Blå persienner

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2017
  • Opdateret: 2 apr. 2017
  • Status: Igang
"Så jeg drikker mig latterligt stiv i tequila og rom, og brækker alle mine følelser ud, så de ligger og spræller forgæves på fortovet."

27Likes
12Kommentarer
635Visninger

1. -

Jeg er træt.

Mit hoved snurrer rundt i noget der minder om en opkastprovokerende karrusel, der har mistet sin stoppefunktion. Og jeg er så fandens færdig med dag ud og dag ind bare at stirre på de blå fucking persienner, uden noget som helst formål i livet.
Sidste år på samme tid var jeg så uendeligt lykkelig, og jeg slugte hvert vågent øjeblik med en kæmpe nydelse.
Nu slår jeg mig selv i hovedet over at være blevet en syret kliche, der spiser færdigretter og takeaway selvom jeg ikke en skid har råd, men fordi jeg bare stadig ikke kan overskue at trille ned i brugsen og købe en mælk, hvis udløbsdato ikke er overskredet i noget der kunne være sidste uge eller ugen forinden.
Selvom jeg egentlig ikke rigtig magter, så betaler jeg stadig vores fælles husleje, som nu ikke er så fælles mere, og som er begyndt at stinke langt væk af pilrådne løfter, om noget der skulle have været for evigt. 
Så jeg drikker mig latterligt stiv i tequila og rom, og brækker alle mine følelser ud, så de ligger og spræller forgæves på fortovet, og lugter langt væk af idioti og ensomhed. Men jeg er ikke ensom, jeg vælger bare at fylde mit liv med tomme ting, sådan siger min mor, og jeg smiler til hende, mens jeg kalder hende kælling i mit sind. 
Så tager jeg en ulækker fyr med hjem, hvis fingre er lidt for beskidte og hvis ånde lugter langt væk af andre piger, mens han tager mig hårdt bagfra i den dobbeltseng som du valgte i noget så basalt som ikea. Og den fucking knirker stadig, selvom du lovede at få styr på den. Inden du skred. Og jeg er så pisse træt af det her fucking lorte liv, at jeg bare har valgt at være ligeglad, og vågne op til de blå fucking persienner hver dag, selvom blå var din yndlingsfarve, og slet ikke i nærheden af min.
Så jeg fortsætter med at kneppe livet af mig selv, og drukne de der spasseragtige sorger i ildelugtende begær, og et umenneskeligt stort forbrug af både cigaretter og lommeletter med blomstermotiv. Og hvad fuck er egentlig også lykke, og hvad fanden skal jeg bruge det til, når det ikke engang er af en størrelse eller skikkelse, så man kan holde fast i det, og forhindre det i at skride.  
Nogen siger at jeg burde rulle de blå persienner op, men det er også kun fordi de ikke fatter, at bag dem er der vigtige ting at tage stilling til, som for eksempel at jeg burde tage mig fucking sammen, og komme op på en eller anden lorte hest igen, så andre ikke behøver gå i en bue udenom mig, fordi min aura udstråler død og ødelæggelse.

Men jeg er bare så fucking træt, at jeg er pisse ligeglad. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...