Mistanken

Mathias er blevet sigtet for en forbrydelse han ikke kan huske han har begået.

En kort novelle om ensomhed.

0Likes
1Kommentarer
68Visninger
AA

1. Mistanken

Mistanken

 

Hvad vil hans mor ikke tænke, når hun hører han har været på politistationen? Mathias er hundrad af skræk. Klokken nærmer sig 19.00, gennem vinduet kan han se det er mørkt. Han begynder pludselig at svede, og tager sin vinterjakke af og hænger den på den gule stol han sidder på. Vi skulle have flæskesteg til aftensmad tænker Mathias og kigger ned på sine rystende hænder. En tåre triller stille ned af hans kind og videre ned på hagen hvor han tørrer den af, hvorfor græder jeg? tænker han. Jeg har jo ikke gjort noget som helst? Eller har jeg? han kan intet huske. Men det er alvorligt, ellers ville han ikke sidde her. Gennem det lille vindue i døren kan man se standuret slå 19.00, lyden trænger ind i hans hjerne og forbliver der indtil han er nødt til at tvinge den ud. 19.01 Tiden varer en evighed, hvorfor går den ikke hurtigere? Han kommer pludselig til at savne Stuart, den mus han havde da han var seks. Han havde den i mindre end et år, før hans mor kom til til at støvsuge den op.

 

Mathias kigger ned på sine sko og går i chok, de er mudret til og på siden sidder der en rød plet. Han prøver at kradse det af, men uden held. Han er helt ude af den og begynder at svede endnu mere. Det var ikke en drøm tænker Mathias og begynder at græde igen. Men hvem var hun? Hvorfor skulle han dog gøre hende ondt? Er det en af dem der mobber ham i skolen?

 

Mathias kan pludselig huske alt hvad der var sket, og begynder at slå sig hårdt i ansigtet. Hvad har jeg dog gjort tænker han og fortsætter med at slå sig selv. Han slår og kradser sig selv til blods. Jeg fortjener ikke at leve. Hvorfor var det ikke mig? Hans tanker bliver mere og mere alvorlige og ondskabsfulde. Han rejser sig fra stolen og går over til muren for enden af lokalet. Han står og tænker i et par sekunder, før han smadrer hans hoved ind i muren om og om igen. Han kigger ud på standuret, det siger nu 19.15. Han vender tilbage til muren hvor han fortsætter hvor han slap. Du fortjener det, du fortjener at dø tænker han. Hans tøj er smurt ind i blodet fra hans ansigt.

 

Mathias får øje på et lille spejl på den anden væg, pludselig får han en ide. Det vil gavne alle hvis jeg bare døde tænker han. Han går langsomt hen mod spejlet med et smil på læben og sin højre hånd mod sit blodige hoved. Med venstre hånd smadrer han spejlet, tager det største og skarpeste glasskår af dem alle og kigger længe på det. Der hænger stadig et lille smil på hans læbe. Mathias sætter sig på gulvet i det ene hjørne, hans tanker er stadig negative. Intet positivt er tilbage, bortset fra smilet.

Døren går op og ind kommer politimanden.  

-Jeg har snakket med din mor og hun er på vej herned.

Mappen han holdt i hånden rammer det kolde gulv med et brag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...