New Beginning (One Direction)

14'årige Skyla Tomlinson er lillesøster til Louis tomlinson fra det verdenskendte boyband One Direction. Men hvad sker der når hun flyter skole, og hendes forældre flytter til Paris? Skyla har svært ved at stole på alt for mange, og selvom hun både har sit eget mærke og en kendt Instagram prfil med over 15 millioner følgere, kan livet godt gå op ad bakke en gang imellem.
(Der er ingen sex-scener og andet, så historien kan nok læses af alle aldre)

7Likes
2Kommentarer
473Visninger
AA

3. Første Kapitel<3

 

 

Første Kapitel

 

Min mor havde lige sat mig af uden foran Gordons School London. Fordi jeg jo var Louis fra One Direction, blev der ved med at stå fans og vente og overfalde mig (mærkeligt, men rigtigt), så nu blev jeg nødt til at finde en ny skole.

Jeg kiggede op på den store og gamle bygning. Indgangen lignede bare en hver anden skole. Det var en stor rød bygning. Døren var brun og så gammel ud, det hele så gammelt og uoverskueligt ud. Det var jo ikke mit valg at skifte skole vel?

Det eneste der indtil videre var helt nyt for mig var skoleuniformerne! Jeg lignede seriøst en fra attenhundredetallet. Den mørkegrønne nederdel gik til knæende. Den var  med en lille version af skolens logo trykt i hjørnet. Trøjen var den samme farve, også var det en blazer med en hvid skjorte inden under. På blazeren var der også et lille logo på. På min gamle skole var der slet ikke skoleuniformer.

Jeg havde mit hår løst og et par sorte sneakers på. Jeg havde også min grå/beige Day skoletaske på. Den var pakket med alle de fagbøger, fra den liste jeg havde fået af skolen. Vi skulle låne dem på et specielt bibliotek lidt udenfor London. Hvor upraktisk var det lige?

Noget af det jeg savnede lige nu var Mallory, Mallory Albertson. Min bedste veninde. Jeg savnede hende SÅ meget og hun gik på den skole jeg gik på før. Vi havde kendt hinanden i 8 år, og derfor betød hun rigtig meget for mig fordi vi havde kendt hinanden før bandet.

Jeg tog en dyb indånding og gik ind af den store, tunge dør. Gangen jeg kom ind i lignede bare en normal skolegang med døre og skabe på hver side. Igen. Uoverskueligt. Jeg kiggede ned på mit ur. 9.25. Der var 5 minutter til at finde kontoret. Jeg kiggede rundt på gangen for at se om jeg kunne se en form for skilt eller noget hehe.

”Er du Skyla Tomlinson” kom det fra nogen bag mig. Jeg vendte mig forvirret rundt og var lige ved at støde ind i en middel aldrende kedelig dame med gråt tøj. Jeg havde aldrig kaldt nogle grå før men, hende her var virkelig den mest grå person jeg nogensinde havde set! Gråt tøj og mindst lige så gråt ansigt og hænder.

”Øh ja det er mig” Svarede jeg stadig lidt forvirret. Hun kiggede på mig som om jeg kedede hende og sagde så ”Kom med mig, kontoret er denne vej og jeg regner med at det var det, du ledte efter”’

Jeg havde været på kontoret og jeg fik mit skema og min skabsplads.

Resten af dagen gik fint. Der var selvfølgelig en masse blikke og små akavede hej‘er, men det var jeg vandt til og nu glædede jeg mig bare til at komme hjem. Selvfølgelig var det Louis der skulle hente mig i dag, jeg glædede mig faktisk til at se ham, det var to uger siden jeg sidst havde set ham.

Jeg gik over den lille slags skolegårdforan skolen, og skulle lige til at dreje om hjørnet ned mod parkeringspladsen, da der var en der tog mig på skulderen. Jeg vendte mig en smule forskrækket om, og så ind i et par store lyseblå øjne. Pigen havde kort lyst hår, også havde hun et par små runde guld øreringe i ørene.

”Hej, jeg hedder Celeste. jeg så dig tideligere i dag, men nåede ikke lige at sige hej. Du er ny ik?” Sagde hun så hurtigt at jeg knap kunne følge med. Hun kiggede forventende på mig.

”eeh jo. Jeg startede i dag” sagde jeg stille. hun virkede som typen alle bar kunne snakke med om alting. Hun var lidt speciel måske?

”ej hvor fedt. Hvad hedder du?” spurgte hun. Jeg kiggede overaskende på hende. Ikke for at lyde overlegen men de fleste kender godt mit navn…

”eeh jeg hedder Skyla Tomlinson, men de fleste kalder mig Skya” sagde jeg. Nu ville hun helt sikkert begynde at spørge om jeg ikke var Louis fra One Directions lillesøster ligesom alle andre altid gør, men til min store overraskelse så det ikke ud til at genkendte noget. Det eneste hun sagde var bare; ”Nice navn, vi ses i morgen” også løb hun over på den anden side af pladsen og forsvandt bag en mur. Jeg kiggede undrende efter hende. Hvorfor genkendte hun mig ikke? Jeg vendte mig om for at gå over på parkeringspladsen, og hørte pludseligt en bil dytte. Jeg så hurtigt over på bilen der dyttede som jeg kunne genkende som Louis bil. Han vinkede til mig og jeg løb over til bilen og satte mig hurtigt ind på passager sædet.

”Heey Skya” sagde Louis mens han tændte bilen, og bakkede ud af parkeringspladsen. Jeg klikkede min sele og svarede så: ”Heey Louis, det er så lang tid siden. Var det fedt i LA?" Ham og bandet havde været i LA i 2 uger for at filme noget med en musikvideo.

"Det gik godt, vi fik lavet den helt færdig, og den kommer ud om 2 uger" svarede han.

"Nice, jeg glæder mig til at se den" sagde jeg. Han nikkede.

”Det skal du glæde dig til, men hvordan gik det med din første dag?” spurgte han. Mens han kiggede ud på vejen. Jeg tog en dyb indånding og åbnede vinduet på klem.

”Altså jeg mødte en sød pige der hedder Celeste, men ellers var det bare det samme med at alle kigger haha” sagde jeg, han smilede.

”jeg tænkte på om vi ikke skulle tage ned i parken og købe en is? Så kan vi tage hjem til mig bagefter, jeg skal jo passe dig her i aften” sagde han.

”Jaer den er jeg med på, men kan vi ikke lige køre hjem til mig hurtigt, så jeg lige kan skifte til noget normalt tøj?” spurgte jeg. ”Ja selvfølgelig, du kan da ikke have den der varme skoleuniform på når solen skinner” sagde han grinende. Louis var virkelig glad for han ikke gik i skole.

Jeg skiftede til et par lyseblå højtaljede jeans, en gul T-shirt, en fin lyserød taske og en slags cardigan udover, da det jo altid er lidt koldt i London.

”Hvilken is skal du have Skya?” spurgte Louis. Jeg kiggede på den kulørte plakat, der hang på siden af isboden. Jeg bestemte mig for en farverig Twister.

”Jeg vil gerne bede om en Twister” sagde jeg til pigen der arbejdede der.

”Jeg snupper en Feast med mint” sagde han. Pigen i butikken kiggede på ham og tog sine hænder op foran munden. Jeg kiggede grinende op på Louis.

”Er det ikke dig fra One Direction” spurgte hun, med en forsigtig stemme. Louis smilede.

”Jo det er mig” Sagde han mens han rakte hånden frem, for at hilse på en komisk måde. Jeg begyndte at grine. Hun så helt paf ud og tog langsomt hans hånd og hilste.

”Altså hvis vi må få vores is, så må du få en autograf eller noget med mig” sagde han og grinede. Hun smilede undskyldende og med røde kinder skyndte sig at tage isene ud af fryseren. Hun lagde dem på disken, og Louis betalte. Da hun havde fået en autograf, gik vi ned af en sti videre rundt i parken.

”Altså jeg sagde jo at vi kunne tage hjem til mig efter den her tur, men er du sikker på du gider?” sagde Louis pludseligt, og afbrød stilheden.

”Hvorfor skulle jeg ikke gide? Det er da altid så hyggeligt?” spurgte jeg forvirret.

”Altså drengene kommer over i aften” sagde han og kiggede væk. Han vidste godt at jeg elskede at være sammen med drengene (a.k.a de andre medlemmer fra One Direction) men alligevel var han så overbeskyttende altid at spørge mig først. Han var virkelig den sødeste storebror man kunne ønske sig<3

”Louis du ved jo godt at jeg elsker at være sammen med drengene, det bliver da hyggeligt” sagde jeg glad. Han smilede og så tilfreds ud.

Han havde en cowboyjakke med en grå hætte på, og et par sorte bukser, han havde hætten oppe og et par solbriller på, for ikke at blive alt for genkendt. Jeg smed ispinden i skraldespanden vi gik forbi og sagde så; ”Skal vi smutte hjem?” ”ja lad os gøre det” svarede jeg.

Da vi var kommet ind i bilen tjekkede jeg min mobil, ny besked fra Mallory. Jeg klikkede ind på beskeden.

 

Fra: Mallory<3

#Hvordan var første dag bae? Savner dig allerede<3<3#

 

Jeg skyndte mig at svare.

 

Fra: Skya<3

#Fint nok… en masse blikke men jeg mødte en der ikke vidste hvem jeg var<3 hun hedder Celeste.. ved ikke om hun bare spiller<3 SAVNER OGSÅ DIG BFF#

 

Jeg lagde mig mobil tilbage i min taske og kiggede ud af vinduet. Louis skævede til mig.

”Hvem var det?” spurgte han.

”Det var bare Mallory der spurgte hvordan det var gået på den nye skole” svarede jeg. Og kiggede ud af sidevinduet.

 

”Vi er hjeeemmeeee Harrreyyy” råbte Louis med en skinger stemme, så snart vi trådte ind i lejligheden han boede i sammen med Harry.

”Hvem vi?” råbte Harry inde fra stuen, han lå sikkert i sofaen og stenede.

”jeg skal jo passe Skyla i aften! Det sagde jeg i morges” sagde Louis irriteret. Med det samme kunne jeg høre Harry komme løbende ud og inden jeg vidste af det, havde han løftet mig op i et kæmpe kram.

”Heeej Skyla! Jeg har saaavnet dig” sagde han midt i krammet med en skinger stemme. Jeg prøvede grinende at skubbe ham væk men han holdte mig fast.

”Harry slip mig” grinede jeg. Han bar mig ligesom op på sin skulder så jeg hængte med hovedet ned ad.

”aaaarh Harry slip mig nu” skreg jeg mens jeg grinede. Harry bar mig ind i stuen mens jeg sprællede som en anden fisk haha. Lige pludselig kastede han mig ned på noget blødt, som jeg regnede med var sofaen.

”aarh Harry din store ko” sagde jeg med ironi i stemmen. Jeg rejste mig op, og Harry skulle lige til at skubbe mig igen, da Louis trak mig væk bagfra, for at undgå at jeg blev taget af Harry.

”Tak Louis, du er bare den bedste” sagde jeg mens vi alle sammen grinede.

 

Jeg havde taget mine sko og mit overtøj af, og sad på altanen i Harry og Louis lejlighed. Louis var nede for at købe ind til det vi skulle have til aftensmad, og Harry var i gang med at lave noget inde i stuen.

”Vil du have en cola?” råbte Harry inde fra køkkenet.

”ja da” råbte jeg tilbage, jeg kunne da godt lige bruge en cola, når nu vejret var så godt. Harry kom ud med en dåse og et glad med isterninger.

”tak Harry” sagde jeg. Han nikkede som en slags ”selv tak”.

”Hvornår kommer de andre” sagde jeg spørgende. Han kiggede ud på udsigten af altanen.

”Jeg tror de kommer kl. 18 tror jeg,” sagde han, jeg kiggede på klokken på min mobil. 17.45.

”Louis skal skynde sig hvis han skal nå hjem før de kommer” sagde jeg, men så snart jeg havde sagt det, hørte vi der var en der åbnede hoveddøren, og lukkede igen. Harry kiggede på mig.

”Ja der kom han så” sagde han før han smuttede ind i lejligheden.

Jeg rejste mig og tog de ting jeg havde haft med indre fra lejligheden med på altanen og gik ind i stuen.

”Heej igen” sagde Louis da jeg kom ind i stuen. Jeg gik over og krammede ham. Jeg havde jo kun været væk fra ham i en time eller noget, men nogle gange savnede jeg ham bare.

Vi stod bare og krammede i flere minutter før Harry brød ind; ”øøh man føler sig altså lidt ensom nå i bare står sådan” sagde han og lavede en form for jeg.er.ked.af.det.ansigt.

”haha Harry vi skal nok stoppe nu” sagde Louis og krammede mig en tand ekstra hårdt før han langsomt slap mig, og gik over mod poserne med ting fra indkøbsturen. Jeg lænede mig op ad køkkenbordet og kiggede ned på min mobil. Harry havde sat sig i sofaen i stuen.

”Hvad har du egentligt købt ind til af mad” spurgte Harry inde fra stuen, hvor han havde lagt sig i sofaen med sin mobil.

”jeg har købt ind til spaghetti med bolognese” sagde han mens han begyndte at putte diverse madvare ind i skabe.

”juhuu” råbte Harry fra stuen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...