbnen er nu engang en sjov fætter. Jeg har tilbragt mange kolde nætter liggende på de hårde brosten indhyllet i et lille tyndt uldtæppe som jeg fandt. Og jeg har holdt sulten fra døren ved at stjæle fra adskillige små købmandsforretninger.
Som jeg sidder her lænet op ad den beskidte murstensvæg i den lille baggård, suser tankerne igennem mit stakkels hoved. Jeg håber inderligt, at jeg ikke bliver syg for det vil jeg ikke være i stand til at overleve, og det ville da være noget sørgeligt at ende mit sølle liv præcis lige så forfærdeligt, som jeg startede det…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...