På afveje

Amelia Lily Davis har altid vidst, at hun var adopteret. Hendes adoptivforældre fortalte det til hende i en relativ ung alder. De havde fortalt hende, at hendes biologiske forældre ikke ville have hende. Men hvad nu hvis det ikke var sandt? Hvad nu hvis det eneste hendes biologiske forældre vil, det er at møde hende? Hvad sker der når der kommer en sær dame på besøg; kommer hun til at ændre på noget? Hvad sker der når Amelia flytter for et andet liv, og møde interessante og irriterende mennesker undervejs? Hvad med kærlighed – findes det overhovedet rigtigt?

Amelia Lily er inde for et rigtigt eventyr i sit nyt liv. Hun finder sin rigtige identitet; hun finder sin passion i livet; hun finder sin ægte kærlighed; hun finder sin rigtige familie. Alt det sker dog ikke så nemt. Det er ikke nemt at forstå hvordan den nye familie foregår. De er alle spredt men alligevel er de sammen; for Amelia er det kun én af de nye ting.

20Likes
22Kommentarer
18387Visninger
AA

1. Barndom og mistro

Da jeg var næsten syv år gammel fortalte mine forældre mig, at jeg var adopteret. Jeg var ikke ret gammel, så jeg vidste ikke, hvad det betød. Efterhånden som jeg er blevet ældre, har jeg indset, at jeg ikke synes, at det er rart. Følelsen af, at jeg ikke kender dem, som fik mig som et tegn på deres kærlighed gør mig lidt trist indeni. Det er tolv år siden, og jeg har kun spurgt ind til det én gang, og siden har jeg ikke haft lyst til at snakke om det; heller ikke når mine forældre har spurgt mig.  

 

”Mor, far, hvorfor er jeg adopteret?” Spørger tretten årige Amelia sine forældre om. De to voksne kigger på hinanden som om, at de lydløst spørger hinanden om lov. Så nikker de kort til hinanden og kigger tilbage på hende. Amelia sidder på køkken øen og kigger nysgerrigt på sine forældre.

”Mila, da din far og jeg kom sammen for tyve år siden, så havde vi længe prøvet at få vores første barn. Efter vi havde prøvet i syv år fortalte lægen os, at jeg ikke kan få børn, så vi blev enige om at adoptere. På børnehjemmet fandt vi den mest dejlige lille pige med tydelige brune krøller, og vi forelskede os i hende med det samme i de funklende blå øjne,” sagde Amelias mor, Penny, og strøg en tot hår om bag Amelias øre.  

”Det var lige i starten af det nye år, og den lille pige var kun ganske få uger gammel. Hun manglede et godt og fungerende hjem,” tilføjede hendes far, Ken, med et nostalgisk smil på hans smalle læber. Amelia smilede med våde øjne.

”Så vi underskrev adoptionspapirerne og en uge efter fik vi hende endelig hjem. De lille pige havde allerede et navn så med respekt for hendes biologiske forældre, valgt vi at beholde navnene. Amelia Lily,” hviskede Penny med tårer i hendes grønne øjne. Amelia hoppede ned af køkken øen og krammede sine forældre tæt ind til sig i et langt, tårevældet kram.

 

Jeg er meget forskellig fra mine forældre, så i takt med at jeg voksede op, regnede omverdenen ud, at jeg var adopteret. Min mor har langt, glat blondt hår og grønne øjne; min far har kort lysebrunt hår og brune øjne. Jeg havde også spurgt ind til min biologiske familie, og mine forældre var mere end villige til at fortælle alt de vidste, men det er et minde, som jeg ikke har lyst til at huske. Jeg smiler bittert til mig selv og fortsætter ned ad gangen mod køkkenet. Jeg passerer mine forældres fælles kontor over hører deres stemmer fra den anden side af døren. Jeg rynker panden og ligger forsigtigt og nysgerrigt mit højre øre op mod trædøren. Det lyder som om, de skændes. Jeg skal lige til at gå for at lade dem i fred, men så hører jeg dem nævne mit navn.

”Jamen, Ken! Amelia er nødt til at vide det!” Siger mor i en skinger stemme som om, hun ikke kan fatte det. Nødt til at vide hvad? Jeg trykker forsigtigt igen øret op mod døren.

”Kan du ikke se, at hun ikke er klar til det? Hun er kun lige fyldt nitten år gammel, Penelope!”

”Nemlig! Hun er snart et voksent menneske; hun burde kende til sin sande identitet!” Jeg gisper højere, end jeg havde troet, og der blive helt stille på den anden side af døren. Jeg holder vejret og lytter. Jeg hører lyden af fodtrin komme imod mig, og jeg løber så lydløst, som jeg kan ind på mit værelse. Jeg lader døren stå let på klem og smider mig på min seng. Fodtrinene nærmer sig mit værelse, og jeg tager hurtigt mig telefon, som heldigvis allerede havde mine høretelefoner siddende i, og tager dem i ørene. Min mor går langsomt op, og min mor og far træder ind på mit værelse. Jeg lader som om, at jeg er optager og slet ikke har set, at de er kommet ind.

”Amelia, kære?” Siger mig mor for at få min opmærksomhed. Jeg kigger hen på hende med falsk overraskelse i mine krystal blå øjne. Da jeg ikke har musik i mine høretelefoner, kan jeg sagtens høre, hvad hun siger.

”Hvad så mor, far?” Spørger jeg nysgerrigt, imens jeg tager mine høretelefoner ud igen. Jeg ligger min mobil og høretelefoner ned i mit skød og kigger hen på dem. De kigger på hinanden med det blik, som jeg kender så godt; de har hemmeligheder for mig. Jeg ruller med øjnene, imens de ikke ser på mig, så når de kigger på mig igen, bærer jeg mit sædvanelige lille smil.

”Hvad kunne du tænke dig til aftensmad?” Spørger min mor med et stramt smil. Jeg løfter en af mine perfekt plukket øjenbryn og kigger hen på uret over min kommode. 13.15. Det er nærmest stadig middag.

”Øh, det må I bestemme?” Svarer jeg langsomt, så det kommer til at lyde som et spørgsmål. De nikker akavet og forsvinder fra mit værelse uden at lukke døren efter sig. Jeg kigger forvirret hen på døren, men så ryster jeg bare på hovedet. Jeg tager min mobil op i mine hænder igen og går ind på min Facebook profil. Jeg klikker på mit profilbillede, og det dukker op som stort på min hvide iPhone 4. 

Hvad er den ”sande identitet” som min mor nævnt for min far? De fortalte mig, at de beholdte mit fødenavn, så hvad kan det ellers være? Jeg sukker og låser min mobil igen. Jeg ligger mig ned på ryggen og kigger op på mit kedelige hvide loft med min mobil på min mave. Den vibrerer i mit greb, men jeg ignorerer den og lader søvnen overtage mine sanser. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...