På afveje

Amelia Lily Davis har altid vidst, at hun var adopteret. Hendes adoptivforældre fortalte det til hende i en relativ ung alder. De havde fortalt hende, at hendes biologiske forældre ikke ville have hende. Men hvad nu hvis det ikke var sandt? Hvad nu hvis det eneste hendes biologiske forældre vil, det er at møde hende? Hvad sker der når der kommer en sær dame på besøg; kommer hun til at ændre på noget? Hvad sker der når Amelia flytter for et andet liv, og møde interessante og irriterende mennesker undervejs? Hvad med kærlighed – findes det overhovedet rigtigt?

Amelia Lily er inde for et rigtigt eventyr i sit nyt liv. Hun finder sin rigtige identitet; hun finder sin passion i livet; hun finder sin ægte kærlighed; hun finder sin rigtige familie. Alt det sker dog ikke så nemt. Det er ikke nemt at forstå hvordan den nye familie foregår. De er alle spredt men alligevel er de sammen; for Amelia er det kun én af de nye ting.

21Likes
22Kommentarer
21421Visninger
AA

22. Slutningen

Jeg har aldrig prøvet noget hårdere i mit liv end at skulle holde på en kæmpe hemmelighed. Jeg lyver for hele verdenen hver dag – jeg lyver for min familie hver dag.

Den mørkeste dag i mit liv kom hurtigere, end jeg havde regnet med. Jeg husker det som var det i går:

Min dag startede helt normalt ud. Det var to måned efter min tyveårs fødselsdag og årsdagen for den dag, jeg forlod England for første gang. For første gang i det sidste år var jeg næsten glad.

Penelope havde ikke skrev til mig i nogle uger; Louis havde endnu ikke taget kontakt til Lily, hvilken jeg var meget glad for; og jeg var ved at skrive på min nyeste sang.

 

Matthews lange arme cirkler sig omkring mig og trækker mig ind i en kærlig omfavnelse. Jeg smiler og ligger min kind forsigtigt på hans bryst.  

”Jeg er så glad for, at du stolede nok på mig til at fortælle mig det,” siger han og kysser toppen af mit blonde hoved. Jeg trækker lidt væk fra ham men kun nok til, at jeg kan se ham.

”Selvfølgelig.” Jeg smiler falskt op til ham og kommer med det samme i tanke om, at jeg ikke har fortalt Louis.

Den dag valgte jeg for første gang at tage Matt med ud i offentligheden sammen med Lily. Det ville ikke virke sært, fordi han er min managers søn – det ville ikke være noget nyt. Det tror jeg i hvert fald.

”Du ligner virkelig en anden person,” siger han og kærtegner min kind. Jeg trækker mit hoved væk og fjerner mine arme fra omkring ham. Jeg forsvinder ind i en kosmetisk butik for at kigge på noget nyt makeup, da jeg næsten ikke har mere Foundation.

”Det er også pointen,” svarer jeg, da jeg ved, at han står lige bag mig. Jeg kigger på udvalget, og udvælger den jeg plejer at bruge. Det er et dyrt mærke, men jeg er villig til at betale for kvaliteten, nu hvor jeg skal gå med det hver dag. Jeg kigger videre rundt i butik, mens Matthew følger efter mig som en fortabt hundehvalp.

”Hvorfor afviser du mig hver gang, jeg prøver på noget?” Spørger han mig endeligt. Jeg stopper med at kigge på cremer og vender mig om for at kigge på ham. Han kigger på mig med tydelige triste øjne. Jeg kan ikke holde øjenkontakten med ham, så jeg kigger hurtigt væk igen.

”Vi har snakket om det her.” Jeg vender mig om igen, men Matt tager blidt fat i min hånd og vender mig mod ham igen.

”Det har vi nemlig ikke gjort, fordi du ignorer mig hver gang, jeg prøver at snakke med dig om det.” Jeg frier min hånd fra hans greb og vender ryggen til ham igen.

”Jeg har ikke tænkt mig at snakke med dig om det her i et offentligt rum.” Jeg tager et par bøtter og tuber fra hylden og går hen til parfume afdelingen. Dog, før jeg kan komme så langt har Matthew fået fat på mig igen. Han vender mig om mod ham, og jeg sukker irriteret.

”Matt, hvad n-” Jeg bliver afbrudt af hans læber mod mine egne. Jeg slapper af og kysser ham tilbage i et kort sekund, før jeg indset, hvad jeg laver, og hvor jeg laver det. Min øjne bliver store, og jeg skubber ham væk fra mig. Jeg mærker tårerne presse på, og jeg giver ham en lussing så det kan høres i hele butikken. Jeg giver ham et dømmende, bebrejdende blik og efterlader ham for at gå hen og betale for mine vare. Matthew komme gående hen på mig et øjeblik senere, og jeg løber ud af butikken med min pose og tårer løbende ned ad mine kinder.

”Amelia!” Jeg er næsten nået ud af butikken, da Matthew stemme skære igennem luften som en meget skarp kniv. Jeg kigger tilbage på ham med et såret blik og løber hulkende væk. I det øjeblik er jeg fuldstændig ligeglad med at alle kigger på mig og peger på mig med deres smarte mobiltelefoner.

Jeg dækker mit ansigt med min hænder og min pose, da jeg løber gennem den store horde af kameraer. Jeg når hen til min bil og smækker døren i bag mig. Jeg er for ked af det til at kører, så jeg sidder bare og græder for mig selv.

Jeg kan ikke fatte, at han kunne finde på at gøre sådan noget imod mig – jeg troede, at han forstod?

Ti minutter senere dupper jeg mine kinder tørre med et lommetørklæde og er taknemmelig over vandfast mascara. Jeg kigger på mig selv i det lille spejl og sukker, da jeg ser mine blå øjne kigge tilbage på mig. Jeg trækker vejret dybt og kører hjem.

 

Det var ikke det værste der skete den dag – det var kun starten. Efter Matthew lille stunt var vi hurtigt over hele internettet. Jeg læste artikel efter artikel om ”det nyeste Hollywood-kærestepar”, indtil jeg fandt en artikel om noget helt andet. Det omhandlede det ene ord Matthew råbte efter mig. Artiklen gav flere synspunkter på det.

”Er Davis’ rigtige fornavn Amelia? Hedder hun i virkeligheden Amelia Lily Davis?”

”Råbte han bare efter en anden pige? Hvis så, hvorfor reagerede USA’s ynglings sangfugl på det?”

Uanset hvad reporteren skrev førte det hele tilbage til Amelia Lily Davis. Men det førte det videre til Amelia Sophia Tomlinson som for måneder tilbage ændrede sit mellemnavn og efternavn.

Før man kunne nå at gøre ret meget ved det, sitrede rygtet rundt på hele internettet.

”Har Lily Davis løget for os alle sammen?”

”Kende Louis Tomlinson til det her? Har han også løget for os?”

Det gik ikke ret lang tid, før jeg fik et opkalde fra Louis.

 

”Hvad foregår der A?” Det er det første, han spørger om. Jeg er ikke i stand til at svarer ham, men min stilhed er åbenbart svar nok. ”Er rygterne sande?” Hvisker han. Jeg snøfter og nikker, selvom jeg godt ved, at han ikke kan se mig.

”Ja.” Louis er stille, da jeg svarer ham, og jeg er nødt til at tjekke, at han ikke har lagt på. ”Undskyld.”

”Jeg vil ikke hører undskyldninger – jeg vil hører svar. Hvorfor fortalte du mig det ikke? Stoler du ikke på mig? Kender mor til det her? Kender pigerne til det?”

Jeg trækker vejret dybt og sluger klumpen i min hals.

”Selvfølgelig stoler jeg på dig, Louis, du er min bror – min familie! Mor fandt selv ud af det, og pigerne ved det ikke.” Han er stille.

”Hvorfor fortalte du mig det ikke?” Jeg kan tydeligt hører skuffelsen i hans stemme, og jeg krymper mig sammen i skam.

”Jeg ville fortælle dig om det, jeg sværger, men jeg kunne ikke få mig selv til det.”

”Men du kunne få dig selv til at fortælle Matthew?” Jeg stopper op og tørrer mine kinder. Jeg har for længst fjernet min makeup. Jeg ser ingen pointe i det lige nu.

”Hvordan kender du til det?” Spørger jeg.

”Så det er sandt?” Spørger han. Det er tydeligt at hører, at han føler sig forrådt.

”Du forstår det ikke – han er min bedste ven.” Jeg fortryder hurtigt, at jeg sagde det.

”Og det er jeg måske ikke?” Nu råber han, men jeg bebrejder ham ikke.

”Jo, Louis, selvfølgelig er du det-”

”Han virker som lidt mere end bare en ven.” Han hentyder til billedet, hvor Matthew kyssede mig.

”Det er han ikke.”

”Jeg er færdig med dig og dit fucked up liv, Amelia! Bare slet mit nummer.” Jeg hjerter stopper lige i det øjeblik, hvor linjen går dør. Jeg mærker mit liv langsomt slumre imellem mine fingre, og jeg ved, at der ikke er nogen vej tilbage.

 

Det er en uge siden. Penelope sørgede for, at hele verden kendte til sandheden længe før, jeg selv var klar til at tale offentligt. Hun ringede ind til den største radio i hele USA og fortalte, at hun er den der har opdraget mig i de sidste nitten år.

Hun skrev til min bag efter: ”Jeg fortalte dig jo, at jeg ville få noget ud af det.” Og det gjorde hun. Hun har folks støtte på hvor stor en møgforkælet, utaknemmelige, løgnagtige skøge, jeg virkelig er.

Louis har ikke skrevet, ringet eller snakket til mig siden den dag.

Johannah, familien Beverly og Stephanie er de eneste som stadig vil snakke med mig. Mine yngre søskende har ikke noget imod mig, men det er kun, fordi de kender mig, og fordi Jay ikke vil tillade andet. Den eneste person jeg ikke er villig til at snakke med er Matthew, fordi jeg bebrejder ham for, at det skete på den her måde. Han har fået mig til at ligne en utroværdig idiot, at det vil jeg aldrig kunne tilgive ham for.

Men man kan vel sige, at jeg fortjente det. Jeg har været et frygtligt menneske, og de få der kendte til min hemmelighed har alle advaret mig om det.

Jeg er kommet på afveje, og jeg ved ikke, hvordan jeg kan komme på rette spor igen. 

---

SLUT

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...