Da verdenskrigen ramte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2017
  • Opdateret: 6 maj 2017
  • Status: Færdig
Året er 1943 og Danmark er besat. Regeringen samarbejder med besættelsemagten og advare mod at gøre modstand men det stopper ikke ikke Katrine . Det er langt fra ufarligt men Katrine er modig. En historie om at kæmpe for det man tror på, om mod. Hvis der ikke står andet er kapitlet skrevet fra Katrines pow .

3Likes
7Kommentarer
426Visninger
AA

1. 22.aug.1944

Kære dagbog 22.aug.1944

jeg er i frøslevlejren ,langt hjemmefra , langt fra min søster , forældre og venner derhjemme.Grunden til at jeg er her er at jeg gjorde modstand da Danmark blev besat. Jeg var bl.a. med til at ødelægge togvogne og skrive ulovlige blade.Hvorfor?Jeg er rasende over at landet er besat og at regeringen samarbejder! Jeg gjorde ikke modstand af had men fordi at det er nødvendigt at bekæmpe mørket. Jeg kæmper for en bedre fremtid ,en fri lys fremtid og jeg tror på at det nytter. Selvom jeg er fanget her og savner min familie og mine venner ,fortryder jeg ikke mit valg om gøre noget aktivt mod besættelsens kolde mørke. Det er ikke synd for mig at jeg er blevet fanget,jeg kendte risikoen og jeg vidste at det kun var et spørgsmål om tid før jeg blev fanget. Jeg tænker nogen gange tilbage på mit liv før jeg kom hertil: selve besættelsen blev jeg overrasket​ over. Jeg kan huske at jeg tænkte " de er et godt billede på det mørke der findes i Danmark"da mor satte mørklægningsgadinene for vindruene. Jeg husker hvordan mit hjerte bankede når vi lavede sabotage og hørte skidt. Jeg kom hertil i en overfyldt bus sammen med mange andre . Turen var OK , jeg vidste ikke helt hvor vi skulle hen men jeg frygtede at målet var en kz-lejr. Men det var det heldigvis ikke. Jeg tænker på hvor længe der går før at Danmark er frit ? Hvornår kommer jeg hjem igen? Selvom jeg er her mod min vilje er jeg glad for at jeg i det mindste ikke er i en kz-lejr for der har man det helt forfærdeligt!I det mindste får man mad her og der er ikke gaskamre.Jeg håber bare at min familie og mine venner ved at jeg har det godt og ikke er kommet i kz-lejr. Jeg har det så godt som man nu kan have det her. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...