The outsider

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2017
  • Opdateret: 7 maj 2017
  • Status: Igang
At blive født ind i en magtfuld og ekstraordinær familie var aldrig helt nemt, især ikke når man var så anderledes som jeg var. Forældre der regnede alt for meget med en, søskende der hele tiden mindede en om alle de fejltagelser man havde lavet og medierne der pointerede det klart og tydeligt. Man følte sig uduelig, dum og ja faktisk en fejltagelse. Men hvem skulle have vist at der lå endnu en fejltagelse lige rundt om hjørnet, og hvem skulle have vist at den ville ændre alt.

2Likes
0Kommentarer
405Visninger
AA

4. Kapitel 3


''Isak, vi kører om 30 minutter!''. 

Jeg åbnede straks mine øjne og satte mig med det vuns op i sengen. Solen skinnende ind af mit vindue, og det fortalte mig at klokken muligvis var mere end jeg havde forventet. Jeg kløede mig i håret, mens jeg overvejede hvordan jeg kunne nå det. Min mors høje stemme, som forresten vækkede mig fra den bedste søvn i verden, gjorde mig en smule angst for at hun vil blive sur over, at jeg på ingen måde var klar. 

Jeg rejse mig op i sengen og kiggede rundt for at orienterede mig på mit værelse. Hvor var min taske? Jeg sukkede dybt ud i luften, lukkede øjnene og tog mig sammen. Jeg tog noget tøj på, intet specielt, bare en blå trøje og sorte bukser. Derefter fandt jeg min sorte sportstaske under min seng og placerede den på min seng. Og så fik jeg ellers travlt med at putte en masse i den taske. Hvor meget skulle man have med for 3 uger? og min tandbørste skulle jeg have med, mon man skulle tage tandpasta med, ej det havde de nok. 

På under 15 minutter fik jeg gjort det hele klar. Både mig selv og min taske, som var halvt fyldt. Jeg behøvede ikke meget. 

''Jeg er klar''. 

Mine forældre stod i køkkenet og drak deres sædvandelige kop kaffe. De kiggede begge på mig, og min mor kiggede på min sorte taske, som hun helt sikkert var glad for at jeg havde husket. 

''Det er godt, så kan vi da godt køre. Trafikken kan være svær'', sagde min mor og kiggede på min far, som var i gang med at rode med gps'en. Han nikkede. 

Jeg pustede udmattet ud. Jeg kunne have sovet i 15 minutter ekstra, jeg skulle egentlig være klar om 15 minutter, men nu når jeg var klar nu, så havde de besluttet at køre nu. 

''Så er der afgang'', sagde min far muntert. Han var sikkert glad for at se sine andre børn igen. Jeg måtte indrømme at det vil blive en smule interessant at se dem igen, det havde været et stykke tid siden. Normalt kom de hjem i ferier, men nu når de havde et hus og fællesskab med andre mennesker derover, så havde de besluttet at blive for good. 

Vi satte os ud i vores sorte Audi, som jeg faktisk havde fået lov at låne en enkel gang, men efter at jeg kom hjem med en bule, som forresten ikke var min skyld, så måtte jeg ikke låne den igen. Jeg satte høretelefoner i og skruede op for musikken. 2 timer i den her bil med de der mennesker kunne godt føles længere end normalt. De skulle altid snakke om min fremtid og hvad jeg vil, og det havde jeg slet ikke lyst til. Især fordi jeg faktisk ikke ville på college, men havde jeg noget valg? 

Jeg kiggede ud af vinduet, mens vi kørte hen over landevejen. Solen stod højt på himlen og græsset så enormt fristende ud. Mick, Marcus og jeg sad tit på græsset og hyggede os. Vi behøvede intet andet. Måske et par øl eller den billigste vodka, og så var alt perfekt. Jeg behøvede nemlig ikke at bruge en masse penge på kvalitet, når det andet havde samme virkning. Mine øjenlåg blev pludselig temmelig tunge, men jeg forsøgte at holde dem åbne. Men det blev sværere og sværere.

 

..---...---

 

''Isak, så er vi her'', hørte jeg min far sige til mig. 

Jeg vågnede mine øjne. Jeg var vist faldet i søvn under vejs. Jeg vidste at de 9 timer ikke var nok. Jeg kiggede ud af vinduet og opdagede at vi var landet i et boligkvarter, som faktisk var en smule fint. 

''Heeeeej'', min søsters stemme kunne høres fra lang afstand. 

Jeg steg ud af bilen og så mine to søskende komme hen til mine forældre, mens jeg, som sædvandeligt, var i baggrunden. Jeg sukkede dybt og kiggede lidt rundt på omgivelserne. Husene lignede de samme. Jeg kiggede over på naboens hus, hvor fire mennesker sad udenfor på campingstole og drak øl. Det så virkelig hyggeligt ud. Der var to piger og to drenge. Jeg fandt mig selv i at stirre på dem og holdte ikke op før en af drengene kiggede på mig. Mine øjne faldt ned på græsset af ren ydmyghed. 

''Hej Isak'', Susanne kom hen og krammede mig. ''Hvor er det godt at se dig'', hun kiggede ind i mine øjne, og jeg ind i hende, som var store og brune.

''Jamen det er også godt at se jer'', sagde jeg og kiggede på dem begge. De lignede dem selv. 

''Kom indenfor, så vi kan få jer indkvarteret'', sagde Peter og gik ind i huset, mens vi andre gik lige i hælene. Jeg sukkede dybt og tog det ene ben foran det andet.

''Så hvordan går det i skolen?'', spurgte Susanne mig, mens hun holdte rundt om mig. Hun havde vist savnet mig. ''Håber du passer på vores skole'', grinede hun. 

''Det går fint'', mumlede jeg. Ja nok ikke lige så fint som det gik med dem. Hun tog hånden op til mit hår og uglede det, som hun altid gjorde, og det fik mig til at føle mig lille igen. 

''Det er godt nok et flot hus i har fået'', sagde min mor overraskende og kiggede rundt. 

Hun havde ret. Det var ret fedt. Rigtig fedt indrettet. Dyre møbler og lignede slet ikke noget som førstegangsboede vil have. Jeg fik et værelse med en seng, et skrivebord og et skab. Jeg placeret min taske på min seng, mens jeg kiggede ud af vinduet, som var ved skrivebordet. Jeg havde udsigt over til naboens hus, meget interessant. Men måske også en smule akavet, da man kunne glo lige ind i et anden værelse.  

''Hvordan går det med firmaet?'', spurgte Peter, mens vi sad i stuen og drak kaffe. De havde snakket om kedelige ting i et stykke tid, og jeg fik ikke et ord indført. Det var ikke ligefrem mit område. 

''Det går fantastisk. Thomson har desværre sagt op, og har startet sit eget firma og taget sine kunder med. Upålidelige mand. Jeg kan ikke vente til i kommer og arbejder'', smilede min far, og tror ikke jeg havde set ham smile sådan i et stykke tid. 

Jeg sukkede dybt og rejste mig op, hvilket de underligt nok ikke bemærket, men jeg var jo lidt usynlig. De havde alligevel travlt med at snakke om fremtiden, hvilket ikke var mit yndlingsemne.

Jeg gik udenfor for at trække noget luft. Jeg havde sådan lyst til at være sammen med drengene lige nu, for jeg havde allerede fået nok. Jeg blev altid forsømt, når de var inde i billedet, og det var så kedeligt. Jeg vidste godt, at denne tur vil blive mit værste mareridt, men allerede nu? Ahhh.

''Hey!'', jeg hørte pludselig nogle råbe efter mig og det fik mit blik rettet over mod vedkommende. Det var ovre fra naboen, hvor de fire mennesker sad og hyggede. ''Kom'', råbte en af drengene. Jeg gik derover. 

'Hej?'', sagde jeg undrende og kiggede på dem alle sammen. Der var to lyshåret piger, en lyshåret dreng og en brunhåret dreng, som havde et ret sødt smil. Underlig tanke. 

''Kender du Susanne og Peter?'', spurgte en af pigerne. 

''Ja, de er mine søskende'', sukkede jeg. ''Vi kommer for at besøge dem, men det eneste de snakker om er noget som jeg ikke snakker om, hvis i forstår'', jeg anede ikke hvorfor jeg sagde det, I guess jeg manglede nogen at snakke med. 

''Åhh, okay'', sagde hun og tog et sug af hende smøg, hvilket gav mig lyst. Jeg havde tit lyst til at ryge, når jeg var i situationer som disse. ''vil du joine?''. 

''Jeg vil ikke trænge mig på, ''. 

''Ej, hold op, sæt dig'', sagde den brunhåret dreng med det søde smil.

Jeg kiggede rundt for at se hvor jeg kunne sætte mig, men der var ingen ledige pladser. 

''Du kan sætte dig her, så skal jeg hente en stol'', sagde den lyshåret dreng smilende og rejste sig op. 

Jeg satte mig ned, så jeg sad ved siden af drengen med det brune hår. Jeg følte mig lidt utilpas, og det føltes bare generelt underligt at sidde her med mennesker som jeg ikke anede hvem var, og som muligvis var en smule ældre end mig selv. 

''Her'', den brunhårede dreng gav mig en øl, som jeg med det samme tog imod med det smil og et nik. Jeg åbnede den og tog en tår. ''Smøg?'', spurgte han og rakte mig pakken. Jeg følte at det var en smule risikabelt, når jeg sad her så tæt på mine forældre, men i den her situation følte jeg at det var fuldstændig lige meget. De havde alligevel travlt med fremtiden, og jeg vil være i nutiden.

''Tak,'' sagde jeg og tog imod smøgen og fik den med det samme tændt af selvsamme fyr. Den andre kom tilbage med en ekstra stol og satte sig ved siden af mig. 

Jeg sad pludselig her, omgivet af folk, som jeg ikke kendte. Jeg anede ikke deres navne, og jeg vidste ikke hvorfor, men jeg fandt mig selv i at smile. De var sjove, de var livlige og de kendte mig ikke.

’’Så hvad er navnet?’’, spurgte den lyshåret dreng, som havde sat sig godt til rette i den hentede stol. De kiggede pludselig alle sammen på mig.

’’Isak’’, sagde jeg højt og tydeligt.

’’Jeg hedder Even’’, sagde fyren ved siden af mig. ’’Det er Lise, Anna og tumpen der er Daniel’’, han pegede rundt på de omtalte personer, men jeg hørte nøje efter. ’’Så velkommen i klubben, hvor længe skal du være her?’’.

’’I 3 uger’’, sagde jeg straks. Jeg følte at det var en stor test, som jeg skulle bestå for at de kunne lide mig. Altså, de var ældre og enormt cool mennesker, så jeg følte mig en smule presset i denne situation, for på en eller anden måde følte jeg at de kunne redde min ferie. Jeg vidste ikke hvorfor, men det var en fornemmelse jeg havde.

’’Så kan vi jo nå at lære dig at kende’’, sagde Anna efter hun havde pustet røgen ud af munden. ’’Vi bor alle sammen her i det her hus. Vi kunne bo i kollegie tættere på uni, men der er så mange regler’’.

’’Så i går på Havard University?’’, spurgte jeg, måske en smule dumt, for selvfølgelig gjorde de det. For det første boede de tæt på universitet, og for det andet sad ham Daniel med en trøje hvor navnet Harvard stod skrevet på med rødt.

’’Yep, alle sammen’’, svarede hun.

’’Vi kender hinanden hjemmefra. Vi kommer fra Seattle, og vi er vokset op sammen, så vi synes da at vi også skulle følges ad her’’, sprang Daniel ind og sagde idet han tog en ekstra øl. Det fik mine tanker over på øllen, som jeg havde glemt en smule, jeg tog en stor tår - det skulle der til.

’’Det lyder ret hyggeligt. Jeg kommer bare fra Atlanta’’, sagde jeg efter tåren af den dejlige kolde øl. De nikkede alle.

’’Er du rig eller sådan noget?’’, spurgte Daniel mig pludselig, mens han havde blikket over på vores bil.

’’Uhm, arh det vil jeg nu ikke sige’’, vi var stinke rige. Men jeg ville ikke have at de vidste for meget om mig. For så vil de sikkert finde ud af at jeg var denne rige, forkælede richkid, som havde forældre der havde et meget velkendt advokatfirma, og jeg vil bare være normal for en gang skyld.

’’Det er sku en dyr bil. Altså vi ved jo ikke så meget om dine søskende, de holder sig mere til den anden side’’, sukkede Daniel. Han mente sikkert den populære, rige side hvor de altid var.

’’Sådan var de også i High School, de er ret snobbede og forfærdelige’’, sukkede jeg og tog et sug efterfulgt at en tår.

’’Og du er ikke sådan?’’, spurgte Even mig, mens han brune øjne borede sit ind i mit sind. Hvad var der med ham? Det var ligesom da jeg steg ud af bilen og fangede hans blik, det fik mig til at stirre på ham.

’’Nej, jeg er sådan anderledes, mere ligeglad med status og sådan’’, kom det fra mig. Jeg kiggede ned i jorden, da blikket fra hans øjne gjorde mig en smule svimmel, og jeg anede virkelig ikke hvorfor. Jeg kunne mærke at han kiggede på mig.

’’Jamen, de er bare så mystiske. De holder ikke fest, de kommer hjem inden kl. 10 og de ser ud til at gøre alt det som de gode elever gør, hvordan kan det være, at de er med i den gruppe af rige og forkælede mennesker, når de ikke er, og når de tydeligvis er nørder?’’, spurgte Anna min forundrende.

Fordi de var rige og forkælede, men nu havde jeg jo lige sagt at de ikke var. Åh, sådan er det jo at lyve, nogen gange bliver man bare fanget.

’’De..Uhm, ja de opnår bare en form for magt, det er de gode til, og så kan folk lide dem’’, de ord kom pludselig springende ud af mine læber. Jeg tog endnu en tår.

’’Aha’’, sagde hun og kiggede over på huset. Jeg var måske en smule bekymret for at mine forældre vil se mig sådan her, men på den anden side så havde jeg intet imod det, de måtte gerne se den virkelig mig. De vidste jo allerede at jeg var anderledes.

’’Har i så nogen planer for i aften?’’, spurgte Even mig pludselig.

’’Det ved jeg ikke. Jeg aner faktisk ikke hvad vi skal her’’, sukkede jeg.

’’Vi skal i byen senere, hvis du vil med?’’, kom det fra Lise. ’’Der er en fed klub her i byen, eller der er flere, men det er KLUBBEN.

’’Altså, jeg er ikke helt gammel nok til det’’, sukkede jeg og kiggede lidt rundt på dem alle.

’’De lukker næsten alle ind’’, lød det fra Daniel. ’’Hvor gammel er du da?’’, spurgte han. Og det spørgsmål havde jeg frygtet i et stykke tid. For jeg var jo yngre, men jeg vidste ikke om de havde nogen ide om min aldre.

Jeg rettede mig lidt på i stolen og faldt så ned igen. Nervøsiteten var steget en hel del. Jeg kiggede igen rundt på dem alle, som ventede mit svar.

’’17’’, mumlede jeg og tog en kæmpe stor tår af øllen.

’’Er du 17’’, grinede Anne. ’’Ej hvor sødt’’, lød det fra hende.

’’Vi kan sagtens få dig ind, lille mand’’, beroligede Daniel mig med et klap på skulderen. ’’Du er jo med os, og vi kan komme ind over alt med hvem som helst’’, sagde han en smule stolt.

’’Okay’’, lød det bare fra mig, men jeg havde dog et smil. Så kunne denne tur måske godt gå hen og blive sjov. Tænk engang.

Døren ovre ved mine søskende åbnede sig pludselig og bevægelse fik mig til at sætte øllen på græsset og smide smøgen langt væk. Ren refleks. Min mor kom til syne i døren, mens hun kiggede forundrende rundt.

’’Isak, hvad laver du dog der?’’, råbte hun efter mig. De andre grinede lidt, men det var utrolig ydmygende. ’’Kan du så komme her’’, sagde hun strengt. Jeg rejste mig op og begyndte at gå over til huset.

’’Jeg ved nu ikke om jeg kan komme med’’, sukkede jeg. ’’Mine forældre vil dræbe mig, hvis de fandt ud af det’’, jeg lød som en taber.

’’Vi skal nok sørge for at de ikke opdager det, bare rolig, du skal med, lille mand’’, sagde Daniel en smule lummert. Det lød nærmest som om at de gerne vil have mig med, nok af to grunde, fordi jeg var ny her og fordi jeg var ung. Måske troede de ikke at jeg ikke havde prøvet at feste. Men at være på en klub, det havde jeg ikke, for jeg kunne aldrig komme ind, og efter at have forsøgt sådan fire gange, så droppede jeg at forsøge.

’’Okay’’, sukkede jeg og gik over til min mor. Hun så vred ud.

’’Vi er kommet her for at besøge dine søskende, du skal ikke ødelægge denne familietur, Isak. Vi troede at du kun skulle have lidt luft, men du har været herude i en evighed’’, sagde hun en smule vredt. Hun kiggede over på de andre, som stirrede på os, men da min mor kiggede på dem, faldt deres blikke væk fra os. ’’Hvem er de?’’, spurgte hun.

’’Bare nogle mennesker. Er det måske okay, at jeg hænger ud med dem i aften, jeg har jo ferie, og jeg skal nok sørge for at være frisk i morgen’’, spurgte jeg med mit please-look.

’’Det må vi se på Isak, kom indenfor, de skal til at fortælle historier, som du kan lære af’’, sagde hun og trak mig med ind. Jeg fik lige kigget tilbage på flokken, hvor jeg fik dyb øjenkontakt med ham Even. Hans øjne sagde mig et eller andet, og jeg havde ikke lyst til at forsvinde fra dem.

Men måske vil jeg se dem igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...