Min musik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2017
  • Opdateret: 30 apr. 2017
  • Status: Igang
Denne historie handler om en pige der hedder Mira der igennem meget svære tider har kunne klare sig igennem det på grund af musik. Men hendes forældre ved ikke noget om musikken, og da hun skal flytte væk fra sine venner og skole er musikken det eneste hun tænker på. Indtil hun møder en på sin nye skole...

Historien er en lille smule baseret på mig og hvad der skete med min far. Men ikke alt hvad der står er sket for mig. Jeg havde bare brug for at få det ud, og ikke kun til mine venner.

1Likes
2Kommentarer
151Visninger
AA

2. Sommeren

"Vi havde lige fået sommerferie og jeg skulle først noget i de sidste tre uger. Jeg sad bare hjemme. Det var meningen at jeg skulle se min far i næste uge. Men dagen efter sommerferien startede kom min mor ind på mit værelse og så meget trist ud. "Mira der er noget jeg skal snakke med dig om. Det handler om din far. H.. han... han var i sin nye lejlighed og skulle til at tage ud med sine venner men hans venner kunne ikke få fat på ham og.... lille skat. Din far har fået et hjertestop. Han er død." Jeg kunne ikke holde på min gråd. Jeg kastede mig i armene på min mor og kunne ikke holde op med at græde. Selvom jeg næsten aldrig så ham, elskede jeg ham stadig. Han var min far. Jeg lå bare der i lang tid. Det var en lang sommer. Vi valgte at begrave ham i den by han gerne ville bo i men blev nød til at flytte fra. Han blev brændt." En tåre triller ned ad min kind. Simone trækker mig ind til hende og giver mig et kram. Det er lige det jeg har brug for. En ven. En jeg kan snakke med. Og en jeg ikke skal med bussen til en anden by for at se. En jeg kan stole på og en der vil stole på mig. "Det gør mig så ondt. Jeg ved ikke hvordan jeg ville klare mig uden min far." Hun ser trist ud. Jeg ved at jeg lige har fået mig en ven. Og det var det jeg var bange for ikke at få. Jeg var. Jeg er bange for at være alene. Men det er jeg ikke. Måske virker det underligt. Men med alt hvad jeg har gennemgået, har jeg bare brug for en ven. En jeg kan ringe til og snakke i timer med. Måske bliver det ikke Simone men jeg har andre venner. De bor bare ikke i denne her by. men vi går det sidste stykke. Det vise sig at hun kun bor en vej væk. Det er rat at have sådan en ven. Hun skal lige til at gå op da hun stopper. "Her er mit telefonnummer. jeg bor lige her vis der er noget. Du kan altid snakke med mig. Jeg ved hvordan det er at være ny. Jeg om for fire år siden." Hun smilede til mig. "Tak fordi du hørte min historie. Jeg havde virkelig brug for at få den ud og ikke bare at skrive dem ned men at få en anden til at forstå den. Det er jeg glad for. Vi ses i morgen." "Selvfølgelig. Måske kan vi følges?" "Ja jeg skriver bare når jeg står herude." "Vi ses" Hun går ind og jeg går resten af vejen hjem. Mor sover. Jeg går ind og begynder at skrive lidt på en af mine sange. Jeg har det godt. Det var ikke så slemt. Jeg føler mig lettet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...